Menu luk

Bankdirektør med invitation til fyrede Danske Bank-ansatte: Søg job hos os

Sparekassen Sjælland-Fyn vil meget gerne ansætte nogle af de folk, der har mistet jobbet i Danske Bank.

4. nov. 2022
1 min

Adm. direktør Lars Petersson fra Sparekassen Sjælland-Fyn sender nu en åben invitation til de medarbejdere, der mistede jobbet, da Danske Bank i forrige uge nedlagde 173 stillinger.

”Jeg vil håbe, at nogle af de dygtige Danske Bank-folk søger job hos os. For vi har plads til at ansætte flere,” siger han i et interview med Finanswatch.

Her fortæller han, at skal bruge flere medarbejdere på både privat- og erhvervsområdet, ligesom han også gerne vil ansætte flere ”dygtige specialister”.

I Sparekassen Sjælland-Fyns nye strategi, der blev lanceret tidligere på året, har banken et mål om at løfte toplinjen for at bringe omkostningsprocenten ned. Men væksten handler især om salgsfunktionen, hvor en udvidelse af medarbejderstaben blandt andet spiller ind i forhold til at sikre god kundebehandling, konkurrencedygtighed og risikovillighed, forklarer direktøren til Finanswatch.

Seneste nyt