Vi har et helt håbløst syn på alder

Vi lever længere og er friske længere. Derfor har politikerne de sidste årtier gradvist rykket på aldersgrænserne for pension og lokket med kontante præmier, hvis man bliver lidt længere i arbejde. Virksomheder har indført seniorpolitik, og i mange brancher råber arbejdsgiverne op om manglende arbejdskraft.

Omvendt er det alt for ofte ældre medarbejdere, der ryger først, når der skæres ned, også i finanssektoren, og havner seniorerne først i ledighedskøen, må de kæmpe en svær kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen. Blandt Finansforbundets medlemmer + 60 år er andelen af langtidsledige (mere end et års ledighed) faktisk steget fra 36 procent i januar til 42 procent på bare et halvt år.

”Det er et vanvittigt paradoks, der bunder i samfundets forestilling om, hvor man er henne i livet som senior. Et helt håbløst og forældet syn om, at seniorer kan mindre, de er dyrere, og de er alligevel tæt på pension, så det er bedst, at det er dem, der går. Her er det så ekstra skidt at ende som langtidsledig, for så hører vi arbejdsgiverne fortælle, at det er seniorer, der er gået i stå, og som ikke er værd at satse på. Hvilket sender mennesker ud i en voldsom deroute både økonomisk og menneskeligt, fordi der er så meget identitet i at have et arbejde”, siger Aske Juul Lassen, der er uddannet etnolog med speciale i pensions- og aldringsstudier fra et hverdagsperspektiv og lektor på Københavns Universitets Center for Humanistisk Sundhedsforskning.

Forældede billeder og fordomme

Aske Juul Lassen har stået i spidsen for et forskerhold, der er i gang med et stort projekt med støtte fra Velliv Foreningen, ”Seniorpraksis – mental sundhed sent i arbejdslivet”. Her indgår blandt andet halvandet års feltstudier af arbejdslivet på en række virksomheder i finans- og produktionsbranchen samt interview med en lang række seniormedarbejdere, pensionister, ledere, tillidsrepræsentanter, HR-medarbejdere samt repræsentanter for fagforeninger og pensionskasser. Interview, der vidner om, at fordommene om ældre trives i bedste velgående:

”Det er egentlig meget menneskeligt og naturligt. Når vi snakker om nogle, der er ældre end os selv, så er det mest nærliggende at relatere til vores egne forældre og bedsteforældre. Men det er dybt problematisk, for det er dybt forældede billeder. Seniorer i dag er et helt andet sted end de ældre generationer, og det er gået vanvittigt stærkt. De lever længere og har bedre helbred. De er enormt fysisk aktive, i god form og topmotiverede med utroligt stærke kompetencer”.

Forældede billeder og fordomme, som i høj grad er blevet bekræftet af medierne de senere år, hvor dagsordenen og debatten har handlet om de nedslidte, de svage og Arne-pension.

”Det skal ikke misforstås. Jeg bakker fuldt op om, at der skal være et smuthul for de nedslidte, men det er langtfra situationen for de fleste. Der viser forskningen, at det måske går lidt langsommere med indlæringen hos nogle seniorer, men det kompenseres rigeligt med, at de træffer bedre beslutninger, har overblik og erfaring”.

Noget er ved at ske
Heldigvis er der ifølge Aske Juul Lassen ved at ske noget godt hjulpet af en vækst, hvor nogle arbejdsgivere har mere end svært ved at skaffe arbejdskraft. Medierne er begyndt med positive fortællinger, og forskere bidrager med viden om ældres styrker. Den forrige regering nedsatte en seniortænketank, og trepartsforhandlingerne for nylig havde fokus på at holde ældre på arbejdsmarkedet. Blandt andet at det bliver forbudt for arbejdsgivere at screene og frasortere ansøgninger alene på alder.

”Vi er nødt til at tage et opgør med aldersdiskrimination. Vi snakker blandt forskere om den 3. store isme. Vi har racisme, sexisme og alderisme. Der er vi nødt til at handle, og vi har set med de sociale medier, at tingene kan gå meget stærkt, når bolden først ruller”.

Til gengæld tror Aske Juul Lassen ikke på, at kvoter, hvor virksomheden pålægges at ansætte et givent antal ældre, er vejen frem:

”Så skaber vi en fortælling om, at seniorer er en særlig udsat gruppe, som er svage. Det hænger slet ikke sammen med virkeligheden. Sandheden er jo, at seniorer i dag er hamrende kompetente, erfarne og har stor viden. Mange har klaret sig virkelig godt, sidder i huse, der er betalt, og har god økonomi. De er privilegerede, så det vil være en stor misforståelse at gøre dem til ofre, der skal tildeles særlige kvoter”.

Frihed til andre valg
I stedet opfordrer Aske Juul Lassen til, at man som ældre også selv gør noget. De, der er i arbejde, skal være flittigere til at holde sig opdateret med uddannelse, og så kan de vinde meget ved at tage en åben dialog med deres leder om deres planer for resten af deres arbejdsliv:

”Mange går med en forestilling om, at de andre nok tror, at man er ved at falde af på den. Vi er stødt på folk, der tog en snak og fik et boost uden lige på deres selvværdskonto, for det var slet ikke sådan, lederen tænkte om dem”.

Desuden skal man, uanset om man er i arbejde eller ledig, mærke efter, om finansverdenen skal fylde resten af ens arbejdsliv. Nogle har mistet motivationen. Der er sket mange forandringer fra kunderelationer til compliancekrav, og det, man holder af og er god til, er måske ikke efterspurgt længere.

