Menu luk

Hver tredje i teamet er autist

Pligtopfyldende og direkte – to af de kendetegn, syv kolleger med autisme i Nordea deler. Deres ansættelse krævede fodarbejde af initiativtageren, men kan efter det første år erklæres for en succes.

30. jun 2019
7 min

​En rød prik på skrivebordene afslører, at en del af pladserne på storkontoret med vid udsigt ud over Københavns havneindløb er reserveret. Free seating, som ellers hersker i Nordea, er en unødvendig udfordring for syv kolleger, der udgør omkring en tredjedel af den danske del af automationsteamet.

De syv holder i særlig grad af forudsigelighed og struktur, for de deler en eller anden form for autismediagnose. Fælles for dem er også, at de er pligtopfyldende og direkte, men ellers er de lige så forskellige som alle andre.

"Jeg kan rigtig godt lide at have en bunke arbejde at gå i gang med hver dag og vide, præcis hvad jeg skal lave næste dag også", siger 37-årige Felix Kim Nielsen, der er it-udvikler og først fik sin diagnose omkring 30-årsalderen.

Job efter 15 års kontanthjælp

For halvandet år siden havde han ingen forestilling om, at han ville opnå et job et sted som Nordea. Han er opvokset på behandlingshjem og kostskole, og der manglede voksne til at støtte ham i at få en uddannelse. Han forsøgte sig flere gange med teknisk skole, men måtte opgive at fuldføre som datatekniker.

Efter 15 år på kontanthjælp hørte han via kammerater om den socialøkonomiske virksomhed Specialisterne, der skaber job for mennesker med autisme, og blev via sin jobkonsulent sat i forbindelse med virksomheden.

Det faldt sammen med, at Majbritt Gyldengren, der nu er Chief Expert i automationsteamet, så en udsendelse i tv om Specialisternes resultater og sendte en begejstret mail til stifteren.

"Han svarede tilbage med et spørgsmål om, hvorvidt vi ikke skulle have nogen ansat i Nordea. Det fik mig sat i gang", fortæller hun.

Op ad bakke

Det skulle vise sig ikke at være lige sådan at arrangere. Tilsyneladende passede et sådant projekt ikke ind nogen steder, men til sidst fik hun hul igennem til en direktør – og derefter til en meget begejstret afdelingsleder for det team, der endte med at blive arbejdsplads for de nye kolleger, Arwit Pan-Ararm:

"Jeg tror ikke på den perfekte medarbejder, men på det perfekte team, hvor man bidrager med hvert sit og har plads til forskelligheder. Jeg kunne ikke se nogen problemer i, at alle syv stillinger blev i mit team".

Medarbejderne i teamet var ikke alle helt så begejstrede i første omgang. Der havde i forvejen været en del omlægninger, og der var en vis nervøsitet for, om det var muligt at rumme de nye kolleger.

100 ansøgere

Da deltidsstillingerne blev slået op, kom der næsten 100 ansøgninger. En fjerdedel blev valgt ud, og efter to måneders introforløb fik de syv ansættelse i januar 2018. Nogle af dem syntes, at det var et lige lovlig langt indløb: "Jeg ville bare i gang med det rigtige arbejde", som en af dem siger.

Felix Kim Nielsen havde det lidt på samme måde, men vil gerne kvittere for, at Nordea har åbnet arbejdspladsen for dem – så måtte han tage indkøringen med:

"Og jeg fik da lov til at blære mig med min robot", siger han med henvisning til den Lego-robot, han i introforløbet programmerede til at samle deltagernes papkrus ind og stable dem.

At han har fulgtes med de andre siden introforløbet og er i samme team, har både fordele og ulemper:

"Det er rart ikke at være den eneste med autismediagnose. Omvendt er det lidt en hæmsko, at vi hænger sammen som en klike og følges ad for at spise i kantinen. Det gør det sværere at blive inkluderet".

