Menu luk

Stærkt mandat til OK-forhandlinger

17.089 medlemmer har deltaget i Finansforbundets undersøgelse forud for næste års overenskomstforhandling

20. maj 2019
1 min

​Jo flere, der giver deres besyv med om ønsker til overenskomsten, jo stærkere et mandat vil Finansforbundets forhandlere have med til bordet, når en ny overenskomst med Finanssektorens Arbejdsgiverorganisation (FA) skal forhandles på plads i begyndelsen af 2020.

Derfor vækker det glæde hos Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik, at 17.089 medlemmer har taget sig tid til at svare på spørgsmålene i den udførlige undersøgelse, der blev sat i gang i februar. Da i alt 33.185 medlemmer blev inviteret til at deltage, svarer det til en svarprocent på 51,5.

"Svarprocenten er højere end nogensinde, hvilket vidner om, at medlemmerne er meget engagerede i, at vi får forhandlet et godt resultat hjem. Vi er nu i gang med at kigge svarene grundigt igennem og forberede os til overenskomstforhandlingerne med FA", siger Steven Vallik.

I undersøgelsen har de 17.089 medlemmer blandt andet prioriteret, hvor vigtige temaerne løn, pension, ferie, arbejdsmiljø/trivsel, fridage, ugentlig arbejdstid, fratrædelsesordninger, uddannelse sundhedsfremmende tiltag og vilkår for ansatte i særlige livssituationer bør være i den kommende overenskomst.

Den nuværende standardoverenskomst udløber 31. marts 2020.

I forbindelse med OK-undersøgelsen blev der trukket lod om en iPad blandt deltagerne. Vinderen blev Mathias Emil Gottlieb Kromann, der arbejder i Jyske Bank. Se video, hvor han fortæller, hvad han synes, der er vigtigst i den kommende overenskomst:

Seneste nyt