”Her skal man måske spørge sig selv, om det er på tide, at der sker noget helt andet i ens arbejdsliv, som vil gøre en glad. Se det som en mulighed, nu hvor huset er betalt og børnene flyttet hjemmefra. En frihed til nye valg. Nogle udfolder sig helt fantastisk – som ham, jeg hørte om fra finanssektoren. Han var godt oppe i årene, så han kunne trække lidt på sin pension, og gik nu og solgte plakater på festivaler. Han tjente ikke ret meget, men hyggede sig stort og fik nogle fantastiske år som afslutning på sit arbejdsliv”.

Fik sparket efter 44 år i arbejde

Jette Frøkjær på 62 år synes selv, at hun har mange gode arbejdsår endnu, og var langtfra færdig i finanssektoren, men i oktober 2020 blev hun opsagt fra sit job. Begrundelsen var ”organisationstilpasning”. Efter 44 år med arbejde uafbrudt på fem forskellige arbejdspladser skulle hun i foråret for første gang melde sig ledig på jobcentret efter opsigelsesperiodens udløb.

”Jeg begyndte at søge job allerede i opsigelsesperioden. På et tidspunkt havde jeg fået mere end 40 afslag på job, hvor jeg havde alle de kvalifikationer, der skulle til. Det var kun alderen, som spændte ben”, siger hun og fortæller, at de aldrig sagde det med alderen direkte:

”Men når jeg ringede til en virksomhed og spurgte ind til en ledig stilling og oplyste min alder, så kunne jeg godt mærke, at interessen meget hurtigt forsvandt i den anden ende. Jeg blev affærdiget, og det handlede bare om hurtigst muligt at få afsluttet samtalen med mig. Nogle gange varede det under et minut. Det var meget nedslående”.

Hun brugte også meget tid på at skrive ansøgninger, hvor de ofte ikke engang gad ulejlige sig med et afslag. Hun indså derfor, at hun måtte hive fat i sit netværk, og tog fat i sin tidligere chef, der nu arbejdede i Middelfart Sparekasse. Efter tre uger ringede telefonen pludselig. Det var Michael Hedemann fra HR, der gerne ville have hende til samtale den 12. august.

”Det var en helt fantastisk samtale, afslappet, rolig og høflig. Jeg fik en masse at vide om sparekassen, og ikke én gang blev der spurgt til min alder. Det var helt underligt efter alle de andre oplevelser, og jeg svævede nærmest, da jeg gik derfra”.

Efter halvanden time ringede de så. Hun havde fået stillingen på fuld tid og skulle starte 1. september. Glæden efter så meget modgang var næsten ubeskrivelig, og nu sidder Jette Frøkjær i telefonservice og hjælper kunderne:

”Her kan jeg netop trække på mine mange års erfaring, for her sætter vi en ære i at hjælpe kunderne færdig. Og det lykkes de fleste gange, så vi ikke skal sende kunderne videre til en rådgiver. Vores styrke er også, at vi har et servicegen, der ligger dybt i os fra den tid, hvor det vigtigste var, at kunderne skulle føle sig velkomne”.

HR-konsulenten: Alder er uinteressant

I Middelfart Sparekasse er mere end hver tredje medarbejder +55, og HR-konsulent Michael Hedemann oplever ofte, at ældre bliver meget overraskede over at blive kaldt til samtale, for det er de ikke vant til.

”Det viser jo desværre, at arbejdsmarkedet ikke er, som det burde være, og det er ærgerligt. For vi oplever medarbejdere, der kommer med mange års ballast, erfaringer og kompetencer, og hvor alderen intet betyder for, hvor de er i livet. Nogle i 60’erne har en fantastisk drive, virkelyst og meget at byde ind med, mens andre i 30’erne eller 40’erne slet ikke viser gejsten. Så for os er alder slet ikke afgørende. Vi kigger på hele personen og vedkommendes faglighed, og om det er en, der vil matche godt med de andre i afdelingen”, siger Michael Hedemann og fremhæver i stedet den dynamik, det giver på arbejdspladsen med et miks af unge, der kommer med den nyeste teoretiske viden, og ældre, der kommer med en anden ro, hviler i sig selv og har overblik og erfaringer”.

Det forklarer imidlertid ikke alene, at Middelfart Sparekasse forrige år blev kåret som den bedste seniorarbejdsplads i Danmark:

”En stor del kan nok forklares med, at seniorer ikke føler sig gamle hos os. Der bliver ikke gjort forskel, om du er 62 eller 22 år. Alle bliver behandlet ens”.

Kulturen skal ændres
I Finansforbundet har aldersdiskrimination stor opmærksomhed, og her mener man ikke, at man fra politisk side kan blive ved med at forhøje danskernes tilbagetrækningsalder, uden at der samtidig bliver arbejdet for et reelt arbejdsmarked, der er åbent og attraktivt for gruppen af seniorer:

”Seniorerne fylder alt for meget i ledighedsstatistikkerne – især i statistikkerne for langtidsledighed. Det er en farlig udvikling, når pensionsalderen samtidig stiger gradvist”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, og opfordrer til, at der gøres op med selve kulturen på arbejdsmarkedet, så medlemmerne kan få en senkarriere, der er meningsfuld for den enkelte og samtidig værdifuld for virksomheder og samfund:

”Det er vigtigt, at vi kæmper for, at virksomhederne åbner op for at ansætte og fastholde medarbejdere, som er i midten af 50’erne og ældre. Vi skal også arbejde for, at den enkelte ledige senior overvejer, om det at skifte branche og muligvis til en mindre løn end tidligere kan være en attraktiv mulighed”, siger han.