Frygt for kinesiske e-penge øger pres på centralbanker

​Skal centralbanker begynde at udstede digitale penge, altså e-kroner, e-dollar- eller e-euro?

Det spørgsmål begyndte centralbankchefer over hele verden for alvor at stille sig selv i juni, hvor de blev taget med bukserne nede, da Facebook annoncerede planer for en verdensomspændende kryptovaluta kaldet libra.

Med over en tredjedel af verdens befolkning som kunder, gik det op for centralbankchefer i navnlig udviklingslande, at Facebook-koncernen kunne underminere deres magt - både med hensyn til at styre pengepolitik og pengestrømme til ulovlige formål.

Siden har kritik og advarsler regnet ned over libraen fra finansministre og centralbankchefer i en sådan grad, at det har kølnet appetitten blandt Facebooks oprindelige 28 partnere - otte af dem, herunder Visa, MasterCard, PayPal og senest teleselskabet Vodafone, har trukket sig fra projektet.

Men en ny trussel mod det etablerede globale pengesystem er under opsejling, der giver god grund til at verdens centralbanker sætter yderligere fut i overvejelserne om at skabe deres egne digitale penge for ikke at sakke bagud i dansen: Nemlig den kinesiske centralbanks angivelige planer om at lancere e-penge senere i år.

Det mener i hvert fald den japanske regering, der i kraftige vendinger advarer mod, at kinesiske e-yuan - altså digitale penge udstedt af den kinesiske centralbank - har potentiale til at disrupte dollaren som dominerende international handelsvaluta.

"Vi fornemmer, at den digitale yuan er en udfordring for det eksisterende globale valuta-reservesystem og -overherredømme", siger Japans viceudenrigsminister Norihiro Nakayama til nyhedsbureauet Bloomberg.

E-penge følger Silkevejen

Ifølge tal fra Swift, bankernes internationale pengeoverførselssystem, bruges den amerikanske dollar i dag i 42 procent af internationale pengeoverførsler, efterfulgt af euroen med 32 procent, mens renminbien, som den kinesiske valuta officielt hedder, tegner sig for blot 1,9 procent.

Den japanske regering har også en klar idé om, hvorfor der pludselig kan blive vendt op og ned på tingenes tilstand - nemlig at de kinesiske e-penge hurtigt vil kunne følge den såkaldte nye Silkevej, hvor kinesiske virksomheder udruller enorme globale infrastrukturprojekter bakket op af to statsejede kinesiske banker, China Development Bank og The Export-Import Bank China.

"Der er 1,4 milliarder mennesker i Kina, så indenfor de digitale rammer af den nye Silkevej har den digital yuan en høj sandsynlighed for at blive standarden indenfor digital økonomi", siger Nakayama.

Potentialet for disruption bliver ikke mindre af, at de kinesiske virksomheder især har kastet sig over infrastrukturprojekter i udviklingslande, hvor de færreste har en bankkonto, og der derfor vil være endnu større gevinster end i udviklede lande ved at gå over til digitale penge.

Amerikansk centralbank vendt på tallerken

"Vi lever i en stabil verden ledet af afregninger i dollar. Hvad skal vores svar være, hvis dette fundament kollapser og giver anledning til en kamp om valuta-overherredømmet?" spørger den japanske minister, der retter en meget klar opfordring til USA.

"Uden USA kan vi ikke modvirke Kinas anstrengelser for at udfordre det eksisterende valutareserve-system og internationale afregningssystem".

Så sent som i december afviste både den amerikanske finansminister Steven Mnuchin og den amerikanske centralbankchef Jerome Powell behovet for en e-dollar.

"Powell og jeg har diskuteret det her. Vi er begge enige om, at i den nærmeste fremtid, i de næste fem år, ser vi ikke noget behov for at den amerikanske centralbank udsteder digital valuta", sagde Mnuchin i en høring i Repræsentanternes Hus i Washington.

