Begræns reklamer for kviklån

​"Lån til det, du drømmer om. Ansøg, og få pengene allerede i dag. Lån let helt uden spørgsmål".

Det er blot få eksempler på de formuleringer, som bruges i markedsføringen af kviklån. Nogle formuleringer, som spiller på følelser og især lokker sårbare unge til at tage kviklån. Det mener Pernille Hohnen, der er antropolog og forsker i kreditkultur og digitale låneformer.

"Det er primært befolkningsgrupper, som i forvejen har problemer, der fanges ind af den type markedsføring. Den måde, hvorpå virksomhederne isolerer ungesegmentet, er uetisk", siger Pernille Hohnen, Associate Professor på Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet.

"Det vil undre mig meget, hvis virksomhederne ikke ved, at deres reklamer henvender sig til sårbare unge, med det indhold og med de knapper, de trykker på med reklamerne", tilføjer hun.

Reklamer taler til social usikkerhed

I sin undersøgelse af kviklånsmarkedet har Pernille Hohnen lagt mærke til markedsføring, som særligt spiller ind i unges sociale liv. Et eksempel er en kampagne for et kviklån, som spørger: "Er middage med vennerne vigtigt for dig?"

"Den type reklame taler ind i en problematik, hvor vi har en ungdomskultur, hvor mange unge er sårbare, og for hvem det sociale liv spiller en meget stor rolle. Sådan en reklame taler til unge, som har problemer med det sociale liv".

Pernille Hohnen mener, at reklamen lægger op til, at kviklånet kan være et middel til, at de unge kan få et socialt liv. Den prikker til deres ensomhedsfølelse og fremstiller en virtuel løsning.

"Det er nemlig ikke så rationel en beslutning at tage et kviklån, beslutningen er mere følelsesmæssig. Samtidig er markedsføringen af kviklån ret aggressiv. Det er ret så problematisk, at reklamerne er på sociale medier, i offentlig transport, i fjernsynet – alle de steder, hvor unge, som kunne lokkes til de her lån, er".

Pengeproblemer er tabu

Kviklån er de mest moralsk stigmatiserede lån, vi har, og det hænger sammen med, at kviklån er nogle rigtig dyre lån og nogle lån, som folk primært tager, fordi de ikke har andre muligheder, mener antropologen.

"Det er mest den del af befolkningen, som har lav indkomst eller er socialt udsatte, som tager den slags lån. Når man først har fået pengeproblemer, så bliver man skrækslagen for, at andre skal kende til ens situation. Folk skammer sig over at have mistet overblikket, og det er meget tabuiseret at have pengeproblemer", siger Pernille Hohnen.
 

Man er ikke meget beskyttet som forbruger på det her område, vurderer forskeren. Firmaerne skal være bedre til at kreditvurdere, og de skal være mere etiske i deres markedsføring.

"Reklamerne skal være mindre forførende, så markedsføringen i højere grad bliver målrettet dem, som godt kan håndtere det. Det vil være en god idé simpelthen at begrænse mulighederne for at reklamere for kviklån. Det er nok lettere end at regulere indholdet", siger Pernille Hohnen.

Fakta: Unge i RKI

Per januar i år var 44.316 unge mellem 21 og 30 år registreret i RKI. Samme tid i sidste år lå tallet på 45.586. Det er ikke muligt at vide, hvor mange som er registreret for manglende betaling af kviklån.

Læs mere om det digitale lånemarked i Magasinet Finans, der udkommer fredag 15. marts