Yngre kvinder rammer muren

Talrige undersøgelser i Danmark har påvist, at unge kvinder generelt er mere stressede end unge mænd.
Finansforbundets tal for det psykiske arbejdsmiljø taler også et tydeligt sprog.
Der er 25 procent flere af de unge kvindelige medlemmer end af de unge mandlige, som ”hele tiden” eller ”ofte” føler sig stressede. Tendensen fortsætter indtil 40-årsalderen, hvorefter forskellen bliver mindre – dog uden helt at forsvinde.
Kigger man kun på rådgiverne, så er tendensen endnu mere markant. Præcis dobbelt så mange kvinder som mænd under 29 år føler sig hele tiden eller ofte stressede.  

Der er to ting i spil, mener direktør i Divérs og stifter af Boss Ladies Nina Groes.
”Den ene er en præstationskultur, som især stresser kvinderne, fordi de har flere parametre at skulle leve op til end mændene. Den anden er strukturel og handler om, hvordan samfundet ser på kvinder, og hvordan kvinder ser på sig selv – hvilket er to sider af samme sag”.
”Kvinder er blevet opdraget til at være mere tilbageholdende. Det ligger i kulturen, at de skal være en tand mere ydmyge, og de kan derfor godt blive castet som ’for meget af det gode’, hvis de træder frem på scenen. Derfor starter de på arbejdsmarkedet med en lavere selvtillid end mændene”, siger Nina Groes.

Stereotypt syn på kvinder

Vores klassiske kvindebilleder sidder rigtig godt fast og er en del mere stereotype end vores mandebilleder, vurderer hun.
”Vi kigger udefra og ind på kvinderne, i langt højere grad end vi gør på mændene – på deres udseende, deres tøj og på, om de i det hele taget opfører sig på en måde, der er passende for en kvinde. Kvinder kan hurtigt blive kategoriseret som for pushy (fremadstræbende, redaktionen). Og der er stadig mindre accept af kvinder, der nedprioriterer familielivet til fordel for karrieren, end der er af mænd, som gør det samme”. 

”Vi kan se, at mændene også er begyndt at føle dette pres. De skal leve op til flere og flere ting – være en god far, ægtefælle, ven og performe på arbejdet. Stadig er det dog for eksempel sådan, at mænd i gennemsnit kun tager en måneds barsel, mens kvinderne tager 10. Hvis man lægger de ting oven i hinanden, er det ikke underligt, at kønnenes stressniveau er markant forskelligt i de første år på arbejdsmarkedet”, siger Nina Groes.

Lav selvtillid

Harvard Business Review offentliggjorde i 2019 en undersøgelse med mere end 8.000 deltagere, som viste, at kvinder har markant mindre selvtillid end mænd, når de starter ud på arbejdsmarkedet.
Selvom de på 17 ud af 19 parametre scorer højere end mændene på de såkaldte ”key leadership abilities” – ærlighed, integritet, kommunikation, evnen til samarbejde, evnen til at udvikle andre med mere – så er deres ”selvtillidsscore”, når de er i 20’erne, hele 60 procent lavere end mændenes.
Men så sker dette: I 30’erne får kvinderne mere og mere selvtillid, mens mændene står stille. I 40-årsalderen er forskellen udlignet, og i 60-årsalderen har kvinderne fået mere selvtillid end mændene. 

Det er et bemærkelsesværdigt resultat, mener Nina Groes.
”Det er jo rigtig fint, at kvinderne møder virkeligheden og finder ud af, at der er grund til at have mere tillid til sig selv, end de troede i udgangspunktet. Omvendt er det alarmerende, at kulturen udstyrer dem med så lav selvtillid i udgangspunktet. For alle undersøgelser peger på, at et livslangt karriereforløb er formet efter de spor, der bliver lagt ud i de første år på arbejdsmarkedet”, siger Nina Groes og fortsætter:
”Hvis vi kunne lykkes med at bryde det lave selvtillidsmønster blandt kvinder meget tidligere, ville vi fjerne en af de vigtige forhindringer for, at man 20 år senere finder dem i en topledelse”. 

Find dig en god mand
Fra alle sider lyder det, at man gerne vil have, at kvinder blander sig mere, end tilfældet er, højere oppe i hierarkiet – så hvorfor sker det ikke?
Analysen har været, at de er for tilbageholdende. De skal lære at føre sig noget mere frem ligesom mændene. Tallene viser, at der er noget om det i udgangspunktet, pointerer Nina Groes.
” Det gode råd til kvinderne har været ‘ryk frem i bussen, og sæt dig selv igennem’. 

Det er ikke noget helt forkert råd, for vi ved, at når kvinder ser et jobopslag, så fokuserer de på de tre ting, de ikke føler, de kan, og glemmer de syv ting, hvor de er på hjemmebane”.
”Et måske endnu bedre råd til kvinderne er det samme, som man gav dem i 1960’erne, da de ankom på arbejdsmarkedet: Hvis du vil have en karriere, så find dig en god mand. Én, der tager sin del af byrderne i hjemmet og i det hele taget understøtter den idé, at det i perioder også kan være hende, der sætter fuldt tryk på karrieren. Det er desværre stadig et rigtig godt råd”, siger Nina Groes. 

Men udfordringen er også i kvindernes eget mindset, understreger hun.
”Mange unge kvinder lægger for stort pres på sig selv i starten af karrieren. De kommer lige fra en uddannelse, hvor det har handlet om at score 12, men selvom det er fantastisk at være ambitiøs, er det hårdt at skulle score 12 både på arbejdet og i familien. Der er jo ingen, der forventer af dem, at de skal være stjerner blandt erfarne medarbejdere fra start”, siger Nina Groes og tilføjer:
”Til gengæld er der sjældent nogen, der stopper dem, hvis de viser, at de har tænkt sig at knokle.
Hvis man yder en kæmpe indsats, men hele tiden er i tvivl om, hvorvidt man gør det godt nok, så bliver man stresset”.

Nina Groes mener, at de alarmerende stresstal for unge kvinder i sektoren bør vække opmærksomhed. Og hun opfordrer til, at man undersøger, hvordan man kan hjælpe dem hen over usikkerheden omkring, hvad der egentlig forventes af dem i starten af karrieren.