Franske banker lukker højreradikalt partis konti

​I det forgangne år opnåede det højreradikale franske parti Front National det højeste stemmetal nogensinde, da partiformand Marine Le Pen ved anden og afgørende runde af præsidentvalget indkasserede 10.638.475 stemmer.

Alligevel er partiet i alvorlige vanskeligheder. Internt hærger splittelse, EU-Parlamentet trækker dets europaparlamentarikere i løn for misbrug af EU-midler, og undersøgelsesdommere har tiltalt partiets spidser, inklusive Le Pen selv. 

Men partiformandens måske mest presserende hovedbrud i det nye år er at finde en ny bank – både til sig selv og sit parti. I november modtog Marine Le Pen nemlig et opkald fra en direktør i HSBC's franske afdeling, der meddelte, at hendes personlige bankkonto vil blive opsagt i 2018.

Det skete, få dage efter at den franske storbank Société Générale uden forklaring lukkede samtlige partiets konti. Et kort kommuniké forsikrede blot, at beslutningen "udelukkende skyldes bankmæssige hensyn" og "ingen politiske betragtninger".

Anklager om "bank-fatwa"

Marine Le Pen har ikke bare svaret igen med at sagsøge Société Générale, som hun anklager for at lægge grundstenen til partiets "ruin og dermed dets bortgang". Hun beskylder også hele den finansielle sektor for at have nedkaldt en politisk motiveret "bank-fatwa" over Front National.

"Vi leder efter en bank, men det er meget, meget svært", forklarer Wallerand de Saint-Just, manden, der forsøger at løse partiformandens hovedpine.

Med sine seler, den røde serviet i jakkesættets lomme og sin høflige omgangstone – der dog blæser bort, når samtalen falder på visse franske medier, som han beskylder for at udspionere partiet i ledtog med politi og efterretningstjeneste – ligner 67-årige Wallerand de Saint-Just det, han er: sagfører samt kasserer og juridisk ansvarlig for Front Nationals økonomi. Foruden folkevalgt medlem af den franske hovedstads regionsråd i Paris, hvor han i et hjørnekontor med udsigt til en lille gård tager imod Magasinet Finans.

"Masser af banker har afvist os, men de giver aldrig nogen begrundelse. For man har ikke lov til at sige, at 'vi ikke ønsker at åbne en konto, fordi I kommer fra Front National'. I så fald kunne vi få dem dømt, det er sikkert", siger Wallerand de Saint-Just, da jeg har sat mig over for en plakat af Marine Le Pen med teksten "Vælg Frankrig".

Ingen internetbetaling

I mangel af bedre har Wallerand de Saint-Just skrevet til Frankrigs nationalbank. For selvom loven giver en privat bank ret til, med behørig varsel, at skille sig af med en kunde uden begrundelse – eller nægte at åbne en konto – har enhver person eller organisation omvendt også ret til en bankkonto et eller andet sted.

Efter Wallerand de Saint-Justs brev udpegede nationalbanken Crédit du Nord som Front Nationals nye bank. Hvorfor lige den, står hen i det uvisse. Men det vil være synd at sige, at Crédit du Nord har taget imod sin nye storkunde med åbne arme.

Det største problem, forklarer Wallerand de Saint-Just, "er, at de forbyder os at modtage penge fra betalingskort". Han drejer kontorstolen om mod sin computer og går ind på Front Nationals hjemmeside, hvor en paragraf med røde bogstaver toner frem:

"Det er midlertidigt ikke muligt at betale med betalingskort. Det beklager vi. Betal venligst med check", læser Wallerand de Saint-Just op. Vil man donere penge til Front National eller betale sit partimedlemskab, skal det med andre ord fremover ske ved at sende en check med posten, og det påfører ifølge Wallerand de Saint-Just partiet betydelige tab.

"Folk bruger mindre og mindre checks. Og de er glade for at kunne betale med deres betalingskort. I løbet af de første seks måneder af 2017 fik vi omkring 400.000 euro (3 millioner kroner, redaktionen) per måned. I dag har vi mistet to tredjedele af disse indtægter hvad både donationer og medlemsbidrag angår", siger Wallerand de Saint-Just.

Men hvorfor afvise at stille en betalingsløsning til rådighed, som burde indbringe banken indtægter i form af gebyrer og transaktionsomkostninger?

"De er journalist, så De forstår, at jeg absolut ikke kan kommunikere om et privat kundeforhold. Vi må overholde bankhemmeligheden. Sådan er fransk lov", lyder det ordknappe svar, da Finans ringer til Crédit du Nord.

Afviser russisk indblanding

Ifølge avisen Le Figaro spekulerer "visse kilder" i to grunde til, at franske banker forsøger at holde sig så langt fra Front National som muligt.

Den første skulle være, at Front National skal have misligholdt en låneaftale med Société Générale. Det afviser Wallerand de Saint-Just blankt:
"De har aldrig lånt os en cent. Vi havde ikke lov til det mindste overtræk. Der har aldrig været det mindste forretningsmæssige problem. Det er en løgn".

Den anden skulle være mistanke om oprindelsen af visse pengestrømme, der tilflyder – eller har tilflydt – partiets konti. I 2014 lånte Wallerand de Saint-Just eksempelvis på vegne af Front National 9 millioner euro (67 millioner kroner) til at finansiere forestående valgkampe.

Proceduren er i sig selv ikke usædvanlig – omend en smule risikabel – blandt franske partier, der, om alt går vel, tilbagebetaler sådanne lån med de penge, enhver afgiven stemme på et parti eller dets kandidat automatisk udløser fra det offentlige.

Det opsigtsvækkende var, at Front Nationals lån denne gang blev optaget i en russisk bank – ifølge onlineavisen Mediapart via en indflydelsesrig politiker tæt på præsident Vladimir Putin som mellemmand.

Wallerand de Saint-Just afviser nok engang alle anklager om politisk indblanding eller urent trav. "Da de 9 millioner euro blev overført til vor konto i Société Générale i september 2014, foregreb jeg spørgsmål ved at sende dem en kopi af lånekontrakten, hvor jeg skrev, at 'eftersom I ikke har ønsket at låne os penge, så har jeg lånt penge i en bank i Rusland. Her er lånekontrakten. Vær venlig at acceptere overførslen'. Og overførslen blev modtaget af Société Générale uden problemer".