Finanstilsynet bør arbejde mere proaktivt

​Fra 1996-2010 var N.E. Nielsen bestyrelsesformand for Amagerbanken, hvor han især i 2009 og 2010 kæmpede en hård kamp for at overbevise Finansiel Stabilitet om at den kriseramte byggebank skulle have lov at overleve. Det lykkedes ikke.  Han gik som bestyrelsesformand i november 2010 og fire måneder senere blev Amagerbanken erklæret konkurs af en ny ledelse.

Tirsdag den 11. september var N. E. Nielsen – i anledningen for 10 året for finanskrisen - inviteret til Finansforbundet for at give sit bud på, hvad der gik galt under finanskrisen, og hvad vi har lært af krisen - ikke kun i finanssektoren, men også generelt.

"Lad være med at komme i krise. Det er mit bedste råd, selv om det kan lyde banalt. Man kan ikke undgå finansielle kriser, men man kan forberede sig og dermed begrænse skaderne", sagde N. E. Nielsen til de 30-35 tilstedeværende finansfolk.

En af hans pointer er, at kriser har en tendens til altid at være værre, end man tror. Da Lehman Brothers gik ned den 15. september 2008, troede ingen, at det ville påvirke  banksystemet og samfundene verden over de næste fire år. Et andet kendetegn ved kriser er ifølge N. E. Nielsen, at man ikke har nogle venner.

"Alle får nok i at klare sig selv, når krisen kommer. Banksystemet klapper sammen om sig selv, og ingen vil hjælpe hinanden. Derfor skal man som virksomhed forsøge at sikre sin egen uafhængighed", sagde N. E. Nielsen, der i dag er partner i DLA Piper.

Anderledes bevidsthed i 2010

Når krisen er der, gælder det for bestyrelsen og ledelsen om at bevare overblikket og at lægge en plan, som man følger. Der kan være behov for at reagere hurtigt, men det skal stadig være tænksomt.

"I tilfældet med Amagerbanken viste det sig efterfølgende, at hvis man havde taget det roligt og ventet på, at konjunkturerne vendte, sådan som vi sagde, ville banken have overlevet. Banken havde før 2008-2010 overlevet mindst fem kriser, som jeg mener, var værre. Men bevidstheden var anderledes i 2010 end tidligere. Efterfølgende har beregninger jo også vist, at der var rigeligt med værdier i banken til, at en konkurs kunne være afværget", siger N. E. Nielsen.

Han sidder fortsat i en række bestyrelser i dansk erhvervsliv, men ikke længere i nogle finansvirksomheder, og det er han glad for.

"En konsekvens af krisen er den enorme detailregulering, som bankbestyrelser i dag skal forholde sig til. Det er meget tidskrævende, og det kan være en kæmpe trussel mod, at man i bestyrelsen glemmer eller ikke har tid til at beskæftige sig med udvikling af selve forretningen", vurderer han.

Andre konsekvenser af krisen er, at compliance i dag fylder meget mere end nogensinde før, og at der er meget større fokus på overvågning og risikostyring – også i bestyrelserne, hvilket N. E. Nielsen også mener, er helt nødvendigt.

"Vi har også fået et mere aktivt Finanstilsyn, men måske skulle man overveje, om Finanstilsynet skal være endnu mere proaktivt og gå tidligere i dialog med de enkelte finansvirksomheder, om hvordan de forebygger at komme galt afsted i stedet for at give påbud, når noget er gået galt", siger N. E. Nielsen.

Sund fornuft smitter

Blandt den erfarne advokats andre råd, der kan forebygge fremtidige kriser, er sund fornuft hos ledelsen.

"Det handler om 'the tone at the top'. Hvis ledelsen gør tingene ordentligt, så gør medarbejderne det også. Men der er også behov for, at nogle tør være Spørge Jørgen i virksomhederne og afsløre, at kejseren ikke har noget tøj på. Det kunne måske have forhindret udbredelsen af mange af de syntetiske finansprodukter, der blev udviklet op til krisen, og som ikke var forankret i noget som helst virkeligt".

N. E. Nielsen nævner også kompetencer og især evnen til at eksekvere, som vigtige for virksomheder, når kriser skal forebygges.

"Mange virksomheder går ned på, at de ikke evner at eksekvere. Og det er ikke noget man kan lære på uddannelsesstederne. Grunden til at kapitalfonde har haft succes mange steder, er, at de evner at eksekvere", sagde han til tilhørerne i Finansforbundet.