Menu luk

Investeringsbanker vil øge automatisering af job

Det går strygende for verdens største investeringsbanker, der nu tjener mere end før krisen for ti år siden - med 60.000 færre medarbejdere. Og det vil gå endnu hurtigere med automatisering af jobs i fremtiden, vurderer bankchefer.

25. jun 2018
3 min

​Ni af verdens største investeringsbanker tjente sidste år 498 milliarder kroner tilsammen før skat - hvilket er mere end de 479 milliarder kroner de skrabede sammen i året inden Lehman Brother's kollaps i 2008. 

Det viser tal fra Financial Times' research-afdeling, der også konkluderer, at samme banker i perioden skar 60.000 jobfunktioner. Og den trend vil ikke bare fortsætte, men accelerere, konkluderer den britiske finansavis på baggrund af interview med en stribe topchefer.

Bestyrelsesformand i Citigroups investeringsbank Jamie Forese vurderer, at man de kommende fem år kan nedlægge op til halvdelen af 20.000 stillinger i den teknologiske og operationelle afdeling.

I slutningen af sidste år antydede Deutsche Banks daværende topchef, at man burde nedlægge halvdelen af stillingerne ikke bare i investeringsafdelingen, men i hele banken.

"Hvis dit arbejde indebærer at taste en masse på keyboard, så er det meget mindre sandsynligt, at du vil have en glad fremtid", lyder det fra chefen for Barclays investeringsbank Tim Throsby.

"Der er så mange funktioner i dag, som er blevet erstattet af teknologi, og jeg kan ikke se, hvorfor den rejse skulle ende i den nærmeste fremtid", tilføjer kollegaen Richard Gnodde fra Goldman Sachs International.

Hos Citigroup planlægger man dog i stedet at hyre folk til salg og research. "Hvad folk gør, og den type arbejde, der bliver udført af mennesker i stedet for maskiner, vil ændre sig", siger Jamie Forese.

Gyldne tider i USA

 

Trods de voldsomme omstruktureringer forudser investeringsbankernes topchefer på ingen måde, at deres gyldne dage er ovre.

"Markedet vokser på langt sigt, fordi verden vokser", spår Daniel Pinto, investeringsbankchef i JP Morgan der hver år siden 2010 har været verdens mest rentable investeringsbank målt på overskud.

Der er ifølge Financial Times' opgørelse i øvrigt ingen om på hvilken side af Atlanten, man finder de ti "bedste" investeringsbanker. De første fem på listen er nemlig JP Morgan, Citi, Goldman Sachs, Bank of America og Morgan Stanley og først derefter kommer henholdsvis europæiske Deutsche Bank, Barclays, Credit Suisse, HSBC og UBS.

Allerede tidligere på måneden nåede Le Monde frem til nogenlunde samme konklusion og noterede sig, at de amerikanske banker, der var hovedansvarlige for finanskrisen for ti år siden, paradoksalt nok er kommet bedst ud af prøvelserne.

Den franske avis peger på blandet andet på kombinationen af to grunde til, at de amerikanske banker i dag har nemmere ved at tjene penge end deres europæiske konkurrenter.

For det første har de europæiske banker fået pålagt strammere regler at overholde for at undgå en gentagelse af finanskrisen, mens den amerikanske præsident Donald Trump har løsnet reglerne.

For det andet har den amerikanske centralbank siden slutningen af 2015 gradvist hævet renten - og sendte den i øvrigt så sent som onsdag et nøk opad med et hint om, at det vil ske to gange til i år.

Den Europæiske Centralbank fastholdt derimod torsdag sin ledende rente på 0 procent og tilføjede, at man forventer at den ikke vil ændre sig før tidligst efter sommeren 2019.

Og når der skal betales skat, vil de amerikanske banker fremover også have mere at glæde sig over end deres europæiske konkurrenter - med virkning fra i år har Trump nemlig sænket selskabsskatten fra 35 til 21 procent.