Menu luk

Julehjælp og julemærkehjem

Finansforbundet har tradition for op til jul at uddele en stor del af de midler, forbundet i løbet af året har modtaget i bod fra arbejdsgiverne i forbindelse med arbejdsretssager.

9. dec. 2019
1 min

​Dansk Folkehjælp, Kræftens Bekæmpelse, Julemærkehjemmene og Kirkens Korshær er blandt de organisationer, der i 2019 har nydt godt af, at Finansforbundet har vundet sager i det arbejdsretlige system.

Forbundet har nemlig vedtaget at støtte udviklings- og humanitære formål med 100.000 kroner årligt plus det beløb, man modtager som bod i sager mod arbejdsgivere.

"Det er en naturlig del af vores værdisæt som organisation at gøre en forskel for dem, der har brug for hjælp. Og vi har, blandt andet med de midler vi får ind som bod fra sager, mulighed for at bidrage en smule til forskellige initiativer i en lidt større sags tjeneste og på områder, som ikke er en del af vores daglige arbejdsfelt og medlemsinteressevaretagelse. Derfor sætter vi også en række mindre donationer af til forskellige formål af velgørende og humanitær karakter her op til jul", siger Finansforbundets formand Kent Petersen.

I år går en del af donationerne til julehjælp i forskellige former.

"Muligheden for at kunne fejre julen som en god og glædelig begivenhed er vigtig for oplevelsen af at være en del af fællesskabet. Desværre er det ikke en selvfølge for alle, og her håber vi at kunne gøre en lille forskel", siger Kent Petersen.

Se hvad Finansforbundet støtter her:

Finansforbundet støtter

Seneste nyt