Menu luk

Fintechfirma lever godt af negative renter

Den tyske fintech-virksomhed Raisin har stor succes med at formidle lån fra private med overskud på bankkontoen til europæiske banker, der har brug for indlån. ”Markedet er meget, meget stort”, siger direktør Tamaz Georgadze. Nu går man ind i USA.

3. feb. 2020
6 min

​Negative renter er ifølge Finanstilsynet og Finans Danmark ved at hive tæppet væk under bankernes forretningsmodel - og flere og flere danske og europæiske banker har reageret ved at lade først virksomheder, og senest også privatkunder, betale negative renter for at have store summer på lønkontoen.

Men har man det - altså mange penge på bankkontoen - er der faktisk en del europæiske banker, der gerne vil låne dem. Og betale med positive renter.

Og det har den tyske fintech-virksomhed Raisin gjort en boomende forretning ud af.

Den tyske fintech, der blev grundlagt i Berlin i 2012, fungerer som en platform, hvor kunder logger sig ind og derefter kan vælge og vrage mellem tilbud til banker i EU, som har brug for indlån.

Og dem er der faktisk en del af.

"Vores rolle er at formidle forretninger mellem bankerne og kunderne. Lige nu er der 92 banker fra 26 lande live på vores platform. Vi har faktisk det største antal banker fra Tyskland", forklarer Tamaz Georgadze, stifter og direktør af Raisin.

"Så hvis du er tysk kunde og mener, at kun i Tyskland er dine indlån garanteret på den rette måde, fordi du er beskyttet bedre der fordi du er lokal indbygger, så er du velkommen til at foretage et indlån til den tyske bank, der giver den bedste rente i Tyskland. Det er dit valg. I øjeblikket giver vi mellem 0,4 til 0,5 procent i fast rente på et bundet et-årigt indlån i tyske banker", forklarer han.

"Hvis ikke Tyskland er et must og du synes, at du føler dig tryg med Sverige, Norge og Frankrig, fordi det er lande der også har den højeste kreditvurdering, så har vi for eksempel 12 banker fra Sverige på vores platform. Så får du mellem 0,6 og 0,7 procent, altså en lille smule mere end i tyske banker".

Og hvis man er villig til at bevæge sig endnu længere ud i periferien af Europa, får man typisk de bedste indlånsrater, forklarer Georgadze.

"Det bedste tilbud vi har i øjeblikket på et et-årigt indlån er fra Haitong Bank i Portugal, som betaler 0,9 procent i rente".

Samme garantisum overalt

For at få disse renter skal man være parat til at binde sine indlån i en vis periode, i nævnte eksempel altså ét år - men afhængigt af de specifikke enkelte tilbud fra bankerne kan det være muligt at hive pengene hjem før tid, men så ofte mod gebyr.

Raisin formidler dog også fuldt fleksible indlån, hvor man bare låner sine penge til en bank på daglig basis - men så er renten noget lavere og det praktiske arbejde med at styre pengene naturligvis mere omstændeligt.

Raisin - der i Tyskland markedsfører sig selv i tv-reklamer under navnet weltsparen.de - agerer via sin platform mellemmand, så man ikke selv behøver åbne konto i den bank i den anden ende af Europa, man måtte vælge at låne sine penge til. 

"Vi er ikke paternalistiske og fortæller dig ikke 'gør sådan' eller 'vælg den bank'. Vi giver dig et udvalg, forklaringen på hvordan det virker med udbetaling, hvordan indskydergaranti-ordningen er opbygget, men til syvende og sidst er det dit valg".

For EU's indskydergaranti-ordning er en helt central faktor, der har reduceret - om end ikke elimineret - risikoen for at låne penge ud til europæiske banker med lavere kreditværdighed end den typiske tyske eller danske bank.

Den betyder, at alle EU-lande garanterer en bankkundes indestående i en bank i deres land op til et vist beløb hvis banken krakker. Den garanterede sum er blevet hævet gennem årene og er i dag på maksimalt 100.000 euro eller tilsvarende i lokal valuta, altså i skrivende stund 747.000 danske kroner i tilfældet af en dansk bank. Et beløb der vel at mærke gælder per kunde, per bank - og har man således eksempelvis én million euro at låne ud - hvilket omkring 20 procent af Raisins kunder har ifølge direktøren - gør man klogt i at låne sine penge ud i portioner à 100.000 euros til ti forskellige banker.

