Spøgelsestabet fra Eik Bank på vej i graven

​Efter et forlig i Eik Bank-striden fredag den 31. marts kan der nu lægges låg på flere års skænderier, smækken med døren og beskyldninger i en sag om Færøernes største skattefradrag på ca. en halv milliard kr. Vinderne af slagsmålet er de færøske skatteborgere, som er sluppet for en regning på 1.900 kr. pr. indbygger. Mere end seks år er gået siden Eik Bank blevet reddet af Finansiel Stabilitet, som ifølge en dokumentarudsendelse på færøsk tv, fra første dag gjorde det klart, at der ikke kunne være skattefradrag for bankens tab. Så hvorfor al den ballade?

Vi er tilbage i kriseårene. Boligmarkedet er i frit fald, og Kongeriget ser med bekymring på de banker, som har kørt lidt for stærkt op ad vækstkurven.

Pludselig går alarmen igen. Færøernes største bank er krakket den 30. september 2010 – dagen før udløbet af bankpakke 1. De danske kollegabanker i det Private Beredskab kan se frem til igen at hive tegnebogen op for at betale for den nødstedtes tab. Den danske stat garanterer med hele Danmarks kreditværdighed som indsats, og Finansiel Stabilitet sender en 'cleaner' op til den krakkede bank.

Cleaneren hedder Jørn Astrup Hansen. Han har før ryddet op i en bank på Færøerne, hvor han har boet i en årrække, han har lært sig sproget og kender samfundet. Sammen med Finansiel Stabilitet, bankens medarbejdere og revisorerne kigger han banken efter i alle krogene. Han lægger de gode aktiver til side og samler luftkastellerne i en bunke. Tabet på dem kan gøres op til en halv mia. kr., som staten og de andre banker i den danske banksektor betaler via Bankpakke 1 som en del af en kapitalindsprøjtning på i alt to mia. kr.

Efter et halvt år er der gjort rent bord, Finansiel Stabilitet har reddet stumperne af den krakkede bank og givet den en helt ny åbningsbalance renset fra de gamle tab i den døde Eik Bank. Finansiel Stabilitet har døbt det nye bankbarn Eik Bank Færøerne, og lagt det ned i et datterselskab, hvorfra det starter sit nye liv og bliver sat til salg.

Tabet spøger i den nye bank

Men herfra starter et drama, som seks år senere sætter sindene i kog i øriget i Atlanterhavet. Et drama som resulterer i en stævning for bagvaskelse; færøske mediesager, der ryger i pressenævnet og en finansminister, der beslutter at undersøge sit eget skattevæsen. Bestyrelsesformanden i banken, den tidligere nationalbankdirektør og nuværende formand for Sydbank A/S, Torben Nielsen, må bakke op om en bankledelse, der i færøske medier indtager rollen som skurk. I dag siger han om sagen:

"Jeg kan godt forstå, hvis færingerne undrer sig over den her sag. Jeg kan godt forstå, hvis de tænker: Hvad Søren er det, der foregår? Hvordan kan det her være rigtigt? Jeg bliver bare nødt til at forholde til mig fakta i sagen. Vi har gjort, som man altid gør i et selskab, hvis der er tvivl om skattespørgsmål. Vi har spurgt skattemyndighederne. Det var mit forslag, og det var alle i bestyrelsen enige i", siger bestyrelsesformand, Torben Nielsen.

Dramaet begynder i Eik Banks bestyrelse, som Finansiel Stabilitets udsendte, Jørn Astrup Hansen, blev medlem af i april 2011, da Finansiel Stabilitet solgte 70 procent af banken.

Det er herfra, han opdager, at tabet i den gamle Eik Bank er genopstået fra Finansiel Stabilitets bøger og nu pludselig optræder som et genfærd i den nye banks selvangivelse. Det er bankens nye hovedaktionær, Færøernes største finansielle koncern, TF Holding, som efter købet fra Finansiel Stabilitet vil trække den afdøde banks tab fra i den nye banks skatteregnskab. Et fradrag som med en skatteprocent på 18 har en skatteværdi på 90 mio. kr. Det er mange penge i et samfund med ca. 48.000 indbyggere – lige præcis samme størrelse som Ballerup Kommune uden for København. Det betyder, at bankens skattefradrag ville koste en gennemsnitlig familie ca. 8.000 kroner.

Bankens egen revisor, SPEKT, ser dog også spøgelset og erklærer sig usikker på, om tabet kan fradrages i den nye bank.

"I foråret 2013 gør revisorerne bestyrelsen opmærksom på, at de ikke kan godkende fradraget som et skatteaktiv i det eksterne, reviderede regnskab", siger Jørn Astrup Hansen.

SPEKT påpeger, at såfremt banken vil holde fast i fradraget, så bør man spørge skattemyndighederne, TAKS, om det er lovligt. Derfor bliver bestyrelsen enige om at lade banken spørge TAKS, om der skattemæssigt er fradrag for underbalancen.

Jørn Astrup Hansen var på det tidspunkt overbevist om, at skattemyndighederne ikke ville godkende fradraget for det tab, som bankerne i det private beredskab og den danske stat allerede havde dækket.

"Jeg havde som direktør i banken deltaget aktivt i rekonstruktionen. Bedre end nogen anden i bestyrelsen vidste jeg, hvordan, og af hvem, tabet i den gamle bank var blevet afholdt.  Det var klart for mig, at man ikke kan bruge én åbningsbalance overfor skattevæsenet og en anden åbningsbalance i det eksterne, reviderede regnskab", siger han.

