Staten tjente 17 milliarder på bankpakker
Den endelige opgørelse af regnestykket for bankpakkerne godt ti år efter finanskrisens udbrud er nu offentliggjort af Erhvervsministeriet. Med et overskud på 17 milliarder kroner er enhver snak, om at bankpakkerne har kostet skatteyderne milliarder af kroner manet i jorden.
Fra oktober 2008 til efteråret 2013 vedtog skiftende regeringer og et flertal af Folketinget ikke færre end seks bankpakker for at dæmpe og forebygge alvorlige konsekvenser af finanskrisen. Eksempelvis ydede staten kapitalindskud for cirka 46 milliarder kroner fordelt på 43 pengeinstitutter i forbindelse med kreditpakken (Bankpakke 2), der blev vedtaget i 2009.
Var bankpakkerne ikke blevet gennemført, ville det med stor sandsynlighed have betydet flere banklukninger og mindre udlån, hvilket ville have reduceret den økonomiske aktivitet og dermed skatteindtægterne, skriver Erhvervsministeriet i et notat, der gør det endelige økonomiske regnestykke op for bankpakkerne. Sammenlagt har staten haft et overskud på præcis 17 milliarder kroner på bankpakkerne.
Overskuddet af statens bankpakker er opgjort som statens indtægter fratrukket de direkte udgifter som for eksempel statens finansieringsomkostninger. I regnestykker er udeladt både pengeinstitutternes positive og negative skattemæssige effekter af beregningerne, da de er behæftet med stor usikkerhed.
Der har løbende været beregninger af, hvor stort statens overskud på bankpakkerne har været, men den seneste opgørelse, som Erhvervsministeriet offentliggjorde kort før jul, betegnes som den endelige opgørelse, idet alle individuelle statsgarantier og kapitalindskud nu er indfriet eller på anden vis afviklet.
Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen er tilfreds med, at opgørelsen nu sætter et punktum i diskussionen om, hvorvidt danskerne har betalt for at redde banker under krisen eller ej.
"Der ligger en anerkendelse i at få tydeliggjort, at finanskrisen ikke blev betalt af skatteborgerne, men at staten derimod fik et betydeligt overskud på bankpakkerne. Staten løb en risiko ved at stille en garanti under bankerne, og den risiko er man helt retfærdigt blevet belønnet for at stille, ved at bankerne samlet set har betalt tilbage med renter til staten", siger Michael Budolfsen.
Læs Erhvervsministeriets notat om opgørelsen her.
De seks bankpakker
Bankpakke 1 blev vedtaget oktober 2008, hvor den internationale finanskrise kulminerede. Den indførte en to-årig, ubegrænset indskyder- og kreditorgaranti og sikrede afvikling af nødlidende banker, så indskyderne ikke led tab. Det skete bl.a. gennem oprettelsen af det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S.
Bankpakke 2 blev vedtaget februar 2009. Den kaldes også Kreditpakken og muliggjorde tilførsel af lånekapital på op til 100 milliarder kroner til pengeinstitutterne. Formålet var at genoprette tilliden i det finansielle system.
Bankpakke 3 blev vedtaget juni 2010. Den videreførte Finansiel Stabilitets mulighed for at overtage og afvikle et nødlidende pengeinstitut efter den oprindelige skæringsdato 30. september 2010.
Bankpakke 4 blev vedtaget august 2011 og indeholdt forbedrede muligheder for, at større banker kan fusionere med mindre banker, der er kommet i vanskeligheder.
Bankpakke 5 fra marts 2012 har skabt øgede lånemuligheder for landbruget og for en række små og mellemstore virksomheder.
Den sjette bankpakke, der også kaldes SIFI-aftalen, blev vedtaget efteråret 2013. Den implementerer et nyt kapitalkravsdirektiv fra EU. Lovgivningen skærper likviditets- og kapitalkravene til især de større danske pengeinstitutter ("SIFI'er", dvs. systemisk vigtige finansielle institutter) for at gøre dem mere robuste overfor fremtidige negative stød.