Chefanalytikeren: Lange udsigter til lav inflation

Jens Nærvig kunne med egne ord godt ”sidde på et universitet og forske i pengepolitik”.

Det gør han ikke.

I stedet har den 37-årige økonom siden 2008 været på lønningslisten i Danske Bank, først med titel af studentermedhjælper og nu som chefanalytiker, men det dér med historie og undersøge ting kan han godt lide.

En af udfordringerne ved den tårnhøje inflation i dag er ifølge Jens Nærvig, at der ikke er mange tilbage i den finansielle sektor, der har hands on-erfaring med det. Foto: Casper Jarlberg

Han skrev speciale om pengepolitik og centralbankernes kommunikation, og i en tid med galoperende inflation, hvad er så mere nærliggende end at se på de historiske eksempler på lignende episoder?

Sammen med sin chef Heidi Schaumann kortlagde han alle tilfælde de seneste 100 år i USA, England, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark, hvor inflationen først steg til over 7 procent og senere faldt til under 3 procent igen.

Årsagen var, at han gerne ville blive bedre til at forstå den ekstraordinære situation, verdensøkonomien stod i, og ”være lidt mere ydmyg” i deres analyse, forklarer han.

Resultatet af undersøgelsen viste, at det var sket hele 35 gange før, men ikke siden 1970’erne.

"Det meste af tiden bruger jeg på at lave prognoser, men vi har ikke oplevet det her før. Centralbankerne har i 40 år haft en målsætning om en inflation på 2 procent, men har ikke været i den situation i flere årtier, så måske har det været en for hård antagelse at tro, at de bare ved, hvad der skal gøres, når de lige har brugt 10 år på at håndtere en for lav inflation," siger Jens Nærvig i forhold til, at centralbankerne pludselig stod med en ny udfordring.

Krige og kriser giver høj inflation

Inflation er, når en bred vifte af varer stiger i pris. At benzinen på kort tid steg til næsten 20 kroner pr. liter og faldt til 14 igen, er ikke inflation; det er udbud/efterspørgsel på oliemarkedet. Men når smør, mælk, korn, korn og stort set alt det, du kan købe i et supermarked, samtidig stiger markant, så er der tale om inflation.

Historisk har krige og kriser været katalysatorer til inflation, forklarer Jens Nærvig. Efter 1. og 2. Verdenskrig skete det, Vietnamkrigen i 1960’erne var medvirkende og oliekrisen i starten af 1970’erne tændte yderligere op.

Jens Nærvig mener, at den finansielle sektor på baggrund af udviklingen efter coronakrisen burde have kunne forudse, at der ville ske noget.

Lange udsigter til lav inflation

En af udfordringerne ved den tårnhøje inflation i dag er ifølge Jens Nærvig, at der ikke er mange tilbage i den finansielle sektor, der har hands on-erfaring med det. Inflation er noget, man læser om i støvede bøger.

Den seneste gang, det var et stort problem, var før Jens Nærvig blev født. Fastkurspolitikken og centralbankernes fokus på at holde den på 2 procent slog for alvor igennem i 1980’erne, og siden har inflation isoleret set ikke været en faktor, den finansielle sektor skulle forholde sig til.

Derfor kan der være en oplevelse af, at inflationen er et helt nyt problem, man skal håndtere og lære at forstå. Men når man netop har undersøgt 100 års inflation og fundet 35 kriser – og aldrig oplevet en selv – hvad har man så egentlig lært?

"Vi fandt ud af, at det tager mellem to år og fem år før, at en inflation på over syv procent falder til under tre procent. Medianen for de 35 kriser er to og et halvt år. Makroøkonomisk kan forholdene med en krig, corona og en presset økonomi, der stikker, minde lidt om problemerne i 1960’erne og 1970’erne," siger han.

Der er eksempler på, at økonomier er kommet hurtigt ud af inflationskriser, men fællestrækkene for dem har været, at det var et land med en forfejlet økonomisk politik, som man rettede op på hurtigt.

"Der har ikke på samme måde været en stresset verdensøkonomi med krig og pandemi. Hvis vi skal se på det historiske, så kommer det nok til at trække ud med at komme ned på to procent igen," lyder det fra Jens Nærvig om den – desværre – dystre læring af 100 års inflationshistorie.

Krisehåndtering på få uger

Efter flere årtier med lav inflation var der flere sammenfald, der gjorde, at mange lande – også Danmark - nu er tæt på 10 procents inflation.

Den første faktor for problemerne for Danmarks vedkommende var, at der i coronakrisens første uger blev lavet enorme hjælpepakker. Læringen fra finanskrisen i slutningen af 00’erne var, at man hellere skulle hjælpe meget og hurtigt frem for at vente og se.

Dengang forsvandt omkring 170.000 jobs på få år, folks privatøkonomi var påvirket i lang tid, og det ramte den danske økonomi. Den udvikling skulle nærmest for enhver pris undgås.

"I bagklogskabens klare lys var corona-politikken for lempelig. Det blev italesat som den værste krise siden 2. Verdenskrig, men den økonomiske krise var hurtigere overstået end pandemien: I løbet af et par uger førte man samme politik, som man brugte fem år på efter finanskrise. Det betyder noget, om man smører hjælpepakker ud over fem år eller nogle uger," siger Jens Nærvig.

Manglende alarmklokker

Hjælpen under corona, hvor folk fik penge, men ikke kunne bruge dem i de lukkede butikker, gjorde, at efterspørgslen eksploderede, da verden atter åbnede.

"Krisen havde ikke gjort os mere produktive, men vi havde flere penge. Så skulle priserne op. Der var rigtig mange penge i folks lommer i mange lande, men virksomhederne kunne ikke følge med efterspørgslen, og så stiger priserne," tilføjer han.

Spiralen med stigende inflation var derfor allerede godt i gang i det skjulte, da Rusland invaderede Ukraine i slutningen af februar. Invasionen fik priserne på forskellige centrale råvarer til at stige voldsomt, og det accelererede det hele.

Jens Nærvig mener, at den finansielle sektor på baggrund af udviklingen efter coronakrisen burde have kunne forudse, at der ville ske noget.

"Alarmklokkerne burde begynde at ringe inden invasionen. Det, der gjorde, at advarslerne ikke blevet taget alvorligt nok, var, at centralbankerne sagde, at inflationen ville stige en smule, og efter mange år med meget lav inflation ville vi gerne have den til at stige lidt," siger han.

Blind vinkel

Fokus var på udbudssiden, så inflationen skulle nok falde igen, når udbuddet steg, lød rationalet. Problemet var blot, at der ikke var nok opmærksomhed på, at folk havde for mange penge, mens der samtidigt var for få varer på hylderne. På den måde var det lidt en gentagelse af 1970’erne, og vi havde ikke haft behov for at være opmærksomme på det siden.

"Dér havde vi en blind vinkel," forklarer Jens Nærvig, som vender tilbage til udgangspunktet for analysen, dens resultater og hans lyst til at sidde på et universitet og forske:   

"Det er måske ikke helt er forskning, men det er et bidrag til at forstå, hvad der tidligere er sket, når inflationen er steget så markant," fortæller Jens Nærvig om gennemgangen af 100 års inflationshistorie og 35 kriser.