Menu luk

Danmarksmestre i pendling

Ansatte i finanssektoren pendler mere end nogen anden erhvervsgruppe efter de mange fusioner og filiallukninger. Det er ikke nødvendigvis kun en ulempe. ”Det kan også give os noget at pendle, gøre os gladere”, mener Ole B. Jensen, der forsker i mobilitet.

13. aug 2018
5 min
Af Birgitte Aabo
baa@finansforbundet.dk

​Pendling er normen og ikke undtagelsen blandt dine kolleger. Sektorens ansatte pendler markant mere end andre erhvervsgrupper, viser tal fra Danmarks Statistik.

Danskere pendler generelt stadig mere, men ingen kan følge med finanssektorens ansatte. Her er det over 60 procent, der krydser mindst en kommunegrænse mellem hjem og arbejde, men det kun i gennemsnit er godt 40 procent af danskerne, der gør det samme.

En del af forklaringen er, at mange banker har fusioneret, og at en hel del finansansatte derfor har fået længere til arbejde. Det vurderer Lars Krull, seniorrådgiver ved Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet:

"Mange, især større banker, har valgt at lukke filialer og samle kompetencerne. Det betyder uvægerligt, at der bliver længere til arbejde for dem, som stadig er ansat, men tidligere arbejdede i en filial og havde bosat sig i forhold til det".

Nødvendig pendling

I Nordjyske Bank, der nyligt er fusioneret med Ringkjøbing Landbobank med tab af stillinger til følge, nikker fællestillidsmand Lene Brix genkendende til, at sammenlægninger kan udløse pendling.

"I denne omgang bliver der kun tale om ganske få, der skal i gang med at pendle – der er simpelthen tale om for lange afstande. Men ved den tidligere fusion i 2015 var der mange, der blev pendlere, da hovedsædet flyttede fra Frederikshavn til Nørresundby".

Der er cirka tre kvarters bilkørsel mellem de to byer, og det betød, at en del ansatte fik meget langt til arbejde. Der var stabsfunktioner begge steder, så der blev pendlet begge veje.

"Det var mange meget trætte af", konstaterer hun.

Maksimalt en time

Tilsyneladende deler mange en grænse ved i alt én time. Længere end det vil vi i almindelighed ikke bruge på transport til og fra arbejde dagligt, fortæller professor Ole B. Jensen, der ved Aalborg Universitet forsker i blandt andet infrastruktur og mobilitet.

"Mange undersøgelser, også internationale, peger på, at der er en smertegrænse ved én time om dagen. Alt derunder oplever flertallet som acceptabelt i forhold til det tidsbudget, som vi alle sammen har i dag. Vi skal have tingene til at hænge sammen med arbejde, hjem, børn og fritid, derfor tænker vi meget i tid".

Hvor vi tidligere spurgte hinanden, hvor langt der var hjemmefra til arbejde, handler det derfor i dag om, hvor lang tid det tager at nå frem.

Spejl af samfundet

At være pendler er i denne opgørelse, som Danmarks Statistik står bag, defineret ved, at man flytter sig over mindst én kommunegrænse for at komme fra sit hjem til sit arbejde. Det gør altså stadig flere danskere, og de pendler også længere end tidligere.

Årsagerne er mange, forklarer forskeren:

"Pendling er et spejl af samfundet. Tidligere boede vi typisk tæt på arbejde, for det var ikke praktisk muligt at komme frem over længere afstande på en overskuelig tid. I dag har mange egen bil, og den kollektive trafik er udviklet – det er blevet hurtigere at bevæge sig længere".

Stigende huspriser i byerne, hvor de fleste arbejdspladser er koncentreret, påvirker også lysten til at pendle:

"Jeg tror, at mange beslutter sig for at blive boende, når jobbet flytter, og pendle i stedet. Så køber man måske en ekstra bil i stedet, fordi det er for dyrt at flytte ind til byerne".

Glade pendlere

Ofte sidestilles pendling med en sur situation og i nogle undersøgelser også med øgede samfundsudgifter i form af mere slid på motorveje, flere trafikuheld, større miljøbelastning og så videre. Men Ole B. Jensen peger på, at pendling også har positive sider.

"Det er ikke bare en samfundsudgift. Det kan også give os noget at pendle, gøre os gladere. Mange siger, at de oplever pendlingen som et frirum, hvor de kan tømme hovedet for arbejde og har tid for sig selv, for eksempel til at ringe til venner og familiemedlemmer eller høre en podcast. Man kan også nyde bare at bevæge sig, og måske er man så heldig at have en smuk udsigt undervejs".

Selv har Ole B. Jensen omkring en halv time hjemmefra til universitetet, uanset om han cykler, tager bus eller kører bil.

"Hvis jeg tager bilen, bruger jeg en del af tiden på at finde parkering, så det bliver nogenlunde det samme. Jeg kan ligesom alle andre blive irriteret over at sidde i en kø, der står næsten stille, men jeg er meget glad for musik og har altid noget i bilen, som kan få tiden til at gå på en rar måde".

Ud over at pendling kan give afslapning og alenetid, kan den give motion, og der er også en del pendlere, som arbejder undervejs.

"Nogle bruger tiden på telefonmøder, og i toget er det jo almindeligt at arbejde på sin computer. For nogle er det så effektivt, at det er en integreret del af arbejdstiden", siger Ole B. Jensen, der dog endnu har til gode at høre, at det er accepteret som sådan af arbejdsgivere i overenskomster.

Andel, der pendler inden for udvalgte brancher:           

        
Finansiering og forsikring                        62%                                   

Information og kommunikation               50%              

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed     49%              

Bygge og anlæg                                       46%

Handel og transport mv.                           43%                                   

Erhvervsservice                                        43%              

Offentlig administration, undervisning og sundhed 42%

Ejendomshandel og udlejning                  37%              

Kultur, fritid og anden service                 36%

Landbrug, skovbrug og fiskeri                 17%              

Gennemsnit, danskere der pendler           43%

Kilde: Danmarks Statistik