Menu luk

Fake news påvirker investorer og forbrugere

Falske nyheder og rygter er blevet langt mere mangfoldige og komplicerede at optrævle, siger Sydbanks aktieanalysechef Jacob Pedersen.

30. apr 2018
5 min

​I juni 2017 annoncerede den amerikanske finansielle forbrugerbeskyttelsesmyndighed SEC, Securities and Exchange Commission, et sagsanlæg mod 27 virksomheder, der havde betalt PR- og kommunikationsbureauer for at producere falske artikler.

Målet med misinformationen var at booste virksomhedernes værdi på markedet med positive budskaber om deres produkter.

Artiklerne blev offentliggjort under pseudonymer på blandt andet Forbes.com, Yahoo Finance og Wall Street Cheat Sheet med overskrifter som "En lille canadisk medicinalvirksomhed med potentiale" eller "3 virksomheder, der udvikler fremtidens cancerterapi".

17 af virksomhederne har erkendt lovovertrædelsen og accepteret at betale bøder på op til tre millioner US-dollars. SEC har nu direkte advaret investorer om falske informationer på finansielle nyheds-sites.

Fake financial news er blevet et nyt begreb i internationale medier, i takt med at traditionelle nyhedskanaler i stigende grad bringer annoncørbetalt indhold.

Samtidig spredes falske nyheder med rekordfart på sociale platforme, som i øjeblikket kæmper med at opbygge filtre mod en tsunami af rygter og løgne, også om finansmarkedet. Et af de nyeste eksempler er en falsk historie om, at Teslas stifter, Elon Musk, ville forlade Tesla og investere i en bitcoinstartup.

Svært at navigere

Historisk har der altid været eksempler på, at spillere på aktiemarkedet har forsøgt at påvirke evalueringen af værdipapirer og virksomheder. Det fastslår aktieanalysechef Jacob Pedersen fra Sydbank.

"Man kommer ikke uden om, at finansmarkedet er drevet af rygter. Det har vi levet med i mange år. Vi oplever ofte kursudsving, uden at vi ved, præcis hvad der ligger bag. Men kilderne til disse rygter er blevet langt mere mangfoldige og komplicerede at optrævle", siger Jacob Pedersen og fortsætter:

"At fake news har fået så gode vilkår i verden generelt, spiller også ind på finansverdenen. Hvis nogen pludselig ser en interesse i at sprede et rygte om, at Nordkorea er ved at mobilisere til krig, påvirker det selvfølgelig vores arbejde som analytikere, især fordi ingen ser det som deres opgave at afkræfte rygtet. Samtidig har retorikken fra Det Hvide Hus gjort det acceptabelt at komme med forkerte oplysninger. Præsident Trump har rykket grænserne for, hvad man må skrive. Det gør det svært at navigere i, også for almindelige mennesker".

 

Mere EU-regulering

På sociale medier og på aktieinvestorfora kan alle uhindret skjult bag et brugernavn booste egne aktieinteresser – uden det ansvar, som aktieanalytikere i bankerne tager på sig, når de udsender en anbefaling eller forudsigelse.

Paradokset er, at finansbranchens egne analytikere er blevet mere og mere regulerede, samtidig med at sociale og traditionelle medier i stigende grad er opsamlingssteder for fake financial news.

"I dag skal vi nøje dokumentere, hvad vi bygger vores vurderinger på. EU er gået langt for at sikre sig, at de mennesker, som udtaler sig, ved, hvad de snakker om. Det virker også forebyggende, at alle handler bliver annulleret, i det øjeblik man bliver klar over, at der er spredt lovstridig kommunikation. Men at dæmme op for den diversitet af finansiel misinformation, der spredes på onlineportaler og sociale medier, er umuligt. Jeg tror, at det er noget, vi må vænne os til", siger Sydbanks aktieanalysechef.

Stor risiko for påvirkning

At fake news kan have stor effekt på aktiemarkederne, bekræftes af medieforsker Mark Blach-Ørsten fra Roskilde Universitet.

"Aktiemarkederne er ofte meget følsomme over for rygtedannelser. Med falske nyheder kan man potentielt meget hurtigt rykke på nogle opfattelser hos investorerne", siger han og peger på, at virkningen er endnu kraftigere, end når for eksempel politikere bliver udsat for konceptet.

"Hvis jeg får at vide, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (Venstre) er en torsk, kan jeg ikke gøre noget ved det før næste valg, og der har jeg sikkert glemt sagen. Men med aktier tænker jeg måske ikke så meget, før jeg handler. Derfor er risikoen for påvirkning meget større", siger han.

Mark Blach-Ørsten fremhæver, at fake news kan have mange ansigter og mange afsendere.

"Der er teenagerne i Makedonien, som har fundet ud af at tjene penge på at producere falske nyheder, og så er der stater som Rusland, der ønsker at påvirke mennesker og politiske processer internt i andre lande.

Begge dele er kommet for at blive. Men vi kan også se i vores undersøgelser, at modstanden stiger i befolkningen. Antallet af brugere, der har mistillid til sociale medier, er vokset det seneste år. Samtidig bliver techgiganterne mødt med stadig mere lovgivning og hårde økonomiske straffe for ikke at have kontrol over spredningen", siger Mark Blach-Ørsten.

 

Forbrugere i vildrede

Næsten 58 procent af amerikanske forbrugere mener, at falske nyheder er en alvorlig trussel mod deres evne til at træffe økonomiske beslutninger. Det viser en undersøgelse, som det amerikanske institut for statsautoriserede revisorer, AICPA, har gennemført.

44 procent af disse siger, at falske nyheder gør det sværere at investere i aktiemarkedet, mens mere end hver tredje angiver, at misinformationen også påvirker deres evne til at investere i pension, købe eller sælge bolig eller starte en virksomhed.

Undersøgelsen bygger på 1.018 telefoninterview foretaget af analyseinstituttet Harris Poll blandt voksne amerikanere af begge køn. Den blev gennemført i marts 2017.

 

Nordiske eksempler

Her i Norden er et eksempel en falsk nyhed om, at den svenske it-virksomhed Fingerprint skulle købes af Samsung. Det fik på få sekunder aktiekursen i Fingerprint til at stige med 50 procent. Det samme skete i den danske medicinalvirksomhed NeuroSearch efter en falsk fax om, at en amerikansk medicinalgigant ville købe firmaet.