Menu luk

EU-retsforbehold begrænser dansk kamp mod hvidvask

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen roser elementerne i den hvidvaskstrategi, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. ”Men det er en udfordring, at vi har et retsforbehold, som betyder, at vi ikke bliver en del af et ventet fælleseuropæisk samarbejde om hvidvask, når man ved, at hvidvask sker over grænserne”, siger han.

24. sep 2018
3 min
Af Carsten Jørgensen
cjo@finansforbundet.dk

​Få timer efter Danske Bank fremlagde din egen undersøgelse af hvidvasksagen i Estland vedtog et bredt flertal i Folketinget – regeringen, DF, Socialdemokratiet, SF og Radikale – onsdag den 19. september en hvidvaskstrategi for Danmark frem mod 2021.

I strategien indgår blandt andet, at der skal tilføres flere ressourcer til Hvidvasksekretariatet og Finanstilsynet, at bøderne for overtrædelse af Hvidvaskloven kan blive på op til det ottedobbelte af nuværende beløb, en udvidelse af fit & proper-krav til hvidvaskansvarlige og samtlige nøglepersoner i pengeinstitutter samt en fast track-ordning i Hvidvasksekretariatet til håndtering af underretninger om særligt mistænkelige transaktioner.

For få midler til myndighederne

Alle elementerne hilses velkommen af Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen, selv om ingen af tiltagene i den nye hvidvaskstrategi ifølge ham ville have kunnet afværge den hvidvasksag, Danske Bank er involveret i.

"Det er en udfordring for Danmark, at vi har EU-retsforbeholdet, for det betyder, at vi ikke er med blandt de 21 lande, som EPPO – anklagemyndigheden i EU – vil skabe et stærkere samarbejde mellem om bekæmpelse af hvidvask. Danske Banks hvidvasksag viser jo blandt andet, at bankerne er oppe imod dygtige kriminelle, som arbejder tværnationalt med deres lyssky forretninger", siger Michael Budolfsen.

 Over for FinansWatch kritiserer Jakob Dedenroth, direktør i konsulenthuset Revisorjura, og bankforsker Lars Krull hvidvaskstrategien for at indeholde "pinligt få midler" til myndighedernes overvågning af hvidvask. Se artiklen her.

 Den kritik er Michael Budolfsen enig i.

"Det er påfaldende, at Danske Bank har brugt 200 millioner kroner på sin egen undersøgelse af hvidvasksagen i Estland. Til sammenligning har Bagmandspolitiet et samlet årsbudget til alle sine efterforskninger på 53 millioner kroner. Derfor er det ikke sandsynligt, at de vil kunne grave mere frem i sagen, selv om de bliver tilført en håndfuld nye medarbejdere. Der skal mere til, og der skal opbygges et stærkt internationalt samarbejde mellem myndighederne", mener Michael Budolfsen.


Bedre beskyttelse af whistleblowere


Som næstformand i Finansforbundet og som præsident for den europæiske sammenslutning af finansfagforening UNI Finance Europe har han i en årrække kæmpet for at øge beskyttelsen af whistleblowere.

"Whistleblowere kan være afgørende i opklaringen af hvidvasksager, men beskyttelsen af dem skal hæves, så de kan stå tidligt frem med deres viden over for myndighederne uden at risikere, at deres anonymitet bliver brudt. Som reglerne er skruet sammen nu, er der risiko for, at medarbejderens anonymitet bliver kompromitteret, hvis sagen overdrages fra Finanstilsynet til andre myndigheder, der ikke er pålagt samme skrappe krav til tavshedspligt. Det samme gælder, når der sendes en underretning om hvidvaskmistanke vedrørende en kunde. Kravet om beskyttelse af medarbejderens identitet bør gælde alle myndigheder, der inddrages i sagen", siger Michael Budolfsen.

Et andet element i hvidvaskstrategien er, at Hvidvaskforum+ etableres som et panel med repræsentanter fra myndigheder og sektoren, hvor hvidvask-udfordringerne skal drøftes.

"Jeg forventer, at Finansforbundet får en plads i Hvidvaskforum+, fordi vi med vores sektorkendskab og som repræsentant for over 50.000 finansansatte bør være med til at drøfte forebyggelse af hvidvask", siger Michael Budolfsen.

 Se hele hvidvaskstrategien på Erhvervsministeriets hjemmeside her.