En ganske almindelig fredag ændrede Anettes liv sig for altid

”Det er svært at acceptere, at jeg aldrig bliver den samme som før.”

Sådan lyder det fra Anette Korsgaard Hilligsøe. Den 49-årige supportmedarbejder i Sparekassen Thy fik i 2017 vendt op og ned på sit liv, da hun blev truet med en pistol og taget som gidsel under et bankrøveri.

”Jeg er så bange og græder, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde får min familie at se igen. Jeg tror, de vil skyde mig, og at min sidste time er kommet,” fortæller hun om den skæbnesvangre dag, der har sat markante spor på hendes liv.

Nye tal fra Finans Danmark viser, at der i 2022 ikke blev begået et eneste bankrøveri i Danmark. Men i 2017 blev der begået ni, og et af dem ramte den filial, hvor Anette Korsgaard Hilligsøe var ansat.

 For første gang: Et helt år uden bankrøverier

Lever med PTSD og angst

Hun lever i dag med svær PTSD, social og generaliseret angst, hun bliver hurtigere træt, sover dårligt om natten, har fået dårligere hukommelse, tør ikke færdes ude alene i mørke og er meget grådlabil.

”Hvis nogen spørger mig, hvordan jeg har det, begynder jeg at græde med det samme og kan ikke føre en samtale,” fortæller hun.

Hun får det dårligt, når hun skal til læge eller tandlæge, ligesom hun har det svært med sociale arrangementer, når hun ikke kender de personer, der deltager.

”Når jeg skal til et arrangement er jeg nervøs og bange flere uger i forvejen, og mange gange ender det med, at jeg melder afbud, da jeg ikke kan overskue det,” fortæller Anette Korsgaard Hilligsøe.

Det har også sat sig fysisk i kroppen som spændinger i nakken og en næsten daglig hovedpine, og hun er derfor nødt til at gå til en fysioterapeut hver fjortende dag.

En ganske normal dag blev til et mareridt

Det var en ganske almindelig fredag i januar 2017, at Anette Korsgaard Hilligsøes liv blev vendt op og ned på et splitsekund.

Hun møder ind på arbejdet i Sparekassen Thys filial i Hundborg klokken 8, som hun plejer. Men allerede da hun træder ind i lokalet og frakobler alarmen, kan hun fornemme, at noget ikke er, som det plejer at være.

”Jeg fornemmer en duft, som ikke plejer at være der, og jeg tænker, at rengøringen bruger en anden slags sæbe end ellers, eller også er der noget galt med opvaskemaskinen,” forklarer hun.

Men det går hurtigt op for hende, at det hverken er sæbe eller opvaskemaskine, den er gal med. For da hun går over til sit skrivebord, hører hun pludselig skridt bag sig. Da hun vender sig om, ser hun en person med sort tøj og elefanthue komme hen imod sig.

”Jeg begynder først at grine, da jeg tror, det er en joke, men i et splitsekund finder jeg ud af, at det er alvor og jeg bakker, da manden siger ”come with me,” siger hun og fortæller, at hun begynder at skrige ”nej, nej, nej.”

Bevæbnet med pistol, økse og koben

Manden griber hende i armen og trækker hende med ud på toilettet. Her bliver hun smidt ind i et hjørne, og en anden mand beordrer hende til at aflevere sin telefon. Den bliver kastet i håndvasken, og overhældt med vand.

Mens de to mænd råber og overdænger hende med spørgsmål om, hvor mange de er i afdelingen, hvornår de andre kommer, og hvor nøglerne til boksen er, truer de hende med en pistol.
De afkræver hende svar på de samme spørgsmål igen og igen, og når hun kigger på ham, hun anser for at være lederen, får hun pistolen stukket i ansigtet, mens han råber, at hun ikke skal se på ham.

Efter 25 minutter møder en kvindelig kollega ind. Hun bliver også overfaldet og smidt ind til Anette Korsgaard Hilligsøe på toiletgulvet.

”Da hun sidder overfor mig, tager jeg hendes hænder for at holde fat i noget og håber bare, at vi kommer igennem det sammen.”

Den kvindelige kollega bliver også bombarderet med spørgsmål, mens de venter på, at yderligere to kolleger møder ind. Da det går op for røverne, at der ikke kommer flere, tager de en af kollegerne med ind i ekspeditionslokalet, hvor de får udleveret pengene. De vil dog også ind i kundeboksene og begynder at ødelægge dem med økse og koben.

Det lykkedes dem dog ikke og til sidst bliver de to røvere enige om at stikke af. De sørger dog for at smadre håndvasken med mobiltelefoner, inden de går, ligesom de også sprayer de ansatte i hovedet med peberspray.

Taber sig 15 kilo

I en time og fem minutter har Anette Korsgaard Hilligsøe været spærret inde i banken. Og selvom hende og kollegerne har fået låst døren og trykket på overfaldsalarmen, kører adrenalinen fortsat rundt i kroppen på hende.

”Jeg græder – hjertet galoperer stadig, og jeg kan bare ikke finde ro,” fortæller hun.

Tiden efter røveriet er tåget for hende. Hun taber sig 15 kilo og ligger helst i sin seng med sin mand og fem børn omkring sig. Hun græder meget og farer sammen, hvis hun hører skridt.

”Jeg bliver bange ved den mindste uforklarlige lyd,” fortæller hun.

Hun understreger samtidig, at hun er taknemmelig for den støtte, hun har fået fra sin mand og børn, som ved, hvad hun kan og accepterer, at der også er meget, hun ikke kan magte.

”Jeg er bestemt ikke den samme mor og kone og bliver det sikkert aldrig igen,” siger hun.

”Verdens bedste kolleger”

Anette Korsgaard Hilligsøe arbejder fortsat i Sparekassen Thy. Hun er blevet rykket væk fra den filial, hvor røveriet blev begået, og er i dag ansat i et fleksjob 14 timer om ugen på hovedkontoret, så hun ingen kundekontakt har og sidder langt væk fra pengebehandling. To dage om ugen møder hun ind i banken, mens hun arbejder hjemme de resterende tre dage.

Hun håber på et tidspunkt at kunne møde ind alle fem dage, men lige nu virker det bedst for hende at have dage hjemme, hvor hun får mere fra hånden.

”Når jeg er på arbejde, er jeg hele tiden lidt på vagt, og der er også mere uro, så disse dage får jeg ikke lavet så meget, siger hun og understreger, at hendes arbejdsplads er helt med på, at det er sådan. Og generelt har arbejdspladsens håndtering været altafgørende for, at den 49-årige supportmedarbejder er, hvor hun er i dag.

”Hvis jeg ikke havde dette job, ville jeg gå helt i hundene, for så ville jeg lukke mig inde derhjemme og ikke komme ud og være blandt andre mennesker,” siger hun.

Også kollegernes støtte og opbakning betyder alverden for hende.

”Jeg har verdens bedste kollegaer - da de har været der for mig – de har empati og har været meget omsorgsfulde og hjælper mig, når dagene er hårde, og jeg bare sidder og græder,” siger hun og fortæller, at de giver hende knus og kram, når hun har behov for det.

”Og så gør de bare min arbejdsdage bedre – de er også en slags familie – vi griner og græder sammen, og kulturen i Sparekassen Thy er, at der bare altid været et kanon godt sammenhold, hvor vi hver især hjælper hinanden igennem svære tider. Vi tager hånd om hinanden,” understreger Anette Korsgaard Hilligsøe.