Menu luk

Amagerbrogade hitter hos de finansansatte

Amagerbrogade er den mest populære adresse blandt Finansforbundets medlemmer. Solrød, Greve og Vallensbæk kommune har den største procentdel af finansansatte blandt sine indbyggere viser en undersøgelse, som Magasinet Finans har foretaget blandt forbundets medlemmer.

27. maj 2019
2 min

​Fire deler opgang med hinanden, nogen bor dør om dør og andre deler gulv/loft. Derudover er der seks medlemmer, som deler adresse med et andet medlem - to ud af de tre "par" deler desuden efternavn. Det viser en ny undersøgelse, som Magasinet Finans har lavet blandt Finansforbundets 53.691 medlemmer. 65 medlemmer bor på Amagerbrogade, som ifølge undersøgelsen er den mest populære adresse blandt Finansforbundets medlemmer.

Amager er generelt en populær destination for Finansforbundets medlemmer. Tre ud af de fire mest populære gader at bosætte sig på blandt de finansansatte ligger på øen med postnummeret 2300. Og Amager og Amagerbrogade er ifølge livsstilseksperten Henrik Byager blevet et attraktivt sted at bo.

"Området har udviklet sig fra at være en slags forstadsvej til København, som er kantet, kulørt og folkelig på den rustikke måde, til at være et nyt hipt område, hvor mange yngre, ressourcestærke børnefamilier flytter hen. Det, der trækker ved at bo i etageejendom er, at du har hele verden uden for din gadedør, og det er rigtig mange mennesker interesseret i nu", siger livsstilsekspert Henrik Byager til Magasinet Finans.

Hør Henrik Byager kloge sig på de finansansatte her.

Nordsjælland er populær hos de finansansatte

Nordsjælland er også en populær destination blandt de finansansatte. Ifølge Magasinet Finans er Solrød, Greve og Vallensbæk kommune de tre kommuner, hvor Finansforbundets medlemmer udgør den største procentdel af kommunens indbyggerantal.

Her udgør medlemmerne mellem 2,4-2,5 af kommunens indbyggere mellem 18 og 105 år. I gennemsnit er 1,15 procent af befolkningen mellem 18 og 105 år medlem af Finansforbundet.

Er du finansansat og bor i Langeland, Kalundborg eller Odsherred kommune hører du til mindretallet i Finansforbundet. Her udgør Finansforbundets medlemmer kun mellem 0,5-0,6 procent af kommunens indbyggere mellem 18 og 105 år.  

Bliv klogere på Finansforbundets medlemmer i det nye nummer af Magasinet Finans her.

 

 De 10 mest populære gader blandt Finansforbundets medlemmer

Amagerbrogade, 2300        (65 medlemmer)

Robert Jacobsens Vej, 2300 (50 medlemmer)

Gammel Kongevej, 1850   (42 medlemmer)

Islands Brygge, 2300          (39 medlemmer)

Ceresbyen, 8000                 (38 medlemmer)

Finsensvej, 2000                (33 medlemmer)

Peter Bangs Vej, 2000        (32 medlemmer)

Pladehals Allé, 2450          (32 medlemmer)

Falkoner Allé, 2000           (32 medlemmer)

Hvidovrevej, 2650              (31 medlemmer)

Kilde: Magasinet Finans

 

Seneste nyt