Over for hans vurdering af sagen stod den nye hovedaktionær, TF Holding, som inden købet havde søgt rådgivning hos Deloitte. TF Holding var ikke enige i Astrups opfattelse, og det var derfor bestyrelsesformandens opgave at skære igennem.

"Jeg mener, jeg har gjort, hvad jeg skulle i den sag. Jeg har haft to aktionærer, der har haft hver sin holdning. Hovedaktionæren siger, at det var deres forudsætning for at købe, at man kunne få et fradrag. Finansiel Stabilitets repræsentant siger, at der ikke kan være fradrag for underbalancen.  Derfor er der kun en ting at gøre – det er at bede skattemyndighederne afgøre det. For jeg vil ikke have, at banken gør noget forkert", siger Torben Nielsen.

Som bestyrelsesformand står han i den helt usædvanlige situation, at direktøren i banken, Súni Schwartz Jacobsen også er direktør hos bankens hovedaktionær TF Holding. Torben Nielsen agerer altså ledelse for en direktion, som kan afsætte ham som bestyrelsesformand.

Smækker med døren

To år senere vender TAKS tilbage og meddeler, at underbalancen på den halve milliard ikke kan trækkes fra som et tab, men skattemæssigt kan afskrives over ti år som goodwill. Jørn Astrup havde i mellemtiden advaret bestyrelsesformanden om, at der kunne være en risiko for, at skattevæsenet på Færøerne ikke havde forstået sagen rigtigt, og man derfor skulle være forsigtig med at tage det for gode varer, hvis bankens direktion og skattevæsenet i fællesskab nåede frem til, at tabet – den såkaldte underbalance – kunne trækkes fra i bankens skattepligtige indkomst. 

Han føler sig ikke sikker på, at direktionen har stillet det rigtige spørgsmål til TAKS og forlanger derfor, at bestyrelsen får indsigt i direktionens korrespondance med TAKS.

I januar 2016 smækker Astrup med døren og udtræder af bestyrelsen på grund af uenighed om skattespørgsmålet i bestyrelsen. Efterfølgende orienterer han ledelsen i Finansiel Stabilitet om sit syn på sagen. Finansiel Stabilitet vurderer sagen som så alvorlig, at det er nødvendigt at orientere det færøske Finansministerium om baggrunden for, at Jørn Astrup har trukket sig fra bankens bestyrelse.

Måneden efter at finansministeriet er orienteret, i februar 2016, genoptager TAKS sagen, fordi der er kommet nye oplysninger i sagen.  TAKS tilbagekalder i februar 2017 sin afgørelse, der gav banken lov til skattemæssigt at afskrive den halve milliard kroner som goodwill.

I mellemtiden er den færøske presse blevet opmærksom på den spegede skattesag, og Jørn Astrup Hansen skriver i april 2016 et indlæg i avisen Sosialurin om sagen. Blandt andet skriver han om bankens forsøg på at få fradrag for spøgelsestabet:

"Det er smart; det er for smart. Det er i strid med al god moral, og det er formentlig også i strid med skattelovgivningen. For godtfolk, der ikke lader sig distrahere af sort tale og bortforklaringer, må der forekomme at foreligge skattesvig,"

Men ordet skattesvig bliver en alvorlig anstødssten for den tilbageværende bestyrelse og formanden Torben Nielsen.

"Bestyrelsen diskuterer Jørn Astrups indlæg, og der bliver enighed om, at vi gerne vil have undersøgt om man virkelig kan tillade sig at sige sådan noget offentligt. For det kommer jo til at fremstå som, at vi bevidst skulle have til hensigt at snyde", siger bestyrelsesformand Torben Nielsen.

Krav om fængsel

Banken beslutter at stævne Jørn Astrup Hansen for bagvaskelse med krav om fængsel i op til to år. Banken indklager også avisen og færøsk fjernsyn for pressenævnet for at bringe historier, som kritiserer banken for skattesagen. Banken taber begge sager i pressenævnet, men fastholder sagen mod Astrup. De to parters advokater sætter gang i de indledende skrivelser ved Københavns Byret.

Først den 3. februar i år kommer TAKS frem til en endelig afgørelse, der annullerer TAKS' tidligere beslutning om at give banken skattefradrag. Begrundelsen vækker en del undren blandt eksperter, for TAKS siger nu, ifølge bankens udlægning, at der foreligger skattemæssig goodwill, som banken kan afskrive. Men TAKS mener, at værdien af den skattemæssige goodwill er nul, således at der alligevel ikke er noget skattefradrag.

Først vil ledelsen i Eik Bank ikke offentliggøre den bemærkelsesværdige afgørelse. Og selvom Jørn Astrup Hansen altså nu har fået ret i, at de færøske skatteborgere ikke skal betale til den døde banks tab, så fastholder banken alligevel bagvaskelsessagen og opretholder kravet om, at den forhenværende bankdirektør skal i fængsel.

Men på Færøerne har mediestormen endnu ikke lagt sig. Flere politikere i det færøske Lagting forlanger at få en redegørelse for forløbet og kort tid efter TAKS endelige afgørelse udpeger finansministeren en statslig undersøger, Bárður Larsen fra det færøske universitet, som skal granske TAKS' behandling af skattesagen.  

Forlig i en ubehagelig sag

Den 20. marts bringer færøsk tv en grundig dokumentarudsendelse som blandet andet via interviews med danske eksperter belyser skattesagen. I udsendelsen indgår også et kort telefoninterview med den tidligere formand for Finansiel Stabilitet, Henning Kruse Petersen, som udtaler, at det aldrig havde været forventningen, at den rekonstruerede bank kunne trække Finansiel Stabilitets tab fra i sin skattepligtige indkomst.

En uges tid efter udsendelsen i færøsk tv tilbyder netop Henning Kruse