Udfordrende kamp mod seksuel chikane
Ingen skal leve med krænkende handlinger – heller ikke i arbejdslivet. Men det er udfordrende at komme til bunds i, fremgik det forleden på et møde i Finanssektorens Hus i København.
"Pæn skjorte, du har på i dag!"
En velment kompliment eller en grænseoverskridende bemærkning på arbejdspladsen? Det afhænger af situationen og især af, hvordan bemærkningen modtages af den, der bærer skjorten. Og det giver udfordringer i kampen mod seksuel chikane, som er blæst ind af en samlet Finanssektor.
Det gjorde næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, opmærksom på, da han forleden talte på et gå-hjem-møde om krænkelser, mobning og seksuel chikane i Finanssektorens Hus i København, som var arrangeret af Finansforbundet, Forsikringsforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
Sammen vil de arbejde for, at forebygge og håndtere seksuel chikane i sektoren. Antallet af sager er lavt i forhold til det øvrige arbejdsmarked, men selv en enkelt sag er én for meget, er der enighed om.
"Det er vigtigt at skabe et sprog for, hvordan vi taler om det her og legitimere, at man siger fra, når man føler sine grænser overskredet", fastslog næstformanden og konstaterede samtidig, at det ikke er så enkelt:
"Vi har alle behov for at blive set, hørt og rørt, og hvis vi skaber en 'krænkelseskultur', risikerer vi at gå glip af noget vigtigt i det sociale samspil på arbejdspladsen. Må man for eksempel sige, at en kollega har en pæn skjorte på"?
Krænkende kompliment
Eksemplet med skjorten er ikke grebet ud ad den blå luft. Det stammer fra den undersøgelse, Finansforbundets Magasin Finans bad Epinion gennemføre blandt medlemmerne sidste år om uønskede seksuelle tilnærmelser, hvori to procent fortalte, at de havde oplevet dem i en eller anden afskygning i løbet af de seneste tre år.
Der var også en del, der påpegede, at tonen kunne blive for skinger. Blandt tilbagemeldingerne var eksempelvis også fortællingen fra manden, der havde givet en uskyldigt ment kompliment til en kollega, som tilsyneladende opfattede det anderledes og gik til chefen og klagede.
Videre som team
En deltager ved mødet havde også erfaringer med, at det kunne være vanskeligt at håndtere en sag, hvor en kollega føler sig krænket af en anden:
"Hvordan bærer man sig ad med at komme videre bagefter som team, når den, der føler sig krænket har valgt at formulere sig om det, men det ender med, at begge bliver i teamet? Hos os er der nu gået tre-fire måneder, og vi er kommet videre ved hjælp af snak med de involverede og supervision, men jeg tror, sådanne situationer kan give store problemer".
Andre mødedeltagere fra sektoren var enige om, at der er grøde i området, og man kan forvente flere sager:
"Og hvad gør man så for den, der bliver anklaget? Der rejser sig lynhurtigt en mur af sympati om den, der anklager, før nogen ved, hvad der er op og ned", konstaterede én kvindelig deltager.
Behov for at dele
Omvendt kunne Arbejdstilsynets repræsentanter - der holdt oplæg om de nye regler på området, som har til hensigt at gøre det lettere at komme efter seksuel chikane – fortælle, at de ind imellem oplever, at medarbejdere på en arbejdsplads ikke vil gøre en sag ud af deres krænkende oplevelse:
"Nogle gange har medarbejdere bare behov for at dele deres oplevelse af at blive krænket med os. De har ikke lyst til at, vi skal gå videre med det", fortalte psykolog i tilsynet, Tine Forsberg.
Hendes kollega, specialkonsulent Trine Sneum, har erfaring for, at sager om krænkelser kan efterlade sig sår og ar:
"Det er jo ikke sådan, at det er de onde, der forgriber sig på de gode. Der er ikke en sand historie, og der er mange gråzoner".
For at Arbejdstilsynet kan træffe afgørelsen om krænkende handlinger, skal der være tale om en helbredsrisiko. Tilsynets foreløbige skøn er, at der kan forventes omkring 50 sager på landsplan årligt.