Rolig nu, hjerne!

​"Fem minutter før du kom, satte vi os lige og så hinanden i øjnene og trak vejret roligt – for at få det bedste afsæt for mødet".

Selv om psykologerne Vibeke Lunding-Gregersen og Henrik Tingleff er vant til at holde møder og foredrag, er det naturligt for dem at forberede sig på den måde.

Dermed praktiserer de dét, de selv gør sig til talsmænd for i bogen "Hjernen på overarbejde", som udkom tidligere på året, og som de sagligt og i roligt tempo skiftes til at svare på spørgsmål om i deres fælles firma Mindwork på Vesterbrogade i København.

Gammel hjerne under pres

Hjernen er en urgammel konstruktion, som stadig forventer sabeltigre i nærområdet og mørke, når solen går ned. Den halter bagud i forhold til vores hverdag og har svært ved at kapere det flimmer af indtryk, de fleste lever med. Det sætter hjernen i konstant beredskab, som i længden kan føre til forskellige psykiske reaktioner, blandt andet stress.

Derfor gør du dig selv en tjeneste ved at give den bedre arbejdsvilkår, blandt andet ved at indlægge små pauser og eksempelvis lige samle dig i stedet for at buldre ind til et møde med mobilen for øret.

"Vi sad i morges og havde travlt og nød at være effektive og sende mails af sted. For vi adskiller os ikke fra så mange andre på det punkt – det giver os en god følelse at få ting gjort og ekspederet. Hvis vi var kommet stormende ind i lokalet direkte i forlængelse af den stemning, ville det give en helt anden start på mødet", pointerer Henrik Tingleff og efterlader Magasinet Finans' udsendte med en snert af en flov følelse over netop at være blæst ind til mødet for at nå det i tide.

Mere end medfølelse

Psykologernes ærinde med bogen er ikke at få os til at blive så afslappede og tilbagelænede, at vi bliver mindre effektive og produktive.

"Det er ikke en løsning ukritisk at skrue ned for blusset. Det handler ikke om, at vi ikke må udvikle os, men om hvordan vi udvikler os", siger Vibeke Lunding-Gregersen.

Forskning viser faktisk, at "compassion", som er det centrale begreb i bogen, betaler sig på bundlinjen – fordi det kan være fundamentet for generel god trivsel både psykisk og fysisk. Og når vi har det bedre, arbejder vi bedre.

At standse op og tvinge sig selv til at få ro på er bare et enkelt element af compassion. Begrebet oversættes typisk til "medfølelse" på dansk, men det er ikke dækkende, mener psykologerne, der dog allerede mange gange har måttet forklare, hvorfor de ikke bare bruger det danske udtryk.

De forklarer, at det skyldes, at compassion er mere og andet end en følelse – det er et motiv, der handler om at have sin egen og andres trivsel på sinde. Og det kræver blandt andet omsorg, empati, styrke, mod og visdom.

Compassion i banken

I en tid, hvor psykiske problemer fylder på stadig flere arbejdspladser – og World Health Organization anser stress for at blive en af de største sygdomsbyrder i 2020 kun overgået af hjertesygdomme – er udsigten til på én gang at få plus på den menneskelige og økonomiske bundlinje tillokkende. De to psykologer har nok at se til og underviser både ledere og medarbejdere i compassion, som også handler om den måde, man leder, kommunikerer og omgås hinanden på.

Blandt andet har Finanssektorens Uddannelsescenter fattet interesse for compassion, og Nordea har indgået samarbejde med psykologerne om udvikling af et e-learningsprogram for danske medarbejdere. I øvrigt deltager psykologerne også på et tillidsmandsseminar i Jyske Bank Kreds i september.

Overbærende og rummelig

Når du praktiserer compassion, øver dig i at skabe ro og balance og kender til hjernens forskellige følelsesregulerende systemer (se boks, redaktionen), kan du ikke alene opnå at få det bedre med dig selv. Det kan også udløse et større overskud til at forstå og rumme de reaktioner, du møder i omverdenen.

I stedet for at reagere per rygmarvsrefleks på de ting, der irriterer dig hos en kollega, og tromle ham ned, når du har chancen, kan du måske blive en bedre version af dig selv og se bag om hans eller hendes brokkerøvsmentalitet – og dermed opnå et bedre samarbejde og arbejdsmiljø.

Compassion har altså meget at byde på, lover psykologerne. Men noget quickfix er der ikke tale om, siger Vibeke Lunding-Gregersen, der selv løbende øver sig i at få mere compassion ind i sit liv:

"Vi kan ikke gøre for, at hjernen fungerer, som den gør. Men når vi har en viden om det, kan vi tage ansvar og gøre noget for at trække i den rigtige retning".  

Hvilket system er du i?

Hjernen kan noget forenklet deles op i tre følelsesregulerende systemer, der alle har til formål at sikre vores overlevelse. Hvis systemerne over længere tid er i ubalance, vil det skabe mistrivsel.

Det røde system – trusselssystemet – er det stærkeste. Det er designet til at sikre, at de trusler, vi møder, ikke tager livet af os. Systemet aktiverer stærke negative følelser som vrede, angst og væmmelse.

Det blå system – det motiverende system. Guider, opmuntrer og motiverer os til at komme videre, opnå noget og skabe resultater. Glæde, spænding og eufori er de følelser, som kan udløses her.

Det grønne system – det beroligende system i hjernen. Systemet aktiveres, når vi er i stand til at finde ro og være tilfredse med tingenes tilstand. Systemet giver en oplevelse af tryghed, kontakt og ro.

Compassion betaler sig

Selv om compassion kan lyde blødt, betaler det sig på bundlinjen, når det praktiseres i virksomheder, viser forskning.

Det skyldes, at compassion kan skabe psykologisk tryghed og styrke modet til at sige sin mening og navigere i forandringer foruden at øge tilliden til og respekten for kolleger.

Blandt andre gode effekter er øget mod til at tage nye initiativer, udvikle ideer og øget loyalitet og engagement over for virksomheden.