Menu luk

Den danske model skal opgraderes

Flexicurity har tjent samfundet godt, men nu er det tid til at tilpasse og videreudvikle den danske model til den digitale levealder. Der skal tænkes voksen efter-og videreuddannelse ind i modellen, mener Nadeem Farooq, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA).

10. sep 2018
2 min
Af Naja Schyberg Petersen
nsp@finansforbundet.dk

​Et menneske vil i gennemsnit lave syv til otte livsbaneskift i løbet af sin levealder. Det vurderer en rapport fra McKinsey om fremtidens arbejdsmarked, som underdirektør i FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) Nadeem Farooq henviste til i sit oplæg på FAs Kompetencekonference onsdag d. 5. september. Derfor opfordrer han til at den danske model (flexicurity) opgraderes.

"I fremtiden vil folk lave syv til otte livsbaneskift, det er uddannelsessystemet i dag er slet ikke gearet til. Derfor opfordrer jeg til at livsbaneskift tænkes ind i flexicurity. Vi lovpriser modellen til skyerne, og det samme gør udlandet. Men vi skal ikke kun lovprise den. Modellen skal forbedres, og derfor skal efter- og videreuddannelse udvikles i sammenhæng med flexicurity", mener Nadeem Farooq.

Brug for en aktiv kompetencepolitik

En opgørelse fra non-profit tænketanken DEA viser, at for hver 100 kroner, der bruges på uddannelse, går kun 3 kroner går til efter-og videreuddannelse (VEU).  I opgørelsen har DEA taget udgangspunkt i de bevillinger, som staten giver på finansloven og tal fra Produktivitetskommissionen fra 2014. Ifølge Produktivitetskommissionen bruger staten cirka 130 milliarder kroner på uddannelse - lige fra folkeskole til forskerskole. Ud af de 130 milliarder kroner går der ifølge finansloven cirka 4,8 milliarder kroner til VEU svarende til 3,5 procent.

For at gøre op med den prioritering foreslår FA, at der oprettes et nyt ministerium for VEU. Der er brug for en mere helhedsorienteret tilgang til kompetenceudvikling, mener Nadeem Farooq. Derudover foreslår FA også et kompetencefradrag, som incitament til videreuddannelse.

"Vi er den sektor, som bruger flest penge på efteruddannelse. Og det er en god ting. Men der er også brug for en aktiv kompetencepolitik, hvis vi skal kunne tage imod ny teknologi og understøtte de kommen livsbaneskift ", siger underdirektøren.

Borgere får en efteruddannelseskonto

Medlem af Folketinget for SF Lisbeth Bech Poulsen var deltager til konferencen, hvor hun i en paneldebat, kom med sit eget bud på, hvordan fremtidens uddannelsessystem skal støttes i forhold til kompetenceudvikling. Hun mener, at der skal nedsættes en uddannelsesfond.

"Hver borger får en konto, hvor der hvert år bliver sparet penge op, som de kan bruge på efteruddannelse.  Noget af det skal finansieres offentligt og resten af virksomhederne. Det skal bryde med de siloer, som vi har i uddannelsessystemet", siger Lisbeth Bech Poulsen og henviser til, at det i dag er svært at skifte uddannelse undervejs i uddannelsesforløbet.

Læs mere om VEU – voksen efter-og videreuddannelse her.