Politikere sylter beskyttelse af whistleblowere
Det er et kæmpe problem, at man politisk ikke vil sikre whistlebloweres anonymitet, når de indberetter uregelmæssigheder i virksomheder, siger Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen om den nye hvidvaskaftale, som et bredt politisk flertal er enige om. Finansforbundet har både i et høringssvar og ved et foretræde for Erhvervsudvalget forsøgt at skabe opbakning til, at whistleblowere skal beskyttes.
Et bredt politisk flertal indgik onsdag den 27. marts en ny hvidvaskaftale, som især styrker Finanstilsynet med flere ressourcer og flere beføjelser over for finansvirksomhederne. Den del af aftalen bakker Finansforbundet op om, men de finansansattes organisation er skuffet over, at politikerne ikke har fokus på at beskytte de whistleblowere, der indberetter uregelmæssigheder i virksomhederne.
"Det er er kæmpe problem, at whistleblowerne ikke er beskyttet i dag, og når ikke man har fået det med i denne aftale, sådan som vi har argumenteret for både i et skriftligt høringssvar og i forbindelse med et personligt foretræde for Folketingets Erhvervsudvalg, kan det kun tolkes som, at man politisk ikke ønsker at beskytte whistleblowere", siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet.
Ganske vist formulerer punkt 4 i den 16 punkt lange aftale, at der skal ske en styrkelse af whistleblower-ordningerne gennem forbud mod tavshedsklausuler. Men det er et hult forslag, idet tavshedsklausuler ifølge førende jurister allerede er ulovlige i ansættelseskontrakter.
Når en whistleblower i en finansvirksomhed i dag indberetter mistænkelige forhold til Finanstilsynet er der fortrolighed om identiteten. Men hvis Finanstilsynet går videre med tippet til politiet eller Hvidvasksekretariatet er whistleblowerens navn ikke længere beskyttet på grund af de herskende forvaltningsretlige principper. Det vil sige, at den pågældende virksomhed, der er under anklage kan få udleveret navnet på whistlebloweren. Hvis whistlebloweren efterfølgende bliver fyret, er det den ansatte selv, der skal bevise, at fyringen skyldes, at hun eller han gik til myndighederne.
Whistleblowing er en alarm om, at noget er galt
"Det er uforståeligt, at man ikke vil ændre denne retstilstand for eksempelvis finansansatte. Hvis en bygningsarbejder for eksempel whistleblower til Arbejdstilsynet er vedkommende sikret fuld anonymitet, men det er en finansansat, der henvender sig til Finanstilsynet ikke. Man skal huske på, at whistleblowing ikke er en anklage men en alarm, om at noget er galt, som der skal rettes op på", siger Michael Budolfsen.
Den manglende beskyttelse af whistleblowere kan betyde, at der vil være meget få alarmer til myndighederne om, at noget er galt.
"Det vil være enormt risikofyldt at blive eksponeret som whistleblower. Uanset at det er en god gerning overfor samfundet, vil whistleblowerne få meget svært ved at finde et nyt arbejde, når de har fulgt deres samvittighed og stået frem med oplysninger, der har hjulpet myndigheder med at afsløre ulovligheder", siger Michael Budolfsen.
På Erhvervsministeriets hjemmeside kan du læse mere om aftalen, der styrker indsatsen mod finansiel kriminalitet.