Han redder banker i krise

​Det vakte ramaskrig, da regeringer verden over i 2008 måtte redde bankerne for at undgå, at samfundsøkonomien blev trukket med ned i et sort hul efter hasarderede investeringer i subprimelån.

Bagefter lovede politikerne bod og bedring. "Vi må aldrig igen komme i en situation, hvor skatteyderne skal betale regningen, når banker og andre finansielle institutioner begår fejl", sagde forbundskansler Angela Merkel.

I håb om at undgå en gentagelse vedtog EU i 2015 bankunionen, der primært består af to dele: Et fælles overnationalt banktilsyn kendt som "Den Fælles Tilsynsmyndighed", der skal sikre, at bankerne er sunde. Og "Den Fælles Afviklingsinstans", der skal sikre, at større kriseramte banker kan håndteres uden brug af skatteyderpenge.

"Hele ideen med al den nye lovgivning var, at man skulle afskære forbindelsen mellem stater og banker", forklarer danskeren Kristian Kjeldsen, der som chef for afdelingen Finansiel Stabilitet og Økonomisk Analyse har fået en central rolle i Den Fælles Afviklingsinstans.

Vurderer offentlighedens interesse

Bankunionen er ikke fuldt implementeret, men afviklingsinstansen begyndte sit arbejde i 2016. Året efter blev Kristian Kjeldsen ansat til at opbygge den afdeling, han i dag leder, og som sørger for ensartet analyse af, hvilke banker det er i offentlighedens interesse at redde.

Det er nemlig ikke alle banker som man skal redde – eller "afvikle", som det kaldes i fagsproget. "Hvis vi redder alle banker, så sker der misallokeringer af ressourcer. Hvis almindelige virksomheder går konkurs, så er der jo ikke nogen afvikling. De går bare konkurs, og investorerne mister penge", siger Kristian Kjeldsen.

"Vi bruger mest tid på at opbygge apparaturet til at analysere betydningen for finansiel stabilitet, hvis en bank skal afvikles. Men vi asfalterer, mens vi kører, for samtidig skal vi håndtere de krisebanker, der er".

Udpeger systemisk vigtige banker

Humlen er at udpege de "systemisk vigtige banker". Dem, der enten har stor betydning for den økonomiske stabilitet i et land eller i EU som helhed – eller som udfører kritiske funktioner for eksempelvis store erhvervskunder, som andre banker ikke umiddelbart kan overtage.

"Vi ser på, om banken har en kritisk funktion og betydningen af direkte smitte, altså hvorvidt andre banker vil blive påvirket af en lukning. Det vanskeligste er dog at vurdere den indirekte smitte; om det, at banken går ned, kan sende et signal om, at andre banker i landet er i problemer, for så vil folk trække deres penge ud af bankerne", siger han.

Baseret på de analyseværktøjer, som afdelingen Finansiel Stabilitet og Økonomisk Analyse udvikler, fastlægger de afdelinger, der har ansvaret for de enkelte banker, hvilke banker der i tilfælde af krise skal afvikles frem for at blive sendt i konkurs.

Ikke nok at være stor

Hvis en af disse banker kommer i vanskeligheder, skal man foretage en ny opdateret vurdering af, om det er i offentlighedens interesse at redde banken – kendt som en "public interest assessment" i fagsproget.

For en bank, der i sine velmagtsdage har været systemisk vigtig, er det måske ikke længere, når den står på afgrundens rand. Det skete for de italienske banker Veneto Banca og Banca Popolare di Vicenza, der blev krisehåndteret af Den Fælles Afviklingsinstans i 2017.

"I årene op til afviklingen trak mange deres penge ud og flyttede deres lån. Så viste public interest assessment, at balancen var blevet så lille og udlånet så lavt, at man ikke mere kunne argumentere for dens betydning for den finansielle stabilitet på nationalt niveau", forklarer Kristian Kjeldsen.

At være meget stor i ét land er heller ikke nok. Det viste håndteringen af Letlands tredjestørste bank ABLV, som det amerikanske finanstilsyn i 2018 advarede andre banker mod at låne penge til på grund af mistanke om hvidvask.

"Så kom banken i problemer, fordi den ikke kunne skaffe dollar. Vi fik den onsdag eftermiddag", husker han. "Analysen viste, at det ikke var i offentlighedens interesse – i det her tilfælde hverken Letlands eller EU's – at redde den, fordi bankens kunder primært ikke var hjemmehørende i hverken Letland eller resten af EU. Så mandag morgen overdrog vi den til de nationale myndigheder til konkursbehandling".

Ny bankafviklingsfond

Hvis det vurderes at være i offentlighedens interesse at hjælpe en bank, kan den få hjælp fra Den Fælles Bankafviklingsfond, der er ved at blive etableret gennem obligatoriske bidrag fra bankerne.

Her er det dog en betingelse, at aktionærer og usikrede investorer, der har lånt banken penge uden sikkerhed, skal tage et tab først. Desuden skal EU's konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, godkende brug af fonden.

"Man må ikke bryde statsstøttereglerne, og man må heller ikke påvirke konkurrencen ved at favorisere en bank frem for en anden", forklarer Kristian Kjeldsen.

Gør man ikke uvægerligt det, når man hjælper en bank frem for en anden?

"Derfor skal vi sørge for, at aktionærer og usikrede investorer skal bære tabene først".

Den Fælles Afviklingsinstans

Oprettet i 2016 i Bruxelles som en del af EU's bankunion, som alle eurolande er medlem af, mens andre EU-lande som Danmark kan vælge at blive det. Udarbejder drejebøger for afvikling af 124 "systemisk vigtige banker", nemlig de største banker og banker med grænseoverskridende aktiviteter i EU.

Den Fælles Bankafviklingsfond

Hvis den Fælles Afviklingsinstans finder, at det er i offentlighedens interesse at redde en nødlidende bank, kan den få hjælp fra den nye Fælles Bankafviklingsfond, der opbygges over 8 år og ventes at nå cirka 410 milliarder kroner. Kreditinstitutter i bankunionen bidrager med mindst 1 procent af dækkede indskud.