Blankt cv

Felix Kim Nielsen arbejder blandt andet med at forbedre rutineprocesser, for eksempel interne bestillinger. Han har som nævnt ingen formel uddannelse og et blankt cv, men er selvlært inden for it. Et faktum, der især i begyndelsen gjorde ham nervøs:

"Ufaglært uden tidligere erfaringer – det er ikke den profil, man almindeligvis leder efter til Nordea. Man skal jo nærmest have en ph.d. for at få job her. Så jeg har kæmpet med usikkerhed, i forhold til om jeg nu gør det godt nok til, at de vil beholde mig".

Omvendt bryder han sig ikke om at få ros. Det er en meget akavet situation for ham:

"Selvfølgelig gør jeg mit job godt, hvad ellers? Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om folk mener det eller bare klapper mig på hovedet. Min autisme gør, at jeg har svært ved at læse mennesker", siger han, da han sammen med Majbritt Gyldengren er trukket ind i et mødelokale med Magasinet Finans' udsendte.

Majbritt Gyldengren, der følger tre af de syv kolleger og holder en til en-samtaler med dem hver uge, indskyder, at anerkendelsen kommer fra mange sider og er oprigtig ment.

Det var også ud fra de bedste intentioner, at det lykkedes hende at få prinsesse Marie, der er protektor for Landsforeningen Autisme, på besøg. Det blev en succes, men i første omgang udløste det krav om kvajebajer fra en af de syv, som ikke var vild med hverken kongehus eller den nervøsitet og opmærksomhed, et sådant arrangement medfører.

En adgangsbillet til job

Det er en omvæltning for Felix Kim Nielsen at gå fra at være, hvad han beskriver som kronisk apatisk, til fast arbejdende.

"Det, at jeg har fået jobbet, har ændret min hverdag, selv om det ikke er en magisk pille, som pludselig får alle problemer til at forsvinde. Jeg har altid vidst, at jeg havde noget at bidrage med og en udmærket intelligens, men jeg havde ikke adgangsbilletten til at få et arbejde tidligere".

Med adgangsbilletten triller også en fast løn ind, som blandt andet har gjort det muligt for Felix Kim Nielsen at få ordnet sine tænder for omkring 50.000 kroner, købe ny computer og skærm. Og ny garderobe, nu hvor han går på arbejde hver dag. Han bor stadig i et værelse hos en veninde på Amager, men sparer sammen til indskud til en lejlighed.

"Det har givet mig nye muligheder at få fast løn. Man kan godt klare sig på kontanthjælp, men det betyder, at man må gå på kompromis med mange ting".

Meget lille fejlprocent

For Nordea har det også været en gevinst at åbne arbejdspladsen for mennesker med autisme, siger deres chef, Arwit Pan-Ararm. Han fortæller, at det er dybt engageret og kompetent arbejdskraft, og at deres fejlprocent er lillebitte.

De kræver dog noget ekstra af ham som leder, især af hans evne til at kommunikere:

"Hvis noget er tvetydigt, får jeg det straks at vide: 'Det giver jo ingen mening, det er selvmodsigende'. Det skal man være forberedt på som leder, og man skal også være klar til at forklare opgaverne til bunds og flere gange for at afklare alle problemstillinger fra starten".

Der skal også gerne være et stabilt og jævnt behov for arbejdskraften:

"Der skal være noget i pipelinen konstant, for hvor andre finder på noget andet at tage fat i eller bare nyder at tage den lidt med ro, hvis der ikke er travlt, gælder det ikke disse medarbejdere. Det gør dem frustrerede. Til gengæld leverer de en koncentreret og engageret indsats for at løse aftalte opgaver".

Han kan derfor godt anbefale andre virksomheder at følge Nordeas eksempel, hvis man har den rette type opgaver og kan rumme det som team:

"Der er meget godt at sige om det, og det er fantastisk at se mennesker vokse på den måde, som disse medarbejdere gør. Men det er ikke bare en foræring. Man skal være parat til at arbejde med sig selv som leder og som kollega. Så kan der komme noget rigtig godt ud af det".

 

Plejer er bedst

Alle mennesker med en diagnose i autismespektret kan lære nye ting og udvikle sig, men det er kendetegnet ved autisme, at man har det bedst, når man gør, som man plejer, og at der skal være tungtvejende grunde til, at man selvstændigt ændrer på sine rutiner.

Kilde: Landsforeningen Autisme