Menu luk

Hårde fængselsstraffe til chefer i verdens ældste bank

Både den tidligere topchef og bestyrelsesformand for verdens ældste bank, Banca Monte dei Paschi di Siena, er blevet idømt over syv års fængsel for at have ført myndigheder og aktionærer bag lyset i kølvandet på finanskrisen.

18. nov. 2019
3 min

Der var fængselsstraffe til samtlige 13 bankfolk på anklagebænken, da byretten i Milano afsagde dom i Italiens formentlig største bankskandale, der i kølvandet på finanskrisen var med til at destabilisere landets bankvæsen - og gøde jorden for højre- og venstrepopulisters vej til magten.

For at skjule tab på mere end 15 milliarder kroner for myndigheder og aktionærer gennemførte storbanken Banca Monte dei Paschi di Siena med hjælp udefra to sofistikerede derivathandler mellem 2008 og 2012.

Begge handler bestod af to dele; den ene var ifølge anklagemyndigheden designet så banken ville få en stor fortjeneste på kort sigt, den anden ville - på lang sigt - koste banken en tilsvarende sum penge.

På den måde skubbede verdens ældste bank den dårlige nyhed foran sig frem til begyndelsen af 2013, hvor skandalen blev afsløret i offentligheden af nyhedsbureauet Bloomberg. Dagen inden var formanden for Associazione Bancaria Italiana - Italiens svar på Finans Danmark - trådt tilbage.

Med god grund. For Giuseppe Mussari, som han hed, havde nemlig været bestyrelsesformand for bestyrelsesformand i Monte dei Paschi, mens fiflerierne fandt sted.

Han stod da også øverst på den milanesiske dommers liste over skyldige. Med syv et halvt års fængsel fik Giuseppe Mussari tilkendt hovedsvaret for svindlen, mens den daværende administrerende direktør Antonio Vigni fik syv år og tre måneder. Yderligere tre topfolk i banken blev dømt.

Skal betale 1,2 mia. kr.

Men også højtstående medarbejdere i Deutsche Bank og japanske Nomura fik fængselsstraffe på op til fem år et halvt år - det var nemlig dem der havde organiseret de to omstridte derivathandler for Monte dei Paschi.

Samtidig skal den tyske og japanske bank - der gennem retssagen har holdt fast i at derivathandlerne var legitime - betale bøder på sammenlagt 1,2 milliarder kroner. Monte dei Paschi selv er sluppet med 80 millioner kroner takket være et forlig med anklagemyndigheden.

Bankcheferne kommer dog næppe til at ruske tremmer lige med det første.

Sagen har været tre år undervejs alene i byretten, og det forventes at de 13 dømte - der alle har nægtet sig skyldige - vil prøve lykken i appelretten. De skal i så fald ikke begynde afsoning før en eventuel stadfæstelse af dommene, der er blandt de strengeste udstedt i forbindelse med finanskrisen, hvor kun få bankchefer fra større banker er blevet strafferetlig tiltalt.

Overtaget af staten

Umiddelbart efter skandalens afsløring i januar 2013 godkendte den italienske centralbank, at staten trådte til med offentlig støtte på 29 milliarder kroner til banken for at undgå en nedsmeltning af økonomien. Oveni en tidligere indsprøjtning i 2009 på 14 milliarder kroner øgede bankstøtten den i forvejen store italienske nationalgæld, der siden har været blandt den højeste i EU - både i absolutte tal og i forhold til bruttonationalproduktet.

Der gik dog ikke længe, inden det viste sig ikke at være nok.

I 2014 dumpede Monte dei Paschi i den Europæiske Banktilsynsmyndigheds stresstest. Efter at have rejst kapital fra investorer i flere omgange for at konsolidere sig, måtte banken igen søge om hjælp i statskassen for at leve op til EU's kapitalkrav.

På det tidspunkt var centrale dele af EU's bankunion trådt i kraft, og Italien måtte derfor have godkendelse fra EU-konkurrencekommissær Margrethe Vestager før man i 2017 kunne skyde yderligere 40 milliarder kroner i banken - denne gang ved at købe sig ind i banken på markedsvilkår, som den italienske stat derfor i dag ejer omkring 70 procent af.

Dårlige lån truer stadig

Spørgsmålet er så, om der ligger endnu flere dårlige nyheder gemt i bankens regnskaber. Både Monte dei Paschi og en lang række andre sydeuropæiske banker kæmper nemlig stadig med at få overblik over, hvor store tab man reelt må forvente på misligholdte lån.

"Vi har stadig ikke et stabilt finansielt system, fordi mange europæiske banker stadig kæmper med bunker af dårlige lån fra finanskrisens tid", advarede EU-kommissær Margrethe Vestager for nylig til Magasinet Finans. "Vi er stadig i en eller anden mellemfase. Altså vi er ikke i den finansielle krise længere, men vi er heller ikke i en eller anden ny stabil situation".

 

Læs interviewet med Margrethe Vestager i seneste udgave af Magasinet Finans på

https://issuu.com/magasinetfinans/docs/finans_0519/20


Seneste nyt