Mere i løn og fælles fokus på trivsel

​”Når jeg måler på, hvad en god overenskomst er, ser jeg på, om overenskomsten opfylder de krav, som Finansforbundets Aftalekonference pålagde mig før forhandlingen. De krav kommer jo i sidste ende fra medlemmerne og er derfor også vores helt afgørende pejlemærke.  Og det gør denne overenskomst”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet.

Det vigtigste krav fra baglandet ud over løn var at få trivsel skrevet ind i overenskomsten. Og det mener Kent Petersen, at man er lykkedes med.

”Tidligere har vi forsøgt med hensigtserklæringer og tekster i SU-bestemmelserne, som ikke far fået bugt med problemet. Denne gang er det meget konkret. Vi har besluttet at nedsætte et fælles trivselsudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man på arbejdspladserne kan styrke trivslen, og så ansættes der tre trivselskonsulenter, som med base i Finansforbundets sekretariat får til opgave at støtte arbejdspladser, som er udfordret af dårlig trivsel. Tillidsvalgte og ledelser kan trække på trivselskonsulenterne og få dem ud på arbejdspladsen og hjælpe med at sætte tiltag for bedre trivsel i gang”, forklarer Kent Petersen.

Han er meget tilfreds med, at arbejdsgiverne under forhandlingerne om en ny overenskomst har anerkendt, at der er alvorlige problemer med trivslen mange steder. Derfor er fundamentet for at styrke trivselsindsatsen anderledes stærk nu i forhold til tidligere, hvor der ikke var samme fælles erkendelse af problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.

Man skal som forhandler have en sult efter mere løn

Den 3-årige overenskomst, der træder i kraft 1. april, hvis et flertal stemmer ja i urafstemningen, indeholder en lønramme på 6 procent og en stigning i den arbejdsgiverbetalte pension på 0,65 procent over de tre år. En del af rammen skal forhandles endeligt på plads lokalt via puljesystemet i virksomhedsoverenskomsterne og i lokale forhandlinger for virksomheder på standardoverenskomsten. Om lønresultatet siger Kent Petersen:

”Enhver forhandler vil gerne have haft mere i løn, end man er endt med i en overenskomst. Som forhandler skal man have en sult efter mere i løn. Men jeg synes, det er endt med en fornuftig reallønsstigning for alle i de kommende tre år. Puljerne til lokal lønforhandling er lidt større end tidligere, og derfor kan en del af midlerne dér blive fordelt individuelt, men jeg føler mig overbevist om, at man lokalt vil tage fornuftigt stilling til puljerne og den forhandlingsmulighed, der ligger”.

Han tilføjer, at den gennemsnitlige lønglidning over den seneste årrække har ligget på 1,1 procent om året – altså lønstigninger, som virksomheder og medarbejdere forhandler sig frem til oven i overenskomsten.

Fornyelse af overenskomsten

Arbejdsmarkedets overenskomster er typisk enten baseret på minimalløn, hvor der centralt aftales en minimumsløn, hvorefter arbejdsgiveren og medarbejderen på den enkelte virksomhed lokalt aftaler den endelige løn. Det er for eksempel tilfældet på industriområdet.
Eller der er tale om en normallønsoverenskomst, hvor alle lønsatser og -stigninger aftales centralt. Det er blandt andet tilfældet på det offentlige område. Kent Petersen mener, at den nye overenskomst formår at kombinere normallønsområdet og minimallønsområdet og tage de bedste elementer fra begge områder.

”Timebanken er blevet justeret, så den kan sammenlignes lidt med de fritvalgsordninger, man har på andre overenskomster. Den sjette ferieuge og omsorgsdage lægges nu ind i timebanken, og den enkelte får bedre mulighed for at vælge mellem at tage mere ferie eller at få en del af de opsparede timer udbetalt”, påpeger Kent Petersen.

Selvstændig arbejdstilrettelæggelse

Standardoverenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening er en industrioverenskomst, hvilket der historisk er gode grunde til. Men udfordringen er nu, at man er nødt til at komme væk fra industritankegangen og modernisere overenskomsten, så den kan favne de forandringer, som et stadig mere digitaliseret arbejdsliv betinger. Derfor har en del af forhandlingerne handlet om at modernisere dele af løn- og arbejdstidssystemet.

”Det betyder mere fornuftig fleksibilitet, som i høj grad også giver mening for medarbejderne. Niveauet for hvornår man skal tåle merarbejde uden at få betaling for det er ændret moderat, så personer på løntrinnene 69-73 (en månedsløn på over 53.000 kroner red.) påvirkes af ændringen. Til gengæld får de nu mere medbestemmelse over deres arbejdsdag gennem selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet, hvor man stadig skal stadig holde en årsnorm på 1.924 timer, og hvis ikke arbejdsmængden kan holdes inden for dette, skal der skæres i mængden”, forklarer Kent Petersen.

Han mener, at ændringen vil være positiv, idet mange medlemmer har givet udtryk for, at de ønsker mere fleksible arbejdstider. 

”Vores trivselsundersøgelser viser, at de, der trives mest, er dem, der selvstændigt har mulighed for at tilrettelægges deres arbejde. Så bestemmelsen her vil sandsynligvis også kunne forbedre trivslen hos mange”, siger Kent Petersen.

Momentum under forhandlingerne

Ifølge tidsplanen for overenskomstforhandlingerne skulle parterne først lande en aftale fredag den 28. februar. Men man underskrev allerede aftalen om en ny overenskomst mandag den 17. februar.

”Vi startede forhandlingerne meget langt fra hinanden. Det var nærmest mit indtryk, at arbejdsgiverne på det første møde mere eller mindre ville gøre op med hele overenskomsten. Men vi talte os stille og roligt ind mod hinanden. Og vi fik så meget momentum efter det andet forhandlingsmøde, at vi besluttede at forsøge at komme i mål tidligere end planlagt. Det vigtigste ved en forhandling er at holde fast i det positive momentum, der er skabt”, mener Kent Petersen.

Medlemmerne af Finansforbundet, der omfattes af overenskomsten, har i læsende stund fået tilsendt en elektronisk invitation til urafstemning om overenskomsten.

”Jeg håber, at medlemmerne vil bakke op om aftalen, for jeg synes, at overenskomstresultatet er et rigtig godt og fornuftigt grundlag for vores medlemmers arbejdsliv i de kommende tre år”, siger Kent Petersen.