Den skrøbelige koncentration
Vores hjerner kan ikke følge med, når vi arbejder under pres og oveni bliver afbrudt hele tiden. Som ledelse må man foretage et valg. Hvis man accepterer tidspres som vilkår, må man til gengæld lade være med at forstyrre medarbejderne”, siger lektor Einar Baldursson.
Når du glider ind i en tilstand af koncentreret opmærksomhed, aktiveres det organ i hjernen, der hedder hippocampus. Det er en effektiv del af hjernen, men den er ikke særlig stabil. For når den forstyrres eller stresses, kan den finde på at slette korttidshukommelsen og lukke ned.
Arbejder du i et tempo, der passer til dine hukommelsesfunktioner, så glemmer du ikke det, du lige har foretaget dig. Du har stadig styr på dit mål og dine metoder, og du kan bruge din viden optimalt.
Men de fleste har oplevet det fænomen, at hvis man stresses eller afbrydes pludseligt, så glemmer man, hvad det var, man lige var i gang med – som om strømmen er gået et sted i hjernen.
Forståelsen af, hvor organisk og mirakuløs, men samtidig også skrøbelig en proces det er for hjernen at omstille sig til de vidt forskellige arbejdsfunktioner på en moderne vidensarbejdsplads, er stort set fraværende på arbejdsmarkedet, vurderer lektor på Institut for Kommunikation og Psykologi på Aalborg Universitet Einar Baldursson.
"Afbrydelser og forstyrrelser i kombination med tidspres er et overset og ganske forfærdeligt problem for rigtig mange medarbejdere, der ikke får den plads til koncentration, som deres arbejdsopgave kræver", siger han.
Hvordan man koncentrerer sig, er et mysterium, som videnskaben endnu ikke har noget klart svar på. Vi ved dog så meget, at der igangsættes en række målbare processer i hjernen, der aktiverer den viden og de indsigter, som er relateret til en opgave.
Det tager lidt tid – et sted mellem 15 sekunder og en halv time – før koncentrationen igen kan indfinde sig efter en afbrydelse, afhængigt af ens mentale tilstand og opgavens kompleksitet.
Hver gang man forstyrrer en medarbejder, skal man være klar over, at det er inden for hele dette tidsinterval, at medarbejderen nu skal genetablere den koncentrerede tilstand", siger Einar Baldursson.
Ren magi
Videnskaben kan måle, at der sker noget i hjernen, når vi koncentrerer os, og at det, der sker, bliver lagret. Hvad der derefter foregår i hjernen, er ren magi, fortæller han.
"Vi mangler at kunne se, hvordan hjernens forskellige områder arbejder sammen. Den egenskab, der adskiller mennesker fra dyr, er netop denne evne til at kombinere og skabe sammenhæng.
Men vi kan se, at den måde, vi opretholder sammenhængende koncentration på, er ved at genaktivere koncentrationens korte øjeblikke.
Et længere koncentreret forløb, som vi tænker på som en koncentreret "tilstand", er altså i virkeligheden en lang række relativt korte koncentrerede øjeblikke, som genaktiveres og forbindes med hinanden", siger Einar Baldursson.
Hvis fase 1 er opvarmning til koncentration og fase 2 selve den koncentrerede tilstand, så er fase 3 aktiveringen af en anden del af hjernen, som ser tilbage på den lange række af koncentrerede øjeblikke.
"Hvis der skal komme et fagligt godt resultat ud af et koncentreret forløb, skal det gentages inde i hovedet og lægges på plads et sted i hjernen. Det er en skrøbelig og langvarig proces, som tager mellem 12 og 72 timer.
Hvis du standser op på en velovervejet måde og summerer forløbet op, så bliver erindringerne om forløbet lagt et sted i hjernen, hvor du kan tilgå dem, når du igen går i gang med opgaven. Men hvis du bliver afbrudt pludseligt, så bliver tingene ikke lagret ordentligt", siger Einar Baldursson.
Konkurrerende krav
Jo mere rutinepræget og ensartet en jobfunktion er, og jo mindre hver enkelt aktion kræver af indsigt eller refleksion, des nemmere er det at leve med forstyrrelser.
Men inden for finansverdenen bliver der mindre og mindre rutinearbejde, pointerer Einar Baldursson.
"Rutinearbejde i bankverdenen overgår til it-systemer, der indeholder en hulens masse kritisk information. Hvilket ændrer medarbejdernes jobfunktion – de skal nu overvåge systemerne.
Det stiller krav til dem, som er indbyrdes konkurrerende. For samtidig med at de arbejder rutinepræget inden for næsten stabile it-systemer, så er deres væsentligste job at være opmærksom på finurlige afvigelser".
Bankmedarbejderen skal overvåge stabilitet og studse over ustabilitet – på én gang. Det er en kæmpe udfordring for hjernen at opretholde den form for dobbelt koncentration, vurderer Einar Baldursson.
"Og som om det ikke var nok, så er bankmedarbejderen også en moderne medarbejder på en vidensarbejdsplads, hvor der er masser af interaktioner mellem mennesker. Hvilket igen kræver, at hjernen arbejder på en anden måde.
Hvis ledelsen til slut trumfer med at introducere tidspres og masser af afbrydelser som arbejdsvilkår, så har du ikke bare en direkte årsag til stress og sygefravær – du inviterer også til, at kvaliteten i arbejdet falder.
Jo mere forstyrret vi bliver i funktioner, som først er rutine, dernæst overvågning, dernæst arbejdsopgaver, som kræver menneskelig refleksion – jo sværere gør vi det for hjernen at følge med.
Derfor må man som ledelse foretage et valg. Hvis man accepterer tidspres som vilkår på arbejdspladsen, må man til gengæld lade være med at forstyrre medarbejderne", siger Einar Baldursson.
Giv din hjerne ro
- Hold små pauser i løbet af dagen.
- Træk vejret – bare et par minutter. Tænk på din hjerne som en motor, der kører fantastisk, men som har brug for at stå i tomgang indimellem for ikke at koge over.
- Giv den tid til at omstille sig og tid til at lagre dit arbejde.
- Brug endnu et øjeblik på at danne dig et overblik over den umiddelbart forestående opgave. Hvor kom du fra, hvor skal du hen? Vend så tilbage til opgaven.
(Kilde: Lektor på Aalborg Universitet Einar Baldursson).