Ingen tab indenfor garantisummen

Hvis man låner penge til en ukendt bank på Cypern eller Malta er man altså dækket for samme sum i tilfælde af et bankkrak som i sin lokale tyske eller danske bank. Selvom det altså er samme beløb, der er garanteret i alle EU-landenes banker, er detaljerne ikke harmoniseret.

Det betyder, at det ikke er én fælles EU-pengekasse, der finansierer den fond, som skal kompensere kunder, hvis bank er krakket; hvert land har sin egen garantifond, som det i øvrigt er bankerne selv der spytter penge i. Hvis alle maltesiske banker eksempelvis gik ned på én gang, ville der naturligvis ikke være penge til alle skadelidte kunder - så skulle den maltesiske stat og EU-partnerne på banen.

Mere lavpraktisk betyder den manglende harmonisering også, at der er forskellige frister for at få udbetalt penge fra indskydergarantifondene i hvert land.

"Der er steder, hvor det tager længere tid at få pengene udbetalt fra indskyderfonden. Men der har ikke været et tilfælde i EU's historie - og her ser vi derfor bort fra Island - hvor kunder har tabt deres indlån, hvis de har været inden for rammerne af det garanterede beløb, siden indskydergaranti-ordningen blev indført i slutningen af 1990erne", påpeger Georgadze.

På vej til USA

Raisin - der også har konkurrenter i form af især virksomheden Deposit Solutions - er nu vokset sig så store, og har så megen kapital i ryggen, at man er begyndt at etablere sig på det amerikanske marked, hvor negative renter endnu ikke har vundet indpas. 

Det udgør dog intet problem for forretningen, for der er stadig banker, der er villige til at betale mere i rente for at låne penge fra almindelige privatpersoner (eller virksomheder), end de gør for at låne penge hos den amerikanske centralbank.

Det kan umiddelbart lyde ulogisk, men har flere årsager. En af grundene er, at de fleste penge som banker låner fra private via Raisin er bundne indlån, som bankerne dermed har sikkerhed for at kunne disponere over i en given periode til en på forhånd aftalt rente. Mens centralbankerne - det være sig i USA eller Europa - kan ændre deres udlånsrenter med dags varsel. Sidst, men ikke mindst, er indlån fra forbrugere "højkvalitets-penge" i bankernes optik - de kræver ikke, at bankerne skal stille sikkerhed, som det er tilfældet, hvis de låner i central- eller nationalbanken.

Markedet er enormt

Den energiske direktør og stifter af Raisin, som Nyhedsbrevet Finans mødte på Paris Fintech Forum i sidste uge, hvor han var ude for at kapre nye samarbejdspartnere, forsikrer, at forretningen går glimrende og væksten er enorm.

"Lige nu formidler vi indlån til bankerne for omkring 19 milliarder euro (142 mia. kr.) - sidste år var det omkring 8-9 milliarder euro (60-67 milliarder kroner). Vi tager både nye banker og nye kunder ind", siger han og pointerer, at hovedårsagen til, at forretningen endnu ikke giver overskud er, at man fortsætter med at brænde penge af på tv-reklamer for at kapre endnu flere end de 230.000 kunder, man har i dag i en stribe europæiske lande.

Han er heller ikke i tvivl om, at potentialet for forretningsmodellen er stort.

"Markedet er meget, meget stort. Hvis man ser på det totale formuemarked i Europa, så står halvdelen af det på bankkonti. Groft sagt står 12,5 billioner euro (93 billioner kroner) af i alt 25 billioner euro (187 billioner kroner) af de finansielle aktiver i Europa på lønkonto, sparekonti og lignende - altså fraregnet obligationer, aktier, andre værdipapirer, pensioner og livsforsikring. Så på den måde er der et kæmpe marked".

Seneste nyt