Grønne obligationer skal styrke euroen
Grønne obligationer skal være med til at styrke euroen yderligere som international valuta på bekostning af dollaren, lyder det i en ny strategiplan for EU-Kommissionen, der også mener en digital euro kan give EU mere strategisk autonomi i forhold til USA.
Den amerikanske dollars dominans som førende international valuta har længe været en torn i øjet på mange EU-lande, der har lagt pres på Kommissionen for at finde måder at styrke euroen.
Og med den europæiske genopretningsplan er der måske kommet en løftestang, der kan øge euroens rolle på bekostning af dollaren.
En tredjedel af de 5,6 billioner kroner, som EU-landene i fællesskab vil låne for at investere sig ud af krisen, skal nemlig komme til veje ved at udstede grønne obligationer - et voksende marked hvor næsten halvdelen af værdipapirerne udstedt i 2019 var denomineret i euro. Og kun en fjerdedel i dollar ifølge den Europæiske Centralbank (ECB).
Dermed vil euroen formentlig få et skub fremad som international valuta, lyder det i et nyt strategi-papir fra EU-Kommissionen. "Fremme af bæredygtig finansiering er også en mulighed for at udvikle EU's finansielle markeder til et globalt knudepunkt for grøn finansiering, der styrker euroen som standardvalutaen for bæredygtige finansielle produkter".
Risiko for amerikanske bøder
Dermed kan i hvert fald den grønne del af genopretningsplanen gøre det muligt at slå to fluer med et smæk - altså både støtte bæredygtige investeringer og "beskytte vores økonomi og finansielle system mod valutakurschok, mindske afhængigheden af andre valutaer og sikre lavere omkostninger for EU-virksomheder til transaktioner, kurssikring og finansiering", lyder det fra økonomikommissær Paolo Gentiloni.
Først og fremmest er dollarens dominans dog en alvorlig hæmsko for EU's udenrigs- og handelspolitik - og et risikabelt element for EU's mange eksportorienterede virksomheder.
Hvis en handel bliver indgået i dollar, kan eksempelvis en europæisk virksomhed straffes efter amerikansk lov for at have solgt varer til et land, der er omfattet af amerikanske sanktioner. Det gælder også deres finansielle samarbejdspartnere. Flere europæiske storbanker har således fået milliardbøder i USA for at lave bankforretninger med kunder i Cuba, Iran og Sudan på tidspunkter, hvor de pågældende lande hverken var opfattet af sanktioner fra EU eller FN.
Flere kontrakter i euro
Også i energi- og råvaresektoren vil EU-Kommissionen slå et slag for at flere kontrakter bliver indgået i euro, ikke mindst på EU's egne markeder. Mens størstedelen af EU's eksport afregnes i euro, er dollaren nemlig stadig den mest anvendte valuta i forbindelse med import til EU.
EU's energikommisær Kadri Simon hæfter sig ved, at der dog eksempelvis er sket fremskridt på energiområdet med hensyn til anvendelsen af euroen på EU's gasmarkeder, hvor andelen af underskrevne naturgaskontrakter i euro steg fra 38 procent i 2018 til 64 procent sidste år.
"Vi må sikre os, at den trend fortsætter ind på spirende markeder, for eksempel brint, samt på strategiske markeder for vedvarende energi, hvor EU er verdensførende", siger energikommissæren.
"Kommissionen vil yderligere støtte udviklingen af eurodenominerede råvarederivater til energi og råvarer og vil lette fremkomsten af eurodenominerede benchmarkindeks og markedspladser, der dækker kernesektorer", kan man læse i strategi-papiret.
Digital euro giver strategisk autonomi
Derudover ser EU-Kommissionen også en mulighed for at en digital euro kan give EU en større "strategisk autonomi" i forhold til USA.
ECB offentliggjorde i oktober et studie om muligheden for at skabe en digital euro, hvor centralbanken slog til lyd for at sådanne digitale centralpenge også skulle kunne købes af udlændinge og holdes i apps - såkaldte 'wallets' - udenfor EU.
"En digital euro kan blandt sine potentielle fordele understøtte digitaliseringen af EU's økonomi og dens strategiske autonomi", skriver Kommissionen, der noterer at eurozonens finansministre i november havde "en første strategisk drøftelse om en digital euro og de potentielle økonomiske, sociale og politiske konsekvenser, som en sådan innovation kunne medføre".
20 procent af valutareserver
Ifølge ECB er euroen i dag verdens næstmest brugte valuta. Den blev i november brugt i forbindelse med 38 procent af globale betalinger, på niveau med den amerikanske dollar.
Derimod udgør euro kun lidt over 20 procent af de globale valutareserver, påpeger Gentiloni.
"Dette niveau har ikke ændret sig markant siden begyndelsen af euroen for tyve år siden. I samme periode er dollarens andel faldet fra omkring 70 procent til omkring procent, mens andelen af andre valutaer, først og fremmest den kinesiske, er steget fra omkring 10 procent til omkring 18 procent".