Menu luk

Kæmpe oprustning mod hvidvask

Antallet af finansansatte, der udelukkende beskæftiger sig med hvidvaskbekæmpelse og compliance, steg med 1.100 i 2019, så de nu udgør mere end hver 10. medarbejder i penge- og realkreditinstitutterne.

20. jan 2020
6 min

​(Artiklen opdateret 21/1 kl. 17 med afrundede tal for fuldtidsbeskæftigede AML- og compliancemedarbejdere)

Sagerne om hvidvask i medierne de seneste år og politiske opstramninger har ført til, at arbejdet med at forebygge og bekæmpe hvidvask er blevet oprustet kraftigt i pengeinstitutterne. Af de 42.200 medarbejdere, der i 2019 var ansat i penge- og realkreditinstitutter i Danmark, var 4.300 fuldtidsbeskæftigede AML- og compliancemedarbejdere. Det viser en opgørelse fra brancheorganisationen Finans Danmark.
Alene fra 2018 til 2019 steg antallet af medarbejdere, der arbejder med hvidvaskbekæmpelse (AML – Anti Money Laundering) og compliance, med 1.100.

"Jeg tror ikke på, at folk er blevet mere kriminelle end tidligere, men her i banken er vi blevet bedre til at identificere mistænkelige transaktioner. Det hænger sammen med, at vi er blevet markant flere, der arbejder med at bekæmpe finansiel kriminalitet, og at overvågningssystemerne er blevet bedre. Men vi medarbejdere er også blevet dygtigere og klogere. Vores kompetencer er blevet skærpet", fortæller Niels Hansen, risikospecialist i Nordeas afdeling for bekæmpelse af finansiel kriminalitet (Group Financial Crime Prevention) i Danmark.

Han har siden 2009 arbejdet med hvidvaskbekæmpelse i Nordea og er i dag afsender bag en betydelig del af de underretninger om mistænkelige transaktioner, som Nordea i Danmark sender til Hvidvasksekretariatet under SØIK. Da det kan medføre repressalier fra kriminelle personer, der indberettes om, ønsker han ikke sit rigtige navn frem. Niels Hansen er således et pseudonym.

Niels Hansen har cirka 200 kolleger i Danmark fordelt på de, der arbejder i Operations med enten KYC (Ken din kunde), Sanctions eller Transaction Monitoring, som er de tre ting, man skal have på plads i et forsvar.

Medarbejderne overvåger mistænkelige pengestrømme gennem bankens systemer. Der er dels en avanceret elektronisk overvågning, hvor en alarm udløses til Niels og hans kolleger, når kunderne bryder forskellige adfærdsscenarier. Desuden håndterer de manuelt de indberetninger om mistænkelig adfærd, som de modtager fra rådgiverne ude i Nordeas filialer.

Arbejdet er organiseret i tre teams. Det største team er Transaction Monitoring, hvor man for eksempel overvåger uregelmæssigt store kontantbeløb, der flyttes rundt på konti. Det andet team er Sanction Screening, hvor man tjekker personer i forhold til internationale terrorlister, mens det tredje team KYC foretager baggrundstjek på kunders identitet og deres virksomheder. En del af kend din kunde-opgaverne sker dog også ude i filialerne hos den enkelte rådgiver.

Du skal være nysgerrig

Niels Hansen begyndte sin karriere som bankelev i Nordea, fravalgte rådgivervejen til fordel for job i en back office-funktion, inden han søgte over i bankens AML-enhed.
"Mine kolleger har meget forskellige baggrunde. Vi har folk med traditionel bankuddannelse som jeg selv, men jeg har for eksempel også en kollega, der er uddannet arkæolog. Grundlæggende skal man dog have en forståelse for, hvordan en bank fungerer", siger han.

"Det vigtigste i jobbet er, at du er nysgerrig. Man kan godt sammenligne AML-arbejdet med at være detektiv – du får et spor, og så er det din opgave at følge det til dørs".

En af udfordringerne for arbejdet med hvidvaskbekæmpelse er, at der ikke findes en uddannelse, man kan tage for at kvalificere sig til jobbet.

