Menu luk

E-nettet vil bane vej for kunstig intelligens

Som den anden virksomhed skal E-nettet deltage i Finanstilsynets sandkasse for fintech-virksomheder, Fintech Lab. Formålet er at afprøve en ny model til vurdering af salgspriser på ejerboliger, som er udviklet ved hjælp af kunstig intelligens. Modellen vil kunne spare banker og kunder tid og penge, hvis den lever op til gældende krav og regler.

20. aug 2018
3 min
Af Naja Schyberg Petersen
nsp@finansforbundet.dk

​E-nettet, der leverer digitale løsninger til finanssektoren, har gennem de sidste seks måneder udviklet en ny version af modellen, e-værdi, der kan estimere salgspriser på ejerboliger. Den nye version er baseret på kunstig intelligens og skal nu testes i Finanstilsynets Fintech Lab for at se, om kunstig intelligens-modeller kan bruges til at skabe hurtigere og bedre kundeoplevelser i den finansielle sektor. 

"Vi vil gerne kunne dokumentere for tilsynet, at de kan stole på de regler, kunstig intelligens kommer frem til. Når de opnår indsigt i teknologien og stoler på den, så vil den kunne bruges til at optimere mange ting i den finansielle sektor. Det er derfor, vi har meldt os til Fintech Lab", siger Michael Hald Graversen, der er udviklingschef i e-nettet til Nyhedsbrevet Finans.

I dag er det et lovkrav, at bankerne sender en vurderingsmand ud til en ejendom, hvis kunder vil tage lån i den. Men det besøg kan e-værdi overflødiggøre.

"Hvis vi kan bruge en modelberegning i stedet, vil kunderne og bankerne kunne spare en del tid. Et besøg fra en vurderingsmand koster både tid og penge. Hvis Finanstilsynet stoler på modellen, vil rådgiveren langt hurtigt kunne give kunden besked om boligen kan belånes", siger Michael Hald Graversen.

Kunstig intelligens gør salgspriser præcise

Den nye model, e-værdi, er udviklet ved hjælp af de data om bolighandler i Danmark, som e-nettet har samlet gennem de sidste 12 år.

Modellen er blevet udarbejdet ved, at ejendomsdataene og de egentlige salgspriser, som ejendommene blev solgt for, er lagt ind i programmet Google TensorFlow. Programmet fandt så ved hjælp af kunstig intelligens frem til parametrene for, hvordan en ejendom er prissat, og dermed de regler, modellen skal følge.

"Vi kan se, at den nye model er 10-35 procent mere præcis end den tidligere model. Så vi er meget begejstret for de resultater som kunstig intelligens kan hjælpe med at opnå", siger Michael Hald Graversen og uddyber, at modellens præcision afhænger af hvilken type bolig, der er tale om.

Med kunstig intelligens er det blevet muligt for e-værdi at læse og forstå beskrivelser af boliger. Den vil også kunne tolke billeder og vurdere om, noget er nyistandsat eller faldefærdigt. Det gør det muligt at få mange flere forhold omkring ejendomme med i fastsættelsen af salgsprisen heriblandt regionale forskelle og Miljøstyrlsens støjkort (se det her.)

Dilemmaer og dispensation

E-nettets formål med at indgå i FT Lab er at 'bane vejen' for at kunne benytte modeller udviklet ved hjælp af kunstig intelligens. Men i brugen af modeller baseret på kunstig intelligens kan der opstå forskellige dilemmaer. De dilemmaer skal e-nettet og finanstilsynet diskutere i FT Lab.

Med kunstig intelligens vil banker f.eks. kunne finde frem til, hvilke virksomheder der har større sandsynlighed for at gå konkurs. En sådan model vil kunne udvikles ved at se på de forskellige parametre, som har været gældende ved tidligere konkurser. 

"Hvis en bank kan finde frem til den konklusion, vil de ikke låne virksomheden penge, og så vil virksomheden med sikkerhed gå konkurs. Det kan også være, at en bank ud fra en persons sociale profil vil kunne vurdere, om en person vil være tilbøjelig til at betale af på deres lån eller ikke. Så det kan helt blive som i filmen Minority Report," siger Michael Hald Graversen og henviser til sci-fi filmen, hvor mord kan forudsiges og 'mordere' derfor på forhånd fængsles.

Forløbet i FT Lab starter nu og løber de næste seks måneder.