Menu luk

Stil bedre spørgsmål til fremtiden

KLUMME: I snart 10 år har den centrale agenda handlet om, hvordan bankerne undgår at bryde sammen under en ny finanskrise. Det blokerer for udvikling.

12. nov 2017
3 min

​En byplanlægger fra Westminster City Council – Londons byråd – fortalte mig for nogle år siden, at da det blev besluttet, at byen skulle være vært for de olympiske lege (OL) i 2012, begyndte politikerne at diskutere, hvordan de kunne gøre byens travleste shoppingstrøg, Oxford Street, mere attraktiv til det kommende OL. På daværende tidspunkt var gaden nedslidt og trængte til renovering. Pludselig var der en politiker, som skulle have sagt: "Ja, hvordan gør vi Oxford Street til hovedattraktion under OL, og hvordan sikrer vi, at den vedbliver at være det de kommende 30 år?"  

Dette spørgsmål gjorde stort set samtlige indkomne forslag til forbedring af Oxford Street ligegyldige. Byrådet måtte nu tænke langsigtet, og konklusionen blev, at hvis man skulle finde en varig løsning, krævede det en helt ny jernbaneforbindelse, som kunne bringe en halv million flere mennesker ind og ud af det centrale London". Spørgsmålet om de 30 år var medvirkende til, at London i starten af finanskrisen besluttede at investere 15 milliarder pund i den nye Crossrail, som bliver indviet til næste år.

Jeg nævner historien, fordi den illustrerer, hvor vigtigt det er at stille de rigtige spørgsmål. Man får ikke bedre svar end de spørgsmål, man stiller. Det blev illustreret af en ung iværksætter fra en dansk startup, Creditwire, der i sidste måned gav et blændende indlæg på Copenhagen Business Schools konference med emnet "Rethinking the Financial Sector". Indtil den unge iværksætter kom på scenen, havde deltagerne primært drøftet, hvordan politikere, tilsynsmyndigheder og bankledelser kunne sikre finanssektorens overlevelse og i særdeleshed forhindre en gentagelse af den finansielle nedsmeltning i 2008.

Og så var det, den unge mand kom med dagens bedste slide: en fantastisk graf, der viste bankernes samlede udlån til Europas små og mellemstore virksomheder siden 2008. Før krisen udlånte Europas finansinstitutioner i gennemsnit 75 milliarder euro til små og mellemstore virksomheder – i 2008 toppede man faktisk med hele 94 milliarder euro – og nu, snart 10 år senere, er det samlede udlån faldet til 54 milliarder euro.

Det kan godt være, at bankerne har polstret sig ved at holde på pengene, så de kan overleve den næste finanskrise, men i bestræbelserne på at fjerne risikoen er man samtidig i gang med at fjerne sin egen berettigelse. Hvad skal vi med banker, hvis de ikke kan låne penge ud til dem, som behøver pengene? Og små og mellemstore virksomheder behøver pengene. De er Europas rygrad og udgør 99 procent af EU's 20 millioner firmaer, og de står for 67 procent af alle job.

Iltforsyningen til erhvervslivet er reduceret med 21 milliarder euro om året, hvilket bliver til omkring 200 milliarder euro siden finanskrisen. Det forklarer noget om manglende jobskabelse og manglende vækst i bruttonationalproduktet. Dette er både myndighedernes og finansledelsernes ansvar, og problemet kan koges ned til, at vi i snart 10 år har stillet det forkerte spørgsmål: Hvordan forhindrer vi, at den næste krise får bankerne til at bryde sammen?  
Det er ikke konstruktivt i en verden i radikal forandring.

Det svarer til, at Londons byråd havde fastholdt, at blot man fik bedre skarnkasser og bedre vejbelægning, så kunne Oxford Street holde sig 30 år mere på toppen. Finanssektoren i bredeste forstand inklusive politikere og tilsynsmyndigheder er nødt til at stille sig selv et nyt spørgsmål:

Hvordan kan den danske finanssektor indhente snart 10 års utilstrækkelig långivning og fastholde dette nye niveau de næste 30 år, samtidig med at den fjerner risikoen for ny finansiel nedsmeltning?

Det er ikke et let spørgsmål, men det vil være et nyt udgangspunkt for "Rethinking the Financial Sector". Ingen har endnu svaret, men innovation handler også om at finde noget, man ikke ved hvad er, før man finder det.