Trivsel fik ekstra vægt efter egen oplevelse med stress

"Det har helt bestemt ændret min indsigt i stress, at jeg selv er blevet ramt. Selv om jeg havde lært en masse om stress og trivsel på diverse kurser, er det noget helt andet at mærke det på egen krop – men jeg kan ikke anbefale at få den læring".

Næstformand i Kreds Vest, 43-årige Jacob Møllgaard, var ikke længe om at træde ind i det faglige arbejde, da han blev ansat i VestjyskBank tilbage i 2008. Dengang var reglen, at man skulle have været ansat i et år, før man kunne blive tillidsmand, men den unge erhvervsrådgiver fik dispensation.

"Kombinationen af at kunne hjælpe kolleger, være med til at præge tingene og den personlige udvikling, tiltalte mig. Og lidt efter lidt blev det mit arbejdsliv på fuld tid", fortæller Jacob Møllgaard, der over en årrække blev først medarbejderbestyrelsesmedlem, siden fællestillidsmand og endelig næstformand i kredsen.

"På et tidspunkt sagde en kollega til mig, at jeg nok kom langt væk fra mit bankjob som erhvervsrådgiver med alt det faglige arbejde. Mit svar var, at jeg til gengæld håbede at lære andre ting. Blandt andet har jeg taget en HD i organisation og ledelse, så det faglige arbejde førte mig i en ny retning".

Trivsel vigtigere end nogensinde

Næstformanden har igennem mange år været særligt optaget af trivsel og uddannelse, og hans interesse for trivsel er blevet skærpet af egen oplevelse af at blive stressramt.

"Sektoren har været inde i en meget omskiftelig periode i mange år efterhånden, og det øger presset på medarbejderne. Der stilles flere og flere krav, og det er for meget overladt til medarbejderne at finde deres vej i, hvad der skal prioriteres, når ikke alt kan nås".

På den baggrund er Jacob Møllgaard glad for, at der er sat ekstra fokus på trivsel i den nye overenskomst, blandt andet vil Finansforbundet sammen med FA oprette et trivselsudvalg.

"Jeg har fået større respekt for sygdommen stress, efter selv at have været ramt. Jeg overså signaler, selv om jeg havde så stor viden om dem – man får tunnelsyn og bliver fartblind. Det er nemt at falde i den med, at man skal arbejde sig ud af det, man skal bare lige gør det her klar. Man når bare aldrig derhen".

Jacob Møllgaard føler også, at der er en rest af noget tabubelagt over at sige fra:

"Når jeg ser andre omkring mig udvise tegn på stress, spørger jeg måske: "Hvordan sover du?" Og når de undviger og ikke giver et svar, kender jeg svaret alligevel. Alle vil jo gerne gøre det godt og præstere et godt stykke arbejde. Vi skal arbejde på at gøre det ok at sige, når det er ved at blive for meget".