Menu luk

En kryptoøkonomisk tsunami

I begyndelsen af 2017 var der 1.380 forskellige crypto-currencies eller kryptovalutaer –mest kendt er bitcoin og ethereum – som ved indgangen til 2018 havde en samlet værdi på 600 milliarder dollars mod 18 milliarder året forinden. Lige nu er der kun 15 millioner bitcoinwallets i verden, men hvad sker der, når der er 100 millioner?

14. jan 2018
8 min

​I begyndelsen af november overførte jeg 400 kroner til min bitcoinwallet på mobilen – sådan mest for sjov – og frem til jul spiste jeg fem gange frokost i en lille restaurant i London, hvor de tager imod den nye vidundervaluta. For det fantastiske var, at efter at have betalt frokost fem gange og betalt urimeligt høje gebyrer stod der ved årets udgang over 600 kroner på kontoen, som nærmest syntes utømmelig. 

Intet under, at investorer verden over har satset vildt på bitcoins, der for et år siden kostede 1.000 dollars, og som i skrivende stund handles til 13.000 dollars.

Alle har talt om bitcoins, og nogle elsker dem: Hørsholm Skøjtehal er blevet omdøbt til Bitcoin Arena sponseret af milliardæren Niklas Nikolajsen og Lars Seier Christensen. Andre hader dem: Øverste chef for USA's største bank, JPMorgan Chase, Jamie Dimon har rasende kaldt bitcoin for svindel og sammenlignet succesen med tulipanboblen i renæssancen, og Casper von Koskull, chef for Nordens største pengeinstitut, Nordea, kalder hånende bitcoin for en "vittighed og en absurd konstruktion".

"Men bitcoin er blot toppen af den nye kryptoøkonomi, som trænger sig på", fortæller Dinis Guarda, der er på top-10-listen over verdens toneangivende blockchaineksperter. Digitaliseringen af verdensøkonomien og den finansielle industri er kun lige startet, og vi ser en eksponentiel vækst af nye kryptoøkonomiske modeller, hvilket tallene belyser.

"Der var ved årets begyndelse 1.380 forskellige crypto-currencies eller kryptovalutaer – de mest kendte er bitcoin og ethereum – og de havde ved indgangen til 2018 en samlet værdi på 600 milliarder dollars mod 18 milliarder året forinden. Det lyder som en boble, men ifølge analytikere fra blandt andet Goldman Sachs er det måske kun begyndelsen, og markedsværdien af kryptovalutaer kan nå 1 trillion dollars inden for de kommende 2 år. Lige nu er der kun 15 millioner bitcoinwallets i verden, men hvad sker der, når der er 100 millioner?" spørger Dinis Guarda.

Initial Coin Offerings

En af de nye økonomiske konstruktioner, som er med til at øge den samlede markedsværdi af kryptovalutaerne, er de såkaldte Initial Coin Offerings eller ICOs, der kan sammenlignes med en IPO, som står for Initial Price Offering og er et andet udtryk for en børsnotering.

I november udsendte Finanstilsynet herhjemme en meddelelse, hvor man forklarede det nye begreb og bragte en advarsel over for den nye finansieringsmodel, som specielt teknologivirksomheder inden for blockchain anvender til at rejse ny kapital.

Ifølge organisationen Next hentede opstartsvirksomheder på verdensplan i 2017 over 4 milliarder dollars gennem omkring 250 ICOs. Det er overvældende. Det er en femdobling i forhold til i 2016 og overstiger de samlede investeringer fra klodens angelinvestors og venturekapitalister.

Initial Coin Offerings og dermed kryptovalutaer er med andre ord på 12 måneder blevet en central kilde til finansiering af specielt blockchainstartups, men de fleste er også enige om, at der er tale om et overophedet kryptomarked, der ligner tulipanfeber. Både Paris Hilton og bokseren Floyd Mayweather har været ude at reklamere for nye valutaer.

Solgte tokens for 1,5 mia. kr.

Når en virksomhed gennemfører en Initial Coin Offering, sker det ved, at den sælger tokens. De kan betegnes som værdikuponer eller valutaer, der bruges til at købe og sælge virksomhedens tjenesteydelser. Den største ICO i 2017 blev gennemført af Filecoin, der solgte tokens for 206 millioner dollars, det er omkring 1,5 milliarder kroner.

Forretningsideen bag Filecoin ligner den, vi kender fra Uber eller Airbnb: Overalt på internettet er der en overkapacitet af lagerplads, som millioner af brugere i virkeligheden kunne sælge og købe af hinanden. Denne handel kan nu foregå over en ny fildelingsprotokol i valutaen filecoin. Mennesker, som vil købe billig lagerplads på nettet, skal imidlertid først anskaffe sig filecoins som betalingsmiddel til det menneske eller den virksomhed, der leverer den ledige lagerkapacitet.

Filecoin er ikke alene med denne idé. Storj – udtales "storage" – gennemførte en lignende ICO sidste år, hvor man tilbød blockchainbaseret og krypteret handel med lagerplads og hentede 20 millioner dollars på 6 timer i sit "crowdsale". Storj Labs, som er firmaet bag det nye clouddatalager, håber at disrupte virksomheder som Amazon, Google og Microsoft.

Er det en god investering at købe for eksempel filecoins eller storjtokens nu? Tja, hvis millionvis af mennesker på kloden kommer til at bruge de nye lagerdelingsprotokoller, vil gevinsten optræde som en lukrativ kursstigning i de nye kryptovalutaer, hvis ikke er pengene tabt.

