Slut med at medvirke til aktiespekulation

​Der er måske helt nye toner på vej indenfor investeringsbranchen, hvor begreber som social ansvarlighed og klima allerede har gjort deres indtog.

Investeringschefen for verdens største pensionsselskab, Japan's Government Pension Investment Fund, mener nemlig ikke at det er etisk forsvarligt at lade japanske opsparere medvirke til uigennemsigtig aktiespekulation.

Hiro Mizuno har således sat en stopper for en ellers lukrativ sidegesjæft, hvor man mod betaling låner udenlandske aktier ud til spekulanter, der satser på at aktierne i en bestemt virksomhed vil falde. En metode kendt som short-selling.

Når en spekulant vil tjene penge på kursfald, låner vedkommende aktier i for eksempel en måned hos et pensionselskab eller en anden langsigtet investor og sælger dem straks videre på børsen.

Når måneden er gået, køber spekulanten aktierne tilbage for at aflevere den til pensionsselskabet. Og inkasserer differencen - hvis aktiekursen er faldet forstås.

Kritikere af metoden ser den som destabiliserende for virksomheder, især i krisetider hvor investorer har nerverne ude på tøjet og derfor lettere kan lade sig rive med af store spekulanters massive short-selling.

I årene efter finanskrisen forbød omkring 20 lande denne type spekulation af flere centrale aktier. Og i forbindelse med Brexit har børsmyndighederne i Frankfurt, Rom og Amsterdam ladet forstå, at man kan finde på at gøre det igen.

Slags i hovedet på spekulanter

Det japanske pensionsselskabs private forbud er et slag i hovedet på short-sellers, der frygter at andre pensionsselskaber følger trop, så det med tiden bliver sværere - eller dyrere - at låne aktier til spekulation.

"Bravo, sådan skal det gøres! Short-selling burde være ulovligt", tweetede Elon Musk, stifteren af elbil-producenten Tesla, der er et populært mål for short-selling.

Spekulanterne er derimod rasende og forsvarer deres forretning med, at de er en sund modvægt til overmodige investorer og børsnoterede selskabers dygtige spindoktorer, der tegner lyserøde billeder af deres arbejdsgiveres regnskaber.

"Europas - og især Frankrigs - besættelse med mere regulering er derfor uforståeligt", skriver Carson Block, stifter af Muddy Waters, til nyhedsbureauet Reuters. Den amerikansk kapitalfond spekulerede sidste måned åbenlyst mod to japanske selskaber.

Bekymret for misbrug

Det japanske pensionsselskabs forbud bunder ifølge en pressemeddelelse dog også i, at man ved udlån af udenlandske aktier ikke kan leve op til sit "forvaltningsansvar", fordi man typisk ikke præcist ved, hvordan spekulanterne bruger aktierne.

For selvom short-selling er lovligt, kan metoden misbruges på flere leder og kanter, navnlig hvis man formår at sætte dårlige falske nyheder om en børsnoteret virksomhed i omløb - og det er stærkt ulovligt.

Den tyske anklagemyndighed efterforsker i øjeblikket spekulanter, der tjente på at aktiekursen på fintech-virksomheden Wirecard faldt efter en tvivlsom mediehistorie om rod i regnskaberne. Også den franske og italienske anklagemyndighed efterforsker lignende sager relateret til kursfald hos supermarkedsgiganten Casino og Bio-On, en italiensk producent af bio-plastik.

Brugt i udbytteskandale

Sidst, men ikke mindst, har udlån af aktier også været et centralt element i den såkaldte udbytteskandale. Her franarrede svindlere blandt andet Skat i Danmark enorme milliardbeløb ved at få refunderet udbytteskat fra aktier, de aldrig havde ejet og derfor aldrig fået udbetalt udbytte af.

I forbindelse med afsløringen af skandalen i 2016 oplyste den største danske pensionskasse, ATP, som stort set alle danske lønmodtagere betaler til, at man ikke låner aktier ud.

Det samme oplyste pensionsselskabet PFA.
"Vi låner ikke aktier ud. Vi har fra tid til anden vurderet det og overvejet både fordele og ulemper, men vi mener ikke, at vi skal gøre det", sagde investeringsdirektør Henrik Nøhr Poulsen fra PFA dengang til dr.dk.