Men måske har man lyttet til de nye japanske advarsler. Umiddelbart inden Nakayamas udtalelser afslørede den amerikanske centralbank nemlig for første gang, at man aktivt researcher og eksperimenterer med digital valuta.

"Grundet den amerikanske dollars vigtige rolle er det essentielt, at vi forbliver fremme i skoene vedrørernde research og policy-udvikling", sagde Lael Brainard, menigt medlem af den amerikanske centralbanks bestyrelse, i en tale med henvisning til digitale e-dollar.

50 centralbanker undersøger muligheder

Ifølge en ny rapport fra Bank for International Settlements, også kendt som centralbankernes centralbank, er over halvtreds centralbanker begyndt at se på mulighederne for at skabe e-penge, herunder ikke mindst de tekniske og legale aspekter.

Blandt dem, der er længst fremme, er Sverige, men også Uruguay, der har kørt et rost pilot-program kaldet e-peso. Derudover har de vestindiske øer Grenada, Saint Kitts og Nevis, der deler centralbank, allerede lanceret deres egen digitale valuta, der testes af forbrugere og forretninger.

Kina står dog til at blive den første større centralbank, der lancerer en digital valuta, men processen er omgærdet af hemmelighedskræmmeri.

I december rapporterede det kinesiske nyhedssite Caijing, at den kinesiske centralbank ville rulle et test-projekt ud i Shenzhen og Suzhou op til nytår og derefter opskalere brugen af digitale penge i de to storbyer i løbet af 2020. Det hele i samarbejde med fire statsejede kommercielle banker og tre telegiganter, der angiveligt er blevet presset til at hjælpe med at få projektet ud over rampen så hurtigt som muligt.

Den kinesiske centralbanks initiativ vedrørende digitale penge går mindst tilbage til 2014, men er ifølge Caijing muligvis blevet accellereret voldsomt efter Facebook annoncerede sine libra-planer i juni. "Tidligere havde man ikke travlt med at få gjort dette. Fornylig blev det pludselig accellereret", fortalte flere bankkilder Caijing. 

De fleste tøver fortsat

I det meste af resten af verden fortsætter centralbankchefer med at klø sig i hovedbunden, selv i Frankrig, der ifølge Nyhedsbrevet Finans' oplysninger er det EU-land der skubber mest på for at den Europæiske Centralbank speeder processen op, er centralbanken ikke afklaret.

Det fortæller vicecentralbankchef Denis Beau i et interview med Nyhedsbrevet Finans og understreger, at man generelt i centralbankerne ser to forskellige muligheder for at levere digitale centralbankpenge - enten direkte til borgerne, i såkaldt detail-form, eller engros, altså til brug ved afregning mellem centralbanken og pengeinstitutter eller pengeinstitutterne imellem.

"Der er en kollektiv interesse i at overvåge og analysere potentialet og implikataionerne af de nye teknologier, der ville muliggøre distribution af cenbankpenge i digital form. Men det er en helt anden ting at rulle det ud og distribuere centralbankpenge på en anden måde, end vi gør i dag. Og i øjeblikket er der meget få projekter fra centralbanker med den ambition eller det formål at rulle dem ud i nær fremtid, selv på mellemlangt sigt, i detail-form", siger Denis Beau.

Det vil være noget nemmere at rulle en engros-version af digitale centralpenge ud af den enkle årsag, at centralbanker og private banker allerede overfører penge til hinanden digitalt.

Alligevel, understreger vicecentralbankchefen med reference til en eventuel engros-version af centralbankpenge, "er det indtil videre vigtigst først at forstå, hvad det ville kræve at udstede centralbankpenge i forskellige former. Vi er ikke nået til et stadie, hvor vi med sikkerhed har behov for at gøre det. Så jeg er ikke bekendt med et væsentligt antal projekter, det i den nære fremtid med sikkerhed vil føre til at det bliver rullet ud".

Læs artiklen "For enden af Silkevejen ligger to statsejede banker" her.

Se videoen "Vestager gransker Facebooks kryptovaluta" her.

Læs artiklen 'Riksbanken vil indføre digital krone' her.