Menu luk

Mange storbanker har hvidvasksager

18 af Europas 20 største banker er de senere år straffet for overtrædelse af hvidvaskregler. Fra 2012 til 2018 har banker i EU betalt over 100 milliarder kroner i bøde for ikke at have styr på hvidvaskbekæmpelse.

20. maj 2019
4 min

​Mens Danske Bank venter på sin straf for "Europas største hvidvaskskandale" i sin estiske filial, hæfter eksperter sig ved, at Danmarks største pengeinstitut langtfra er alene i klubben af europæiske banker med hvidvaskproblemer.

Således regnede den britiske virksomhed Fortytwo Data, der sælger antihvidvaskløsninger baseret på kunstig intelligens, sig i efteråret frem til, at 18 ud af Europas 20 største banker allerede er blevet straffet for overtrædelse af hvidvaskregler. "Det er klart, at Europas største banker kæmper kollektivt med problemer med hensyn til at håndtere hvidvaskregler", konkluderede Fortytwo Data i en pressemeddelelse.

Og ifølge en ny opgørelse fra kreditvurderingsbureauet Moody's har alene EU-banker betalt over 100 milliarder kroner i bøder mellem 2012 og 2018 på grund af brud på hvidvaskreglerne. Vel at mærke hovedsageligt til amerikanske, ikke europæiske, myndigheder – hvilket vi vender tilbage til.

"Pengevaskere bruger et svagt indgangshul til at få penge ind i EU og geninvesterer dem derefter i europæiske ejendomme eller andre aktiver, men sender dem også ud af EU igen. For når først man har fået et "EU-stempel", er det meget nemmere at flytte penge rundt i EU eller i resten af verden", siger hvidvaskspecialist Laure Brillaud fra NGO'en Transparency International til Magasinet Finans.

Swedbank vildledte

Ud over Danske Bank – der lod 200 milliarder euro flyde ukontrolleret gennem bankens estiske filial – risikerer også flere nordiske konkurrenter bøder for at have ladet deres baltiske filialer bruge til hvidvask af penge fra tidligere sovjetrepublikker.

Sveriges ældste bank, Swedbank, har ifølge dokumenter lækket til Sveriges Television håndteret tvivlsomme transaktioner for i alt 135 milliarder euro gennem bankens estiske filial. En mindre del menes at være transaktioner til og fra Danske Banks estiske filial.

Swedbanks danske topchef, Birgitte Bonnesen, havde ellers fremhævet, at bankens estiske filial – i modsætning til Danske Banks – ikke gjorde sig i udenlandske kunder. "Swedbank er fuldstændig anderledes. Vi kører en detailbank i fire lande. Vi fokuserer på indenlandske virksomheder og indenlandske privatkunder", sagde Birgitte Bonnesen til tv-stationen CNBC.

"Oplysningerne tegner et billede af, at Swedbank synes at have spredt misvisende informationer til offentligheden og markedet om, hvad banken vidste om mistænkt hvidvask hos Swedbank i de baltiske stater", konkluderede svensk bagmandspoliti, da det ransagede banken i slutningen af marts.

Banklukninger i Baltikum

Også Skandinaviens største bank, Nordea, mistænkes for at være indblandet i hvidvask i Baltikum. I marts afslørede den offentlige finske tv-station Yle, at transaktioner for 700 millioner euro – en del angiveligt mistænkelige – strømmede gennem bankens estiske filial.

Det skete som led i skandalen kendt som "Troika-vaskemaskinen", hvor den russiske investeringsbank Troika Dialog brugte især, men ikke kun, litauiske Ūkio Bankas til at sluse anslået 4,6 milliarder dollar ind i EU gennem et sindrigt system af bankkonti og falske fakturaer. Da Litauen dengang endnu ikke var en del af eurozonen, brugte Ūkio korrespondentbanker som østrigske Raiffeisen eller tyske Commerzbank til at håndtere eurotransaktioner.

Ifølge Organized Crime and Corruption Reporting Project (OCCRP), en sammenslutning af over tyve medier, der står bag afsløringerne, spurgte disse korrespondentbanker sporadisk til transaktioner fra Ūkio Bankas.

"Vi har en kontrakt (vedhæftet), men for at være ærlig, så forstår jeg ikke rigtig, hvad der foregår", skrev en af Ūkios kontrollanter som reaktion i en mail, som OCCRP har fået fat i. Mailen drejede sig om betaling til et selskab med tilknytning til cellisten Sergei Roldugin, en af den russiske præsident Vladimir Putins gode venner, der ifølge journalistkonsortiet modtog 69 millioner dollar via "vaskemaskinen".

Både Ūkio Bankas og den nationale konkurrent Bankas Snoras er i dag lukket som følge af skandalen. Det samme er lettiske Trasta Komercbanka, der var involveret i en endnu større hvidvaskskandale afsløret tilbage i 2014 og kendt som den "russiske vaskemaskine". Og sidste år kom turen til lettiske ABLV efter amerikanske beskyldninger om lignende hvidvaskaktiviteter.

USA og journalister bag afsløringer

Laure Brillaud fra Transparency International hæfter sig ved, at de seneste års skandaler er afsløret af enten amerikanske myndigheder eller journalister, men sjældent af europæiske myndigheder:

"Nationale myndigheder i EU er kendt for kun at give minimalistiske bøder til deres førende nationale virksomheder. Det er ikke normalt, at vi må have vores amerikanske partner til at udpege de rådne æbler i vores kurv".

Ifølge kreditvurderingsbureauet Moody's står USA for over 75 procent af de bøder, som banker i EU siden 2012 har måttet betale for brud på hvidvaskregler.

To af de markante undtagelser er ING, der sidste år indgik et forlig på 775 millioner euro med den hollandske anklagemyndighed for i årevis ikke at have verificeret kontoindehaveres identitet. Og den schweiziske velhaverbank UBS, der af en fransk domstol i februar blev idømt en rekordstor bøde på 4,5 milliarder euro (34 milliarder kroner) for hvidvask under skærpende omstændigheder af fortjeneste fra skattesvindel og ulovlig bankvirksomhed.

Seneste nyt