Menu luk

Hvordan trøster man på to meters afstand?

En trøstende hånd på skulderen, et opmuntrende kram – ingen af delene er nemme at få i Coronaens skygge. Vibeke Reinberg Padkjaer fra Nordea er tillidsmand og arbejder i øjeblikket på at finde nye måder at udtrykke empati.

30. mar 2020
2 min

​"Jeg forstår dig godt, men det skal nok gå alt sammen".

Når en kollega er presset, føles det for mange naturligt at lade en opmuntrende bemærkning få følgeskab af et kram eller en hånd på skulderen. I øjeblikket er det ikke en mulighed af frygt for smitte, og desuden sidder mange kolleger nu på hjemmekontor - måske vil det også påvirke vores måde at omgås på i en længere periode.

En af dem, der har det i tankerne, er tillidsmand og arbejdsmiljørepræsentant Vibeke Reinberg Padkjaer.

"For mange tillidsmænd er det med at bruge berøring og kropssprog noget centralt - den mulighed er taget fra os i øjeblikket. Hvordan trøster man på to meters afstand?"

Empatien ind i sproget

Når en kollega skal have sin sag drøftet i HR-regi, plejer hun at sætte sig tæt og side om side med kollegaen for at understrege sin opbakning og støtte, og den går heller ikke mere. I stedet arbejder hun på at lade empatien flytte mere ind i sproget.

"Når en kollega er berørt, kan jeg sige: "Du ligner en, der trænger til en krammer, og det ville jeg rigtig gerne give dig. Men det må vi jo ikke i øjeblikket". Det hjælper lidt at sætte ord på", forklarer Vibeke Reinberg Padkjaer, der arbejder som kundemedarbejder i Nordeas Køge filial.

Her holdt man åbnet for kunder frem til onsdag i forrige uge, da kundeindgangen blev låst i alle filialer. Men filialen lignede ikke sig selv i den sidste periode. Alle fysiske møder med rådgivere var aflyst, og der blev gjort forskellige foranstaltninger, så kunderne ikke kunne klumpe sig sammen og ikke kom for tæt på hverken hinanden eller medarbejderne. Det sociale kollegerne imellem forandrede sig også af de nye regler for samvær.

Mange af medarbejderne i filialen arbejder nu hjemme, også Vibeke Reinberg Padkjaer, da hun ellers er tvunget til at bruge offentlig transport. Så kropssproget har trange kår, men hun holder kontakt med kollegerne.

"Når jeg ikke kan være fysisk til stede overfor kollegerne, gør jeg meget ud af at kontakte dem på anden vis. Rækker ud og høre, hvordan det går dem".