OECD: Nedlukning koster to procent i BNP per måned

​Skal man tro en stribe internationale organisationer, er der ikke skyggen af tvivl om, at corona-epidemien - og især nedlukning af samfundet - vil føre til en global recession, der er mindst lige så slem som den i kølvandet på finanskrisen.

Spørgsmålet er bare hvor slem?

Og selvom "det hurtigt skiftende miljø" gør det "ekstremt svært at kvantificere det præcise omfang af disse tiltag på væksten i BNP", gør Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) nu alligevel et forsøg.

"Omfanget af det anslåede fald i produktionsniveauet svarer til et fald i den årlige BNP-vækst på op til to procentpoint for hver måned, som de strenge isolationsforanstaltninger fortsætter. Hvis nedlukningen fortsætter i tre måneder uden kompenserende faktorer, kan den årlige BNP-vækst være mellem 4-6 procentpoint lavere end ellers", lyder det ildevarslende overslag.

Økonomerne i den rådgivende organisations hovedkvarter i Paris - og deres lejligheder og huse i den franske hovedstadsregion - baserer deres foreløbige estimater på en vurdering af et fald i produktionsniveauet på mellem en femtedel til en fjerdedel i mange økonomier og en nedgang i det private forbrug med omkring en tredjedel. 

"Ændringer i denne størrelsesorden vil langt overgå alt, hvad der blev oplevet under den globale finanskrise i 2008-09", opsummerer man og understreger, at "dette brede skøn kun dækker den direkte indvirkning i de involverede sektorer og ikke tager ikke højde for yderligere indirekte virkninger, der måtte opstå".

Fattige arbejdere rammes hårdt

De indirekte virkninger er ikke mindst antallet af job, der går varigt tabt, fordi virksomheder ventes at gå konkurs i takt med at nedlukningen forlænges.

"Dette er ikke længere bare en global sundhedskrise. Det er også en arbejdsmarkedskrise og økonomisk krise, der har en enorm indvirkning på folk," lød det allerede den 18. marts fra Guy Ryder, generaldirektøren i den internationale arbejdsorganisation (ILO).

I en rapport samme dag opstillede ILO scenarier for stigningen af den globale arbejdsløshed fra fem millioner (det 'lave' scenarie) til 25 millioner (det 'høje' scenarie) - alt afhængigt af hvilke afbødende foranstaltninger verdens regeringer træffer. Til sammenligning vurderer organisationen at finanskrisen kostede 22 millioner arbejdspladser.

Men den forventede recession vil også gå rigtig hårdt udover såkaldt fattige arbejdere, kendt som 'working poor' i eksempelvis USA, der lever tæt på eller under fattigdomsgrænsen, vurderer ILO. Den Genève-baserede FN-organisation vurderer at yderligere mellem 9 millioner og 35 millioner mennesker vil komme til at leve som 'working poors' i 2020 - i skarp kontrast til det oprindelige estimat, der lød på en global nedgang på 14 millioner.

USA chokerer

Det var en uge inden USA's arbejdsministerium i torsdags chokerede økonomer med nyheden om, at 3,3 millioner amerikanere havde skrevet sig op i arbejdsløshedskøen på bare én uge.

Et ugentlig hop man ganske enkelt aldrig nogensinde har været bare i nærheden af.

Og det tager ikke engang højde for, at et ukendt antal amerikanere ikke var i stand til at udfylde deres dagpengeansøgning, fordi myndighedernes servere brød sammen under presset. Eller at tallene heller ikke tager højde for, at store grupper af amerikanere ikke registrerer sig som arbejdsløse, fordi de ikke er berettigede til dagpenge.

Analytikere hos Bank of America Research forventer, at april måned vil sende yderligere mellem fire og seks millioner i den officielle arbejdsløshedskø. Det vil i så fald svare til op til syv procent - eller nøjagtig en fordobling i forhold til februar.

Uhørte løntilskud

Nogle økonomer frygter en lignende udvikling i Europa, hvor man endnu ikke har samlede tal for udviklingen i arbejdsløsheden på kontinentet.

I mellemtiden går europæiske regeringer uhørt langt for at tilskynde arbejdsgivere til ikke at afskedige ved at tilbyde lønkompensation til virksomheder, der undlader at at fyre deres medarbejdere og i stedet sender dem hjem eller på deltid til reduceret løn.

Det ventes især at virke i Tyskland, hvor kreditvurderingsbureauet Moody's forventer det såkaldte 'Kurzarbeit' - akkurat som under finanskrisen - vil afværge en kraftig stigning i andelen af arbejdsløse. Moody's forventer således kun en moderat tysk stigning fra 3,2 procent sidste år til 3,5 procent i år og tilbage til 3,4 procent næste år.

Men recessionen slipper heller ikke Tyskland for, konkluderede det økonomiske råd på fem vismænd, der rådgiver landets regering, i går.

"Den tyske økonomi vil skrumpe signifikant i 2020", lød den prosaiske titel i en rapport fra vismændene, der håber på, at den økonomiske situation kan normaliseres hen over sommeren. I så fald fald regner de med et samlet fald i bruttonationalproduktet på 2,8 procent for 2020, men en stigning på 3,7 procent til næste år. 

Fortsætter nedlukningen længere, tegner eksperterne flere dystre scenarier, hvor det værste er et dyk på 4,5 procent i BNP i år efterfulgt af en stigning på 1,0 procent næste år.

Rådets formand, Lars Feld, understreger, at det er alfa og omega, at regeringen vedtager og kommunikerer en exit-plan for nedlukningen: "En klart kommunikeret normaliseringsstrategi kan stabilisere virksomheders- og husholdningers forventninger og reducere usikkerhed".

Vink med vognstang til Danmark

Selvom dagens prognose fra Tysklands økonomisk råd er dyster, så kan den alligevel vise sig at være for optimistisk, vurderer cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv, der repræsenterer et bredt udsnit af danske virksomheder og brancheforeninger.

"Dagens dystre prognose fra Tyskland er et klart vink med en vognstang om hvad der er i vente i dansk økonomi. Historisk svinger den danske og tyske økonomi sammen. Dertil er op imod 100.000 danske job er direkte knyttet op til eksporten til Tyskland".

Den britiske finansavis Financial Times bemærker i øvrigt i dagens udgave, at "Denmark bliver det første europæiske land til at sætte en tidsplan for genåbning". 

"Hvis vi danskere i de næste to uger - hen over påsken - fortsætter med at stå sammen ved at holde afstand, og hvis tallene fortsat er stabile og fornuftige over de næste to uger, så vil regeringen begynde på en gradvis, stille og kontrolleret åbning af vores samfund igen på den anden side af påsken", sagde statsminister Mette Frederiksen sent mandag eftermiddag.