Ubevidst er jeg havnet i en situation, hvor jeg har mødt kroppen

Det er mandag morgen i oktober, klokken er otte, og Finansforbundets  formand, Kent Petersen, er lige mødt ind på sit kontor for at forberede sit oplæg til mødet. Egentlig har han det ikke ret godt, og han føler sig meget presset og helt ubeskrivelig træt. Han går op til mødet.

"Selv om jeg er i godt humør, da jeg går i gang med mit oplæg, føler jeg hurtigt, at det hele kæntrer, så jeg ikke er helt klar over, hvor jeg er i mit oplæg. Da mit hjerte så pludselig pumper helt vildt, og jeg får smerter i brystet, tænker jeg: Hold da kæft, nu får jeg et slagtilfælde. Jeg går ud af lokalet og ned ad trappen og mærker lige en person bag mig – så husker jeg ikke mere", fortæller Kent Petersen.

En ambulance, der kommer med fuld udrykning, kører af sted med Finansforbundets formand.

"Jeg vågner op i ambulancen og ser min kone, Cristina, inden jeg falder væk igen".

Da formanden senere vågner op på sygehuset, går det op for ham, at han ikke skal dø; at det ikke er en blodprop eller et hjerteanfald, der har ramt ham. Lægen finder ikke noget, der kan forklare hans tilstand, men Kent Petersen er træt, og han sover mere eller mindre de næste to døgn.

Som formand for 50.000 medlemmer i den finansielle sektor har det været en del af Kent Petersens hverdag af være på. Fra morgen til aften. Men nu måtte han melde sig syg for at lette arbejdspresset:

"Jeg nåede aldrig at holde rigtigt fri, fordi jeg hele tiden havde den her tilgang, at jeg skal lige ordne det her, så letter det. Det gjorde det så ikke".

Jeg er jo usårlig 

2017 var et år, hvor det hele kulminerede. Et ekstraordinært travlt forår lagde grundstenen.

"Og så havde jeg ikke lige haft tid til at få gjort noget ved en diskusprolaps i nakken, som jeg havde døjet med et stykke tid. Men lige op til sommerferien blev jeg opereret, så det var også en tung sommer at komme igennem efter den operation". 

Da Kent Petersen kommer tilbage til arbejdet i starten af august, begynder forløbet hen mod et landsmøde, der stiller store krav – både følelsesmæssigt og rent politisk.

"Der var jo et valg til formandskabet, og der skulle laves et nyt politisk afsæt, og det bliver hurtigt en lang periode med meget lidt søvn".

Til sidst knækkede filmen. Ugen efter landsmødet bliver Kent Petersen en af de 35.000 danskere, der ifølge tal fra Stressforeningen hver dag lægger sig syge på grund af stress. At han gik ned med stress, skulle lige synkes: 

"Først blev jeg egentlig enormt flov over, at det var sket, og især over at det kunne ske for mig. Set i bakspejlet havde jeg jo nok en følelse af, at jeg næsten var usårlig, og at den slags jo ikke skete for mig".

Men nu er Kent Petersen klar til at tage en åben samtale om forløbet og hans refleksioner og tanker det sidste halve år.

Når frirummet langsomt sluges

"Jeg fik jo et blackout, og bagefter har jeg talt med rigtig mange mennesker, der også oplever et hektisk arbejdsliv, hvor det bliver sværere og sværere at sige fra, især fordi du er så tilgængelig på grund af de digitale muligheder. Så en af mine refleksioner har været, at vi skal blive stærkere til at diskutere, uanset hvor vi arbejder, hvornår skal vi sige fra".

"Politisk har jeg arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø i mange år, men jeg har aldrig anset det at arbejde meget som et problem for mig. Mit job er interessant, og jeg kører uden en skarp opdeling mellem at arbejde og at have fri. Men på en måde har det hobet sig op, så jeg hele tiden har mobilen i hånden eller lige ved hånden, for der kommer altid en sms eller en mail, og når mobilen ligger ved siden af mig om natten, er der ikke noget frirum tilbage", siger Kent Petersen.

