Menu luk

Neobanker vil tvinge gebyrer ned

Neobanker er ikke en trussel mod danske bankers eksistensgrundlag, men de vil tvinge bankerne til at skære drastisk i valutagebyrer, forudser bankforsker Lars Krull.

26. mar 2018
2 min

Sidste år gjorde Danmarks største banker det endnu dyrere at bruge kreditkortet i udlandet, men den beslutning risikerer de at skulle revidere, i takt med at flere neobanker kommer til landet.

"Neobankerne vil sætte de transaktionsbaserede gebyrer under pres. Altså det skjulte vekselgebyr på mellem 1,5 og 2 procent, som bankerne i dag lægger oven i prisen, når man bruger sit Mastercard eller Visa-kort i udlandet eller køber ting på nettet i udlandet", siger bankforsker Lars Krull fra Aalborg Universitet.

I øjeblikket er Lunar Way landets eneste såkaldt heldigitale udfordrerbank, men europæiske N26 planlægger også at stifte bank i Danmark, formentlig i 2019, fortæller N26's medstifter Valentin Stalf til Magasinet Finans.

"Når man ser på N26, så er der ting, som danske banker kommer til at tænke over. For eksempel at man gratis kan hæve penge på et Mastercard i en udenlandsk automat til middelkurs, altså uden valutakurs-markup", siger Lars Krull.

Bankforskeren påpeger, at Bank Norwegian allerede formår at tjene penge på at markedsføre gratis Visa-kreditkort med lånemuligheder.

"De har generelt gode priser, for eksempel på at hæve valuta i udlandet. Det er nemt at få et lån, prisen er god, og der er ingen gebyrer. Og så har de en kobling til Norwegian, hvor du får rabat, hvis du flyver med Norwegian", opsummerer Krull.
Bank Norwegian har netop udgivet sit årsregnskab, der viser udlån på 2,4 milliarder kroner på det danske marked. Bankforskeren understreger dog, at den etablerede danske banksektor er langt mindre sårbare over for neobankerne end eksempelvis den tyske og franske, fordi den i forvejen er meget digitaliseret.

"Lige nu kan vi nærmest se en bevægelse, hvor det går rigtig godt for små banker, der yder god betjening. Vi er allerede et meget digitaliseret land. Der er i denne forbindelse ikke nogen dokumentation for, at danskerne efterspørger mere digitalisering", siger Lars Krull.