Menu luk

Forbund bakker op om skrappere krav til kviklån

Socialdemokratiets forslag om at regulere kviklånsmarkedet – blandt andet ved at skærpe tilsynet med udbyderne og sætte ind over for markedsføringen af kviklån – møder opbakning hos Finansforbundet. ”Men kunderne vil blive beskyttet endnu bedre, hvis der indføres rådgivningspligt”, siger næstformand Michael Budolfsen.

6. aug 2018
3 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

​Antallet af kviklån er mangedoblet fra 2010 (omkring 20.000 kviklån) til 2016 (omkring 170.000), og i samme periode er mange kviklån-tagere – især unge under 30 år – blevet registreret som dårlige betalere, fordi de ikke har været i stand til at tilbagebetale deres lån.

Det skyldes, at der på et kviklån på få tusind kroner kan være en  ÅOP (årlige omkostninger i procent) på over 3.000 procent  - mens en kassekredit i et pengeinstitut til sammenligning blot har en ÅOP omkring 10 procent.
Forleden præsenterede Socialdemokratiet ti forslag til regulering af kviklån, som partiet vil gennemføre, hvis de kommer til magten efter næste folketingsvalg.

"Vi ser, at folk havner i gældsfælder, som ruinerer dem, og som de hænger fast i resten af livet. Det skal der sættes en stopper for. Men skal det lykkes, er der brug for, at vi tager hårdt fat", siger Socialdemokratiets erhvervsordfører, Morten Bødskov, til Politiken.

Blandt andet foreslå partiet, at kviklåns-udbydere skal omfattes af god skik-regler ligesom pengeinstitutterne, at det kun skal være muligt at optage to lån på max. 30.000 kroner pr. person, og at der skal være restriktioner for reklamer for kviklån i det offentlige rum.

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen hilser forslagene om skrappere krav til kviklån velkommen.

"Jeg er meget enig i de forslag, der har fokus på, at kviklånsudbydere skal omfattes af god-skik regler, skærpet tilsyn og markedsføring samt en større gennemsigtighed omkring lånets samlede omkostninger", siger Michael Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans.

Til gengæld er han bekymret for, om det foreslåede loft over kreditrisiko i realiteten resulterer i en større beskyttelse af udbyderen end af kunden.

"I Finansforbundet mener vi,  at det ville skabe mere beskyttelse af kunden, hvis der blev indført rådgivningspligt, så det i stedet sikres, at kundens økonomi belyses, og at denne rent faktisk har råd til det lån, vedkommende har søgt om", siger Michael Budolfsen.

Efter socialdemokratiets udspil har erhvervsminister Rasmus  Jarlov (K) meddelt, at regeringen til efteråret vil præsentere sit udspil til, hvordan der kan sikres bedre kontrol med kviklån.

 

Socialdemokratiet ti forslag til regulering af kviklån

1. Loft over kreditrisiko:
Der skal indføres et loft over kviklåns-udbydernes kreditrisiko, så det sikres, at der ikke gives lån til folk med meget lav kreditværdi. Omgåelse skal give påbud og bødestraf.

2. Bedre mulighed for at indfri lån:
Kviklån skal kunne betales tilbage lige så nemt, som det kan optages.

3. Større gennemsigtighed i lån:
Låneudbydere skal informere om det fulde beløb, som skal betales tilbage - i både kroner og procent - så forbrugeren forstår omkostningerne ved at tage et kviklån.

4. Skærpet tilsyn og kvalitetsmærkning af udbydere:
Der skal føres mere kontrol af Finanstilsynet. Hvert år skal det kontrolleres, at lovgivningen overholdes. Og der skal indføres en ordning med ekstern kvalitetssikring af kviklåns-udbyderne.

5. Nationalt kreditregister for udbydere:
Alle kviklåns-udbydere skal indberette deres lånedata i anonymiseret form fra 2019. Sådan bliver det muligt at følge udviklingen af kviklån.

6. God skik:
Kviklåns-udbydere skal omfattes af regler om god skik, ligesom bankerne er.

7. Betænkningstid:
Der skal indføres betænkningstid på 48 timer for alle forbrugslån.

8. Loft på antallet af lån:
Det skal kun være muligt at optage maksimalt to kviklån ad gangen på højest 30.000 kroner per person. Desuden skal personer med misligholdt kviklån ikke kunne optage flere kviklån.

9. Loft over morarenten:
Den ekstra renteomkostning på misligholdte lån, morarenten, skal fastsættes til maksimalt 30 procent i nominal årlig rente. Og det samlede beløb må ikke overstige det dobbelte af lånets samlede tilbagebetalingsbeløb.

10. Færre reklamer i det offentlige rum:
Kviklåns-reklamer skal være mindre synlige i tv, på radio og internettet. Desuden skal muligheden for et egentligt forbud mod reklamer for kviklån i det offentlige rum undersøges.