Vestager beskyldes for at underminere bankunion

​Margrethe Vestager er kommet ud i sit første stormvejr i sin nye periode som EU's konkurrencekommissær, efter hun har givet to tyske delstater grønt lys til at bruge 27 milliarder kroner på at redde Norddeutsche Landesbank-Girozentrale (NordLB).

For redningen af den nordtyske regionalbank har nemlig konsekvenser langt udover grænserne i Niedersachsen og Sachsen-Anhalt, hvis skatteydere skal punge ud. Den underminerer nemlig også EU's bankunion, mener kritikere.

Bankunionen blev vedtaget for at undgå at skatteyderne igen skulle til lommerne for redde banker, der var på vej ned i et sort hul efter hasarderede investeringer, sådan som det skete i årene op til finanskrisen.

Men det er lige præcis, hvad der igen er sket i tilfældet med NordLB, der investerede i risikable shippinglån med gigantiske tab til følge. Banken har måttet nedskrive værdien af disse giftige lån med 26 milliarder kroner - og er dermed kommet langt under grænsen for EU's kapitalkrav.

Tror ikke på argument

For at lukke hullet vil delstaterne i bankens hjemområde, der allerede ejer 65 procent af NordLB, træde til, men eftersom der er tale om offentlige penge kræver det EU's godkendelse - og den har de så fået af den danske konkurrencekommissær.

"Vi har fundet, at staten investerer på samme betingelser som en privat ejer ville have accepteret, i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler", sagde Vestager i forbindelse med afgørelsen.

Men den tvivler eksperter og NGO'er på.

"Mange - inklusive mig selv - er meget skeptisk", siger Nicolas Véron, medstifter af tænketanken Bruegel, til Financial Times, mens Jörg Rocholl fra handelshøjskolen ESMT i Berlin kalder godkendelsen "tvivlsom": "Det står ikke klart på nuværende tidspunkt, hvorvidt en privat investor ville have investeret i banken i den givne situation".

Margrethe Vestager meddeler gennem sin pressemedarbejder, at hun har ikke har mulighed for at stille op til interview eller kommentere sagen. Men Nyhedsbrevet Finans har spurgt Arianna Podesta fra Kommissionens talsmandstjeneste, der afviser kritikken:

"Den metode, vi brugte i dette tilfælde for at forstå, om investeringen var i overensstemmelse med princippet for markedsoperatører, blev også brugt i en række andre banksager. For eksempel Caixa Geral de Depósitos fra i 2017 og den seneste sag er CEC Bank i Rumænien", siger Arianna Podesta.

Begge banker ejes 100 procent af henholdsvis den portugisiske og rumænske stat.

Kritik fra egen gruppe

Kritikken kommer også fra et fremtrædende medlem af Margrethe Vestagers 'egen' gruppe i Europa-Parlamentet, Renew Europe, der støttede hendes kandidatur til posten som kommissionsformand.

"Sagen er, at hvis vi rutinemæssigt accepterer brugen af enorme summer af offentlige penge til at redde svigtende banker, skaber vi forventning blandt investorer om, at staten træder til og ødelægger dermed bankunionen", skriver Luis Garicano, der er professor i økonomi og viceformand for Renew Europe, på Twitter. "Denne sag kan have været dødsstødet".

Samme holdning finder man hos NGO'en Finance Watch, hvis tyske afdelingsformand taler om en "uforståelig" beslutning, der formentlig vil føre til "afbrænding af offentlige milliarder".

I Finance Watchs hovedkvarter i Bruxelles siger researchdirektør Thierry Philipponnat til Nyhedsbrevet Finans, at de enkelte medlemslande de facto beslutter hvilke banker de vil redde - til trods for at man som led i bankunionen har etableret et forkromet system med den såkaldte Fælles Tilsynsmyndighed og Fælles Afviklingsinstans, der skal sørge for ens regler for hvorvidt en bank i EU bør reddes eller 'afvikles', som det hedder i fagsproget.

"En afviklings-ordning bør ikke bestyres af valgte politikere, da de er under for meget pres. Det skal overlades til bureaukrater. Vi har et meget godt system med den Fælles Afviklingsinstans, der er perfekt i stand til at håndtere svære situationer i koordination med tilsyn og nationale afviklingsmyndigheder, sålænge der ikke er nogen politisk indblanding, når de konkrete situationer opstår", siger Thierry Philipponnat, der mener den nuværende situation "er åben for studehandler mellem medlemslandene og kommissionen".

Kun én bankafvikling siden 2016

"Den eneste bankafvikling, der indtil videre er blevet gennemført i EU siden vedtagelsen af bankunionen, var for Banco Popular i Portugal i 2017, mens for eksempel redningen af Banca Popolare di Vicenza og Veneto Banca sammen med den forebyggende rekapitalisering af Monte dei Paschi di Sienna har kostet den italienske skatteyder mindst 170 milliarder kroner", tilføjer Philipponnat. I tilfældet med Monte dei Paschi di Sienna, der fik de fleste af disse penge, var der i skarp modsætning til de to første, dog tale om en investering.

Kommissionens talsmand afviser enhver beskyldning om, at Margrethe Vestager skal have deltaget i studehandler til fordel for en tysk bank eller undermineret EU's bankunion.

"Vi vurderer de foranstaltninger, vi bliver underrettet om. Vi diskriminerer ikke på grundlag af ejerskab. Og vi ser på de indberetninger, vi får for at se, om de er i overensstemmelse med statsstøtteprincipperne eller ej", siger Arianna Podesta.

Alt tyder i øvrigt på, at endnu en sag om bankstøtte er på vej til Margrethe Vestagers bord. Sent søndag godkendte den italienske regering nemlig en redningspakke på syv milliarder kroner til den syditalienske bank Popolare di Bari.

Magasinet Finans har i sit seneste nummer bragt en længere artikel om EU's Fælles Afviklingsinstans. Læs den her.