"Set i det perspektiv er jeg ubevidst havnet i en situation, hvor jeg har mødt kroppen. Derfor prøver jeg at blive bedre til selv at mærke, når min krop siger stop, men det er ikke ukompliceret at komme dertil rent mentalt, og jeg er helt sikkert stadig i en reparationsfase".

Min stemme forsvandt

Mange af de forskellige symptomer på stress, som eksperterne er enige om, oplever Kent Petersen også. Sceneskræk blev han også ramt af:

"Umiddelbart efter led jeg af nogle voldsomme angstanfald, når jeg skulle holde oplæg for mange mennesker. Hele kroppen lukkede sig simpelt hen sammen, og alt frøs på mig, så jeg havde svært ved at formulere mig, og stemmen forsvandt", fortæller Kent Petersen og tilføjer:

"Jeg har gået hos en dygtig psykolog og arbejder med mig selv for at finde troen på mig selv igen. For ud over de angstanfald har jeg fået et knæk i mit selvværd, som skal bearbejdes". 

Men Kent Petersen har ikke haft behov for at ligge hjemme. Han fik holdt en lang ferie i forbindelse med sit blackout for ligesom at restituere sig.

"Men nu har jeg brug for at komme ind på kontoret og mærke, at jeg arbejder og trives med det. Det med at genfinde mit selvværd og tro på, at jeg faktisk stadig kan levere – det arbejder jeg enormt meget med".

Omsorg 

Ligesom mange andre opdagede Kent Petersen for sent, at stressen havde fået fat i ham. Men hvis man er opmærksom på nogle bestemte tegn, kan meget tages i opløbet.

"Det har været fantastisk at opleve, hvordan medarbejdere og ledelsen i huset har draget omsorg for mig og passet på mig. Jeg har fået indgået aftaler med nære medarbejdere såvel som med mine to næstformænd og ikke mindst min familie. De er meget dygtige til at se det på mig, hvis jeg bevæger mig tilbage i det gamle spor", indrømmer Kent Petersen og tilføjer, at meget handler om tillid mellem mennesker, hvis man skal vise sin svaghed:

"Jeg kan det meste af det, jeg kunne, inden jeg faldt om, men jeg står tilbage med et område, som jeg stadig er nødt til at arbejde med".

Misbrug af kroppen

Til Kent Petersens egen store overraskelse er han begyndt at gå til yoga to gange om ugen. 

"Jeg havde ellers tænkt, at jeg skulle ud at løbe og cykle, sådan mere traditionelle ting, men jeg prøvede yoga og fik en fantastisk oplevelse, selv om det var smertefuldt at mærke muskler, der ikke har været benyttet i lang tid, og bagefter stod jeg med en nærmest mental forløsning", forklarer Kent Petersen og tilføjer, at hvis man skal fungere optimalt psykisk, kan man ikke bare misbruge sin krop. Så en del af det med at håndtere stress er at blive bevidst om, at også ens krop skal kunne håndtere mængden af arbejde.

Man skal ikke dø af sit arbejde

Efter sådan et sammenbrud, som Kent Petersen kom ud i, er spørgsmålet, om det er sådan, livet skal være? I så fald har vi som mennesker godt af at blive mindet om, at vores eksistens har en bagkant.

"Min kone blev jo kaldt ind og fulgte med i ambulancen, hvor de sagde, at når de kom og hentede mennesker i den tilstand anden gang, så var det som regel med døden til følge", fortæller Kent Petersen, der har tænkt sig at leve videre: 

"Det er klart, at min kones reaktion og mine børns reaktion har betydet, at jeg har tænkt rigtig meget over værdien af at være hos sine nære. Min grænse for, hvor meget mit arbejde skal styre mit liv, har ændret sig, og min prioritering i forhold til at passe på min familie og passe på mig selv handler om at være til stede, for hvis jeg vil have et godt liv på lang sigt, er der nogle ting, jeg skal værne om", slutter en meget levende Kent Petersen.