Det er okay at tale om at være bange
Kriser har det med at mane eftertanken frem i os mennesker, siger psykolog Svend Brinkmann på spørgsmålet om, hvordan vi mennesker kan overkomme at leve med ’coronauvisheden’. Forslaget er, at vi ikke sætter forventningerne så højt, at modet kun kan falde dybt, når statsministeren indkalder til pressemøde.
Måske er uvisheden noget af det værste ved coronakrisen. Vi er ikke vant til at være i en situation, uden at vide, hvornår det holder op.
”Vi er vant til, at vi kan og bør handle os ud af de problemer, vi har”, siger Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet. Han slår til lyd for, at vi dæmper forventningerne, så vi ikke risikerer at blive slået helt ud, hvis samfundet ikke bliver normalt igen selv med en vaccine.
Svend Brinkmann bruger betegnelsen ' defensiv pessimisme' som strategi for, hvordan vi kan overkomme 'coronauvisheden'. Det handler om at acceptere en række ting, vi ikke kan gøre noget ved, og så forholde os til de ting, vi faktisk kan gøre noget ved.
Pas på med at ønske for meget godt, advarer han. Selvom alle snakker om håbet som saliggørende, så skal vi måske hellere øve os i at tænke igennem, at det ikke er sikkert, det bliver specielt godt og faktisk også kan blive værre:
”Med ’defensiv pessimisme’ forestiller man sig, at det kan blive værre. Ikke for at grave sig ned i et hul, men tværtimod for at gardere sig mod skuffelserne, der kommer, hvis man har for høje forventninger”, siger Svend Brinkmann.
Vi er afhængige af hinanden
Der er faktisk lykkeforskere, der mener, at det er en væsentlig forklaring på, at Danmark ligger helt i toppen i de internationale lykkeundersøgelser, at vi har lave forventninger.
Hvorimod den mere amerikanske påstand om: At du kan, hvis du vil; At du kan smede din egen lykke og blive den bedste udgave af dig selv - at den måske i højere grad er en invitation til skuffelse.
Desuden har vi en forestilling om, at vi med moderne videnskab og teknologi kan kontrollere alting, siger Svend Brinkmann, der længe har talt imod ideen om, at vi hele tiden skal blive en bedre udgave af os selv:
”Måske har vi glemt vores grundlæggende eksistentielle sårbarhed, som menneskeheden altid har skullet leve med.”
Lige pludselig sker der noget som coronakrisen, og vi opdager, at vi også er afmægtige, og der er ting, vi ikke kan kontrollere. Det mener Svend Brinkmann bør give en vis ydmyghed:
”Ydmyghed handler om, at man erkender, at der også er andre end en selv, der bidrager med noget. Sådan set også til ens egen succes. Eller nederlag. Det bliver alt sammen lidt lettere at bære, hvis det kan deles.”
Den 3. februar deltager Svend Brinkmann i et samtaleforedrag om trivsel og arbejdsfællesskaber med psykolog og stressekspert Malene Friis Andersen.