En krise kan føre til positive forandringer
Hver dag sin dårlige nyhed om finansbranchen. Sådan har det været længe, men krisen skaber også en unik chance for at få stoltheden og meningen med arbejdslivet tilbage i sektoren, siger arbejdslivsekspert Susanne Ekman.
"Jeg har ikke længere lyst til at fortælle andre, hvor jeg arbejder".
Den reaktion stødte lektor Susanne Ekman fra Center for Arbejdslivsforskning på Roskilde Universitet allerede på i forlængelse af finanskrisen, da hun udførte feltstudier blandt ansatte i finansielle virksomheder. En del af medarbejderne følte tab af arbejdsglæde, identitet og stolthed – af mening med arbejdet. Inden sektoren nåede at finde tilbage i storform, er der faldet tæsk i haglbyger efter skandalesag på skandalesag.
"Når en sektor begynder at miste dem, der er så stolte af deres arbejdsplads, at de gerne går rundt med en taske med logo, er det slemt. Der er ingen tvivl om, at det påvirker ansatte i høj grad at være en del af en sektor, som løbende forbindes med grådighed og svindel", siger hun.
Også en chance
Det fortrøstningsfulde er, forklarer hun, at det også er en enestående chance for at gentænke, hvordan man som virksomhed og branche skal agere for at få stolthed, værdighed og mening med arbejdet tilbage.
"Hvis der skal ske noget gennemgribende nyt i en virksomhed eller branche, kan en krise være skubbet, der får det til at ske. Ofte kopierer virksomheder i en branche hinanden bevidstløst, for eksempel kan en og samme måde at måle performance på brede sig til alle i sektoren, selv om den i virkeligheden ikke fungerer særlig godt".
En krise kan fremtvinge et behov for oprigtigt at undersøge, hvad der skal til af forandringer.
"Det er et godt afsæt til at komme ovenpå igen i de stolte fortællinger om klassiske dyder, som løber i sektoren, men lige nu er overskygget af skamfortællingen", vurderer Susanne Ekman.
Hun peger på fortællinger om den vækst, sektoren er med til at få til at blomstre, det samfundsansvar, sektoren tager, og de muligheder, man er med til at skabe – for eksempel når man med god rådgivning sikrer en familie mulighed for at købe et hus.
Undskyld – men vi kan altså!
Problemet er, at uanset hvor gode fortællinger den enkelte sidder inde med om egen indsats, er det svært for faglig stolthed at trives, så længe omverdenen har en anden overordnet fortælling om, hvad finansverdenen er for en størrelse.
"Det er lidt, som da danske soldater kom hjem fra Irak og blev mødt med begrænset forståelse for, hvad det ærværdige i deres bedrift skulle være. Det er utroligt hårdt for en profession, hvis samfundet dømmer den negativt. Vi så noget tilsvarende for folkeskolelærerne op til seneste overenskomst. Det tærer på arbejdsglæden".
Hvis man skal vende historien om finansverdenen i den offentlige mening, kræver det en stor indsats, vurderer Susanne Ekman.
"For at trænge igennem med de positive historier som modtræk til alle de dårlige, der sætter dagsordenen, er det nødvendigt samtidig at sige undskyld – og mene det. For hvis det er hykleri, bliver det gennemskuet og slår dobbelt dårligt tilbage".
Faglig stolthed tilbage
At få de positive historier på dagsordenen, er en sag for virksomhedsledelser og sektoren i samarbejde med dygtige kommunikationsfolk, ikke noget, den enkelte kan ordne. Men den enkelte afdeling og det enkelte team kan godt arbejde i samme retning og lægge ud med at tage fat i den faglige stolthed.
"Meningen med arbejdet fortoner sig, hvis man ikke kan føle faglig stolthed over det, man præsterer. Så jeg vil råde den enkelte til at opfordre sin leder til at tage det op. Det er ledelsens ansvar at være lydhør over for medarbejderne – hvornår og hvordan føler de, at det kan være svært at få lov til at opnå den faglige stolthed?"
For det er netop de steder, skoen trykker, og der, man skal sætte ind. Man skal turde tage en åben dialog om, hvordan stoltheden og mening genvindes – i det omfang man føler, den er tabt.
"Jeg vil meget stærkt advare virksomhederne om at sidde overhørig, hvad medarbejderne har af input på den front. For faglig stolthed fortæller, at den enkelte kan stå inde for sit arbejde og gør det godt. Selvfølgelig kan der være en tendens til, at den enkelte medarbejder gerne vil nørde eller perfektionere på områder, der ikke er de vigtigste for virksomheden".
Men den diskussion er vi langt fra i finanssektoren lige nu, siger hun:
"Kombinationen af de dårlige historier og de hårde krav til performance har presset den faglige stolthed i bund. Nu handler det om at komme op på det minimum af faglig stolthed, der er behov for".
Ikke lige påvirket
Efter Susanne Ekmans vurdering er det "sindssygt stressende" at være ansat i en finanssektor under beskydning, og Finansforbundets seneste trivselsundersøgelse afdækker også mere helbredstruende stress end nogensinde. Men det er naturligvis individuelt, hvor meget den enkelte påvirkes.
"Der er mange elementer, der kan skabe pres for den enkelte i finanssektoren i øjeblikket, digitaliseringen kan for nogle virke skræmmende, og sektoren er under massiv forandring i det hele taget. Men når du presses på faglig stolthed, bliver du moralsk stresset, og det underminerer også den mening, du finder i dit arbejde".
Nogle har evnerne til at navigere i det og vælger at gøre det, der er nødvendigt, og ikke mere.
"De, der er virkelig gode til at overleve i den nuværende situation, er dem, der trives med højt tempo, ikke er alt for samvittighedsfulde og gode til at tænke strategisk, så de lægger arbejdsindsatsen der, hvor der oppefra bliver lagt mest mærke til den".
Susanne Ekman mener ikke, at det vil fremme finanssektorens renomme at dyrke den profil for meget:
"Man skal passe på ikke at afvikle det grundige håndværk, der er en forudsætning for de stolte fortællinger om sektoren. Tværtimod skal man dyrke og fremme det for at få stoltheden og meningen med arbejdslivet tilbage – og skabe en troværdig fortælling om, at finanssektoren har fortjent omverdenens respekt".
Færre føler mening med deres job
Mening med arbejdet er sammen med den stolthed og de værdier, man forbinder med sit arbejde, det der betyder allermest for trivslen.
Arbejdet giver ikke samme selvtillid og glæde, som tidligere. Hvor det i 2017 var 67 procent, der i høj eller meget høj grad syntes, det var tilfældet, var andelen året efter faldet til 58 procent. Det viser Finansforbundets trivselsundersøgelse fra juni 2018, som 9.176 medlemmer deltog i.
Meningen med arbejdet hænger sammen med mulighederne for at bruge kompetencer og faglighed.