"Det er i høj grad learning by doing. Vi samarbejder tæt og sparrer meget med hinanden om de enkelte sager. Desuden inddrages jeg og de øvrige i Risk-teamet, hvis der er en større, mistænkelig transaktion, som den enkelte har brug for at drøfte".

Tragiske skæbner

Da Magasinet Finans er på besøg, kan man næsten høre en knappenål falde til jorden. Medarbejderne sidder eller står ved skrivebordene og følger koncentreret informationerne på de skærme, der er placeret foran dem.

Niels Hansen fortæller, at der dog ofte er snak med sidemanden, hvis der er brug for at drøfte en aktuel transaktion. Der holdes også mange møder i teamene, hvor man opdaterer hinanden.

"Som medarbejder får du et kick, når du opdager en uregelmæssig transaktion, som kan forbindes til en større kriminel adfærd og ikke bare endnu et tilfælde af sort arbejde. Men der er også eksempler på tragiske skæbner, som når en 18-årig får udbetalt sin børneopsparing og spiller den op på kort tid, eller kærlighedssvindel, hvor en kunde overfører store beløb til en person i udlandet, der ikke er den kæreste, som vedkommende har udgivet sig for at være på nettet".

Antallet af underretninger fra pengeinstitutterne til Hvidvasksekretariatet er vokset i tusinder de senere år. Niels Hansen mener dog ikke, at man indberetter mere for at være på den sikre side.

"Vi indberetter ikke unødigt. I hver eneste sag er der en såkaldt Risk Base Approach, altså en risikoanalyse, hvor vi afvejer hvilke røde flag og hvilke grønne flag, der er, og så laver vi en afvejning ud fra den efterforskning, vi har foretaget. Det er et overordnet princip fra myndighederne, at vi skal rykke hurtigst muligt – men nogle sager kræver, at vi rykker ekstra hurtigt".

Det menneskelige element er vigtigt

I debatten om hvidvaskbekæmpelse har det været fremme, at udviklingen af kunstig intelligens i fremtiden vil kunne forhindre hvidvask.

"Det arbejder vi også meget med i Nordea. Men jeg tror ikke, at vi helt kan undgå det menneskelige element i overvågningen af transaktioner. Kunstig intelligens og big data kan udvikles, så de fanger det meste, men der vil altid være brug for det menneskelige element. I fremtiden vil vi dog nok blive færre inden for AML, end vi er nu", siger Niels Hansen.

Risikospecialisten fra Nordea mener, at udviklingen mod et kontantløst samfund kan være en løsning på udfordringerne med hvidvask.

"Hvis kontanterne forsvandt, ville man tvinge folk over i noget, der er nemmere at overvåge. Sort arbejde og socialt bedrageri ville mindskes betydeligt, tror jeg. Personligt tænker jeg også, at politikerne bør overveje, om 1.000-kronesedlen er relevant at fastholde".

Læs resten af temaet om hvidvaskbekæmpelse i Magasinet Finans, der udkommer fredag 24. januar


Fakta om hvidvaskbekæmpelse:

41.100.000.000

Hver dag foretages der flere millioner transaktioner til en værdi af cirka 41,1 milliard kroner i Danmark. Cirka 1,2 milliarder kroner stammer fra straksclearingen, der foregår inden for få sekunder uden involvering af en rådgiver i et pengeinstitut. Derfor er kontrollen med usædvanlige forhold i høj grad afhængig af en automatiseret digital overvågning.

4.268

medarbejdere var i 2019 fuldtidsbeskæftiget med hvidvaskbekæmpelse eller compliance i pengeinstitutterne. I 2018 var tallet 3.119. Lønsummen udgjorde i 2018 2,5 milliarder kroner og i 2019 3,38 milliarder kroner.

26.403

indberetninger om mistænkelige transaktioner sendte pengeinstitutterne til Hvidvasksekretariatet i 2018. Her er antallet af indberetninger de foregående ni år.
2017: 18.463
2016: 13.377
2015:   9.124
2014:   4.973
2013:   3.423
2012:   2.803
2011:   1.620
2010:      966
2009:      753
(Kilde: Hvidvasksekretariatet)