Menu luk

Find det, der vil give mening i fremtiden

Der er for meget fokus på at lede efter meningen med – i stedet skal vi fokusere på, hvilken mening der kan komme ud af det, der sker i sektoren i øjeblikket. Det foreslår sociolog og forfatter Anette Prehn, formand for Det Nationale Stresspanel.

28. jan 2019
5 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

​Det giver ingen mening!

Et ofte anvendt udtryk, som kan ventilere frustration. Men øver du dig i at se tingene på en ny måde, vende dem lidt på hovedet, kan en ny form for mening vise sig, så du kan få det bedste ud af dit arbejdsliv – og liv i det hele taget. 

Det mener iværksætter, sociolog og forfatter Anette Prehn, der i juni blev udnævnt til formand for Det Nationale Stresspanel nedsat af regeringen.

Hun har igennem de seneste ti år beskæftiget sig en hel del med sektoren og har netop udgivet bogen "Flip – hjælp din plastiske hjerne med at tackle det 21. århundrede". Den beskriver, hvordan du kan arbejde med at finde nye erkendelsesmønstre og stier at betræde i hjernen.

"Min oplevelse er, at de mange dårlige sager i sektoren påvirker ansatte i den voldsomt. Jeg har mødt eksempler på, at man ligefrem skammer sig og har tabt følelsen af, at jobbet giver mening", siger Anette Prehn, som Magasinet Finans møder på Fredensborg Store Kro, hvor hun færdes hjemmevant og ofte holder kurser.

Mening uden dukkefører

Hvis du har brug for at finde mere mening i dit arbejdsliv, foreslår hun, at du øver dig i at lede efter den på en ny måde:

"De fleste i vores kultur er meget optaget af at finde meningen med, at noget sker – som om der er en mægtig dukkefører et sted, som står bag det hele og sidder inde med en masterplan. Mit forslag er i stedet at fokusere på, hvilken mening der kan komme ud af noget".

I forhold til finanssektoren vil det overordnet betyde, at man skal bruge de dårlige sager til at komme godt videre. Det kan der være brug for i en tid, hvor Berlingske i overskriften i sin leder fastslår: "Jo, finanssektoren har noget at skamme sig over".

For Anette Prehn er skam en følelse, der ofte fastlåser og hæmmer:

"Skyld og skam kan handlingslamme ansatte. Vi må regne med, at retssystemet tager sig af de sager, hvor der skal placeres et ansvar. Mange ansatte vidste ikke noget som helst om, hvad der foregik i bankerne, andre var en del af den kultur, hvor det var blevet normen: Det var sådan, man gjorde, hvis man kendte systemet og var intelligent".

Den logik forvred den fælles moral, og fortidens synder står ikke til at ændre, fastslår hun:

"Når nu det er sket, er de spørgsmål, man må stille: Hvad kan vi lære af det? Og hvordan kommer vi videre herfra på den bedste måde?"

Et væld af fortolkninger

Svarene bliver nemmere at finde, hvis man arbejder systematisk med det. Anette Prehn har udviklet en metode, Framestorm, som hjælper med at anskueliggøre, hvor mange forskellige måder du kan fortolke en situation på.

"Du har muligheden for at vælge en anden fortolkning, når du arbejder bevidst med det. I stedet for at være opgivende kan du skabe en mening, du ikke så i første omgang. Din fortolkning er fuldstændig afgørende for, hvilke billeder du former, og hvordan du handler", siger hun.

"Alle ved, at man får ondt i ørerne, hvis man går ud i kulden med våde øregange efter badet. På samme måde har det følelsesmæssige og adfærdsmæssige konsekvenser, hvordan du fortolker".

Derimod virker det ikke at forsøge at tvinge bestemte følelser til at indfinde sig. Du kan eksempelvis ikke beslutte dig for, at dit job har masser af mening, fra den ene dag til den næste, hvis du stadig føler, at du bliver presset til at sjuske det igennem.

"Til gengæld kan du træffe et bevidst valg om at udforske andre perspektiver og stimulere andre følelser til at gro frem. Det er noget helt andet", siger sociologen.

Find gaven

Hun opfordrer dig blandt andet til at stille spørgsmålet: Hvad er gaven i den her situation?

"Måske vil det umiddelbare svar fra mange i finanssektoren være: 'Der er ingen gave!' Men hvis man tænker over, hvad man ville være blevet snydt for, hvis man ikke havde været noget igennem, for eksempel øget fokus på svindel, skærpet lovgivning og et større samfundsansvar, kan man begynde at tænke i nye baner".

Det åbner samtidig op for at tænke i nye muligheder i stedet for at holde fast i et drømmescenarie.

"Hvis man går rundt med et: 'Hvis bare det ikke var sket, så ville jeg …', kan man flytte det til et: 'Det er sket! Hvilke ansvarlige valg kan vi tage i lyset af det?'" siger Anette Prehn.

Framestorm giver også anvisninger på, hvordan man konkret kan arbejde med at se tingene fra modpartens perspektiv, finde sine kerneværdier, bruge humor og se tingene i det store perspektiv.

Metoden kan også bruges i privatlivet. En kvinde, der næsten ikke kunne holde ud at pakke bil og tre børn sammen for at besøge sin svigermor, lærte at træde nye stier i sine tanker om det:

"Hun fik nogle nye perspektiver ind, blandt andet vægtede hun, at det var vigtigt for hendes børn og hendes mand, at der var en god relation. Hun lærte også at lægge en tidsrejse ind: Hun så sig selv som svigermor og tænkte på, hvilken relation hun til den tid gerne selv vil have til sine svigerbørn".

Lederen skal være med

Selv om du kan gøre meget for at ændre egen fortolkning af dit arbejdsliv, hvis du føler behov for det, kræver det naturligvis en indsats fra lederen, hvis en afdeling eller en organisation sammen skal finde nye veje i hjernen at betræde, siger Anette Prehn:

"Det starter med lederen. Forandringsuvilje blandt medarbejdere, som har været udsat for lidt af hvert, er langt hen ad vejen sund fornuft. Så hvis en leder skal inspirere sine medarbejdere til, at det giver mening at fortolke virkeligheden på en ny måde, skal hun eller han vise vejen med sit eget eksempel".