Banker arbejder sammen mod madspild

​Ansvarligt forbrug og produktion samt partnerskaber for handling lyder overskrifterne for mål nummer 12 og 17 i FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling, som alle FN-lande tilsluttede sig i 2015. På det tidspunkt havde samarbejdet mellem to forskellige banker med grønt logo om netop de to verdensmål været i gang i flere år.

FødevareBanken, som med hundreder af frivilliges hjælp dagligt bringer friske overskydende fødevarer, der ellers skulle destrueres, ud til organisationer for socialt udsatte i en stor del af landet. Og Jyske Bank (oprindeligt BRFkredit), som via sit CSR-arbejde vil sætte fokus på madspild, optimering af ressourcer og på sigt opnå et kendskab til cirkulær økonomi.

Samarbejdet begyndte i 2011 med, at det daværende BRFkredit blandt andet fungerede som mentor for FødevareBanken og assisterede med HR-opgaver såsom ansættelse af nye medarbejdere. I dag har FødevareBanken udviklet sig til en professionel NGO med 16 lønnede medarbejdere og hundredvis af frivillige, der distribuerer overskudsmad fra mere end 250 fødevareproducenter.

"Over 20 procent af danskerne kender os i dag og ved, at vi bekæmper madspild og hjælper udsatte danskere. Det går i den rigtige retning, men der er stadig lang vej til, at vi når vores mål om, at vi selv skal forsvinde som organisation, når der ikke længere er madspild", siger Jeanette Koustrup Duus, der er projektchef for FødevareBankens erhvervspartnerskaber.

Øget bevidsthed om madspild

Hun mødes cirka en gang om måneden med Jyske Banks Bæredygtighedsafdeling. På møderne udveksler de erfaringer, og i dag er det i høj grad Jyske Bank, der bliver inspireret af FødevareBanken.

"Vi har den seneste tid koncentreret os meget om at bekæmpe madspild i Jyske Banks kantiner og er nået langt. Vi har også rigtig mange tal for vores klimabelastning i vores bygninger med videre, og det forventer jeg vil indgå i vores CSR-redegørelse for 2019", siger Lene Hjorth, Funktionsdirektør for IR og Bæredygtighed.

Kampagnen mod madspild i Jyske Banks kantiner involverer naturligt medarbejderne – eksempelvis har man kørt en konkurrence om madaffald i banken – og for FødevareBanken er gevinsten, at Jyske Banks medarbejdere også selv er forbrugere og derfor måske bliver mere bevidste om ikke at smide mad ud derhjemme.

Næste skridt i Jyske Banks arbejde er dels at tage en dialog med erhvervskunderne om, hvad bæredygtighed kommer til at få af betydning for deres fremtidige forretningsstrategi. Dertil kommer, at alle bankens investeringskunder skal rådgives om miljø, sociale forhold og governanceforhold.  

Ifølge Lene Hjorth gælder det derefter arbejdet med den tredobbelte bundlinje, hvor Jyske Bank ud over de økonomiske resultater også redegør for sin sociale indsats og for sin miljømæssige belastning af kloden.

"Vores største klimaaftryk kommer i dag uden tvivl fra el- og varmeforbruget i vores bygninger. Men som ansvarlig virksomhed, der vil holde sig under Paris-aftalens mål, skal vi også til at se på kunderne og deres udfordringer med at være bæredygtige", siger Bæredygtighedsdirektøren.

Samfundsøkonomisk analyse

Når det gælder den tredobbelte bundlinje, kan Jyske Bank få inspiration fra Jeanette Koustrup Duus. FødevareBanken har således fået Økonomer Uden Grænser til at foretage en samfundsøkonomisk analyse af FødevareBankens aktiviteter i 2018.

Analysen viser blandt andet:

• At FødevareBanken indsamlede 1.080 tons overskudsfødevarer svarende til 25.733 enkeltpersoners årlige madspild.
• At værdien af den indsamlede mad udgjorde 22.043.394 kroner.
• At de indsamlede overskudsfødevarer svarer til 2.701.937 måltider (7.403 per dag).
• At der blev indsamlet 30 kilo mad per frivilligtime svarende til 76 måltider per frivilligtime, og at madværdien per frivilligtime var 622 kroner.
• At den omfordelte mad forhindrede udledning af 1.806 tons CO₂-ækvivalenter svarende til en værdi af 189.810 kroner.
• At de samfundsøkonomiske omkostninger for FødevareBankens aktiviteter var 13.159.430 kroner.
• At de samfundsøkonomiske gevinster for FødevareBankens aktiviteter var 22.223.203 kroner.

Danske banker forpligter sig

Verdensmålene skaber behov for nye samfundsøkonomiske målemetoder. Begrebet grønt bruttonationalprodukt (BNP) er ved at vinde frem, og konkret arbejder forskere på Københavns Universitet med tidligere overvismand Peter Birch Sørensen i spidsen på at udvikle et sådant mål. I det grønne BNP skal der være fradrag for skader på miljø og klima og tillæg for klimaforbedringer.
Jyske Bank er sammen med Nordea, Danske Bank og Nykredit blandt de 130 banker i den frontrunnergruppe, der har tilsluttet sig FN's Principles for Responsible Banking (PRB) og Principles for Responsible Investment (PRI). Dermed forpligter de sig til globalt at bidrage til FN's verdensmål og Paris-aftalens mål for CO₂-reduktion.

"I første omgang skal vi omsætte risikoen, hvis den grønne omstilling henholdsvis lykkes eller ikke lykkes, i kroner og øre i vores regnskab. På sigt kan jeg sagtens forestille mig, at vi kommer til at medtage sociale faktorer – for eksempel vilkårene for de mennesker, som arbejder i de virksomheder, vi investerer i – og vores påvirkning af miljøet gennem investeringer og udlån. Denne del er dog længere ude i fremtiden", siger Lene Hjorth