Hver femte i sektoren er atypisk ansat
Konsulenter, projektansatte og soloselvstændige – mange er tilknyttet finanssektoren på andre vilkår end de mest almindelige. En fastansættelse er ikke noget, der optager den 25-årige Jakob Henner, der arbejder med designsiden af investeringsløsningen June.
"Det skal give mening for begge parter, ellers er der ikke nogen idé i det".
Jakob Henner har et afslappet forhold til, at han ansættes for tre-seks måneder ad gangen i Danske Bank-regi, og har umiddelbart intet ønske om fastansættelse.
Han arbejder som designer med investeringsløsningen June og har i efterhånden et lille år haft sin daglige gang i Store Kongensgade i København, hvor Danske Bank har sin innovationshub, MobileLife.
"Jeg er meget glad for jobbet og kollegerne, men omvendt har jeg ikke selv nogen interesse i at blive, hvis der ikke er noget spændende at arbejde med. Jeg er så heldig, at det, jeg kan, har været efterspurgt fra forskellige sider. Så indtil videre bekymrer det mig ikke, at jeg skal komme ud i en situation, hvor jeg mangler arbejde".
Jakob Henner er langt fra alene om at være løst tilknyttede. Således er hver femte i kategorien "atypisk ansatte", som dækker over alle de typer af ansættelser, som ikke er en almindelig fastansættelse.
"Finanssektoren har mange atypiske ansættelser, selv om det ikke er her, vi finder allerflest", konstaterer professor Steen Scheuer, der forsker i arbejdsmarkedet på Syddansk Universitet og for nylig kortlagde de atypiske ansættelser for LO.
Totalt er næsten en tredjedel af de beskæftigede herhjemme ansat på anderledes vilkår end dem, der har en traditionel fuldtidsstilling over 30 timer ugentligt. En svag stigning i forhold til for 15 år siden.
"Det er stadig sådan, at det normale er at have et ansættelsesforhold, der ikke har udløbsdato. De, der ikke har det, har måske formelt samme rettigheder, men i realiteten er de anderledes", siger arbejdsmarkedsforskeren.
Ulige goder
Blandt andet er der stor forskel på risikoen for at blive ledig – i hvert fald føles risikoen noget mere overhængende for de atypisk ansatte, viser undersøgelsen. Hver tredje af dem føler stor eller nogen risiko for at blive afskediget, mens det gælder for hver fjerde af de normalt beskæftigede.
"Goderne er generelt ulige fordelt i de normalt beskæftigedes favør: De har bedre muligheder for at udvikle sig i jobbet og få efteruddannelse – 60 procent af dem har fået tilbudt efteruddannelse inden for det seneste år mod kun 40 procent af de atypisk ansatte. Det er en markant forskel".
De normalt beskæftigede får altid løn under sygdom og er i højere grad økonomisk langtidssikret:
"De har ikke den samme risiko i forhold til at få for lidt lagt til side til alderdommen i kraft af deres bedre pensionsopsparing. I det hele taget er det på en stribe områder bedre at være fastansat på traditionel vis".
Ikke en af flokken
Steen Scheuer vurderer også, at ulemperne omfatter det mere subjektive – som følelsen af ikke at høre til på samme måde som kollegerne på arbejdspladsen:
"Kollegerne kan have en anden tilgang til den atypisk ansatte, også selv om de tager pænt imod vedkommende. Man regnes ikke på samme måde helt med og skal måske ikke deltage i alle møder eller være med til alle sociale arrangementer. Det betyder også noget i forhold til interessen fra lederen, om du er fast eller ikke. Måske får du ingen medarbejderudviklingssamtale og bliver ikke hørt på samme måde som de øvrige medarbejdere".
Der kan dog også være fordele ved den atypiske ansættelse. Eksempelvis kan det at være soloselvstændig give frihedsfølelse:
"Nogle synes, det er spændende og motiverende at være selvstændig. Hvis man ser på de deltidsansatte, har tre ud af fire også selv valgt at være det".
Derimod vil langt de fleste af de midlertidigt ansatte gerne have et almindeligt job, konstaterer Steen Scheuer:
"Et vikariat ses ofte som en mulig vej til at komme ind på arbejdsmarkedet og få en fastansættelse".