Menu luk

Det private hører hjemme i privaten

”Mange steder har man glemt, at der er nogle rammer omkring det at gå på arbejde og det at være kollega. Man ser kollegaen som en ny ven, hvilket er meget uhensigtsmæssigt”, mener chefkonsulent Sanina Kürstein.

9. dec. 2019
5 min

​Grunden til, at vi går på arbejde, er, at vi skal løse en opgave sammen. Ikke at vi alle sammen skal kunne lide hinanden. Faktisk behøver vi ikke at kunne lide hinanden.
Sådan siger direktør i Sensio og ekspert i selvledelse Sanina Kürstein.
Hun mener, at det er på høje tid, vi tager et opgør med en stærkt personlig tilgang til arbejdsrelationer, som har bidt sig fast i den danske arbejdskultur.
"Selvfølgelig skal man arbejde på at gøre sine professionelle relationer gode, men altid med fokus på kerneopgaven. Mange steder har man glemt, at der er nogle rammer omkring det at gå på arbejde og det at være kollega. Man ser kollegaen som en ny ven, hvilket er meget uhensigtsmæssigt", siger Sanina Kürstein.
Overdreven privathed i en professionel sammenhæng er en vigtig årsag til, at en kultur med mange interne konflikter kan få lov til at udvikle sig, vurderer hun.
"Især efter at vi har indført selvledelse overalt på arbejdsmarkedet, og team får ansvar for selv at træffe vigtige beslutninger i fællesskab, stilles der krav om, at man kan skelne mellem det private og det fagligt relevante", siger Sanina Kürstein, som opfordrer til at holde det private, hvor det hører hjemme – i privaten.

Relationskompetence

"Må man så slet ikke vise sine følelser på arbejdet?" spørger hendes kursister ofte.
"Nej, helst ikke, for det er uprofessionelt. De private følelser og vurderinger af hinanden bør man holde for sig selv", svarer Sanina Kürstein, som har erfaring for, at netop dette synspunkt provokerer.
"Der bør være mindre fokus på, om man kan lide sin kollega som menneske, og mere på, om kollegaen har brug for hjælp. Forståelsen af, at man først lykkes, når alle lykkes – dem, man bryder sig om, såvel som dem, man ikke bryder sig om – er det, der bør drive de kollegiale relationer", siger Sanina Kürstein.
Kritik, også personlig kritik, kan være nødvendig, men hvordan fremsætter du den? Som en selvretfærdig og svigtet "ven" eller som en professionel kollega, der har blikket rettet mod løsningen af kerneopgaven?
Deri ligger hele forskellen, mener Sanina Kürstein, som vurderer, at der i fremtiden kun vil blive større og større forventning til, at ledere og medarbejdere mestrer det helt centrale redskab i værktøjskassen for selvledelse – "relationskompetence".
"Det er den kompetence, der afgør, om et team kommer i mål med selvledelse, som er en organisationsform, der forudsætter, at kolleger kan optræde professionelt over for hinanden. Og med 'professionelt' mener jeg helt præcis: Hjælpe hinanden til at lykkes!" siger hun.
Hvis en medarbejder ikke har fokus på at hjælpe andre til at lykkes, bør det påtales, på samme måde som hvis samme medarbejder begår en alvorlig faglig fejl, mener Sanina Kürstein.
"Stille og roligt. Vi tager små skridt ad gangen. Men i et nyt paradigme, hvor medarbejdere leder sig selv, bør det være en selvfølgelig del af jobbeskrivelsen, at relationskompetencen skal tages alvorligt". 

Ikke tid til venskab

Tempoet bliver skruet op i finanssektoren. Job bliver overflødiggjort af den teknologiske udvikling, og de eksisterende job er under udvikling og under pres, vurderer hun.
"Som selvledende medarbejder bliver du bedt om at være konstruktivt med overalt. Du skal kunne samarbejde, tænke på tværs, kommunikere din viden, og ikke mindst skal du kunne agere professionelt over for dine kolleger, så du er med til at bygge dem op og spille dem gode.
Det er en stor udfordring at levere den vare, hvis man føler sig under pres til hverdag", siger Sanina Kürstein.
Når så mange ting er under forandring, skal vi være dygtigere relationelt for at få tingene til at gå op, mener hun.
"Der er slet ikke tid til lange opbygninger af venskaber. Kravet er, at de kollegiale relationer skal lykkes hurtigt og fungere med det samme, netop fordi de ikke er baseret på personlig præference, men på fælles fokus på kerneopgaven", siger Sanina Kürstein.

Løft blikket

Hvordan kommunikerer vi konfliktfyldt stof i teamet, så det bliver hørt, forstået og virker konstruktivt? Kan det, som kollegaen siger, rent faktisk berige mig? Hvordan kan vi løfte blikket op og ud mod hinanden i hverdagen?
Det er den slags spørgsmål, man skal stille sig i et team for at nå i mål med selvledelse, mener Sanina Kürstein.   
"Vi må se i øjnene, hvor langt arbejdskulturen har bevæget sig væk fra, at man som det naturligste i verden hjælper hinanden til at lykkes. Og samtidig må vi erkende, hvor afgørende det er for at få hverdagen til at fungere, at både medarbejdere og ledere møder ind på arbejde med netop den grundindstilling.
Derfor skal vi øve os i noget, vi på ingen måde er født til at kunne mestre: den svære eller måske blot konstruktive samtale. Den, hvor man tør sige, hvis der er noget, man er i tvivl om. Den, som føres i et rum, der er så trygt, at man kan tale åbent og ærligt – og professionelt – sammen om de ting, der har relevans for udførelsen af kerneopgaven", siger Sanina Kürstein.

Fire råd: Vær en professionel kollega

  • Vælg stædigt at tro på, at din kollega og din leder har gode intentioner med deres handlinger.
  • Stå ved dine personlige præferencer, men hav fokus rettet mod opgaven – også når den skal løses sammen med en kollega, du ikke bryder dig om. 
  • Reflekter over forskellen på en privat og en professionel relation.
    Vær opmærksom på, om du bærer på overbevisninger som denne: "Man kan ikke have en varm, hjertelig og morsom professionel relation, der varer i mange år – som aldrig bliver privat".
  • Se det som en naturligt integreret del af din jobfunktion at hjælpe dine kolleger til at lykkes.


Kilde: Sanina Kürstein.

Seneste nyt