Ripple for banker

En anden kryptovaluta er ripple eller XRP, som dens tokens kaldes. Ripple beskæftiger sig med internationale pengeoverførsler, man har sit eget lukkede blockchainsystem og arbejder i dag for omkring 100 banker. Som direktør Brad Garlinghouse fortæller:

"Hvis man i dag skal foretage en international betaling gennem Swift, vil det formentlig tage to-tre dage og involvere en lang række banker. Med ripple veksles pengene til XRP-tokens, som øjeblikkelig overføres til modtagerbanken, der herefter sælger de pågældende tokens og modtager betalingen i den ønskede valuta". 

Ifølge Garlinghouse er der for øjeblikket hensat 27 trillioner dollars i verdens banker med henblik på clearing af internationale valutaoverførsler, og kunderne betaler over 1,6 trillioner dollars i gebyrer for denne ydelse. Det er dette problem, Ripples kryptovaluta adresserer for sine bankkunder, der blandt andet tæller UBS, Santander og Standard Chartered.

Unicef afviklede sidste år et pilotprojekt baseret på blockchainteknologi og tokens. Det skete i forbindelse med fødevarehjælp til flygtninge i den syriske Azraq-lejr. I stedet for traditionelle penge overførte man elektroniske fødevarekuponer og adresserede derved et klassisk problem i FN-organisationens hjælpeprogrammer: svindel og korruption. Og nu udelukker flere eksperter ikke, at Unicef kan gennemføre en ICO for sin egen kryptovaluta.

Lokale kryptovalutaer

Det israelske startup Colu adresserer et voksende ønske om udvikling af stærkere lokale økonomier, der i en globaliseret verden kan fastholde kapital i lokalområderne. Man har udformet en ny blockchainbaseret kryptovaluta, colu, som lige nu bruges i fire byer som betalingsmiddel mellem lokale butikker og deres kunder, blandt andet i Liverpool og Østlondon.

Intentionerne er, at mange forskellige lokale økonomier over hele verden på et tidspunkt kan begynde at handle med hinanden, og at coluen herefter fungerer som en bagvedliggende valutareserve. Colu har endnu ikke haft nogen ICO, men det er givetvis intentionerne, hvis man kan få de nye lokale digitale valutaer til at fungere.

Kryptoeksperten Dinis Guarda er også direktør for et nyt startup, Humaniq, der sidste efterår blev indlemmet i Barclays' fintech accelerator i London og hentede 5 millioner dollars gennem en ICO, hvor man solgte sine tokens, HMQ. Humaniq betegner sig selv som et nyt decentraliseret finansielt økosystem, der skal skabe økonomisk forbindelse mellem én milliard mennesker, der i dag er uden adgang til traditionelle bankydelser.

Humaniq benytter sig af ansigtsgenkendelse, så alt, hvad man behøver for at åbne en HMQ-konto, er et ansigt, en smartphone og internetadgang – underskrift og officiel identifikation som pas eller kørekort er unødvendigt – og man kan herefter sende penge til alle tilsluttede brugere i den nye decentraliserede banklignende model.

Foreløbig er Humaniq som de fleste andre kryptovalutaer i en opstartsfase og har kun 22.000 brugere, men en lang række af Humaniqs ambassadører fra udviklingslandene understreger, at de bankløse har et behov, som de nye kryptovalutaer kan dække.

Manglende lovgivning og regulering

Der er mere end 7.000 forskellige markedspladser og børser i verden for handel med de godt 1.300 forskellige kryptovalutaer, hvoraf bitcoin tager sig af broderparten med omkring halvdelen. Og som for resten af fintechområdet halter lovgivningen håbløst efter. Komplekset omkring digitale valutaer og Initial Coin Offerings er stort set uden regulering.

Brad Garlinghouse fra Ripple frygter, at de mange ICOs vil vise sig at være svindel eller meget dårlige investeringer. I Kina har man direkte forbudt ICOs, i Rusland er regeringen på vej med ny lovgivning, og herhjemme har Finanstilsynet meldt ud, at det vil bero på en individuel vurdering, hvorvidt en ICO falder inden for Finanstilsynets rammer.

Ifølge chefen for Den Internationale Valutafond (IMF), Christine Lagarde, er det imidlertid forkert at afvise hele den nye kryptoøkonomi som svindel og fremtidsløse konstruktioner. På IMF's årsmøde i Washington i efteråret udtalte hun, at finansielle institutioner begik en fejl ved ikke at følge med og forstå de nye fintechprodukter, da de allerede var i gang med at ryste det traditionelle finanssystem. Hun ville heller ikke afvise, at Den Internationale Valutafond på et tidspunkt introducerer sin egen kryptovaluta.

I mellemtiden er markedet i gang med at regulere sig selv.

Lige inden jul meddelte Slava Rubin, der er en af stifterne af verdens første crowdfundingsite, Indiegogo, at man har lavet en ny platform for ICOs, hvor man sikrer, at de tokens, som bliver udbudt, er anstændige og lever op til lovgivningen. Rubin betegner ICOs som 3.-generations crowdfunding. Man startede med crowdfunding, hvor folk fik ting, så fik de aktier, og nu får de altså tokens.

Han erkender, at ICOs er et risikabelt område, hvor kunderne har svært ved at gennemskue projekterne; derfor den nye platform, hvor det første projekt, der blev udbudt, er USA's første Fan Controlled Football League. Det går ud på, at tilskuerne fra computeren bestemmer over deres hold – i stedet for en traditionel træner – og hvor antallet af FAN-tokens er afgørende for deltagernes indflydelse.

Indiegogos presale af tokens var sat til 5 millioner dollars – og der blev overtegnet på 10 dage. Men der kommer en større Initial Coin Offering senere i løbet af 2018. 

Jeg er personligt spændt på, hvor længe mine 600 kroner i bitcoin strækker ind i 2018 – hvor vi enten læner os op ad det store kryptosammenbrud eller nye ICO-højder.