Menu luk

Nets-medarbejdere overdrages til Mastercard

Den amerikanske betalingsvirksomhed køb af Nets konto-til-konto services for 21,3 milliarder kroner omfatter også overtagelsen af 274 medarbejdere. Finansforbundets vil arbejde for at få en overenskomst med Mastercard, der gælder for de 138 danske medarbejdere.

12. aug. 2019
1 min

​138 nuværende medarbejdere i Nets hovedsæde i Ballerup har udsigt til at blive virksomhedsoverdraget til Mastercard i første halvår af 2020, når den amerikanske betalingsvirksomheds køb af Nets' konto-til-konto services ventes at være godkendt af myndighederne.
Købet, der indbringer Nets 2,85 milliarder euro (ca. 21,3 milliarder kroner), medfører at i alt 274 medarbejdere (de øvrige 136 er beskæftiget i Norge) flyttes over i Mastercard.
Finansforbundet, der organiserer hovedparten af de 138 berørte medarbejdere i Danmark, følger denne proces tæt i samarbejde med tillidsmændene i Nets.

"Vi er klar til at gå i dialog med Mastercard om etableringen af en overenskomst, der sikrer de berørte medarbejdere samme fornuftige løn- og arbejdsvilkår, som de har haft i Nets", siger Finansforbundets formand Kent Petersen, der forventer, at Mastercard vil stille sig positivt til ønsket.

Medarbejderne i Nets er omfattet af lov om virksomhedsoverdragelse, hvilket betyder, at deres eksisterende løn- og arbejdsvilkår som minimum gælder, indtil deres nuværende overenskomst udløber.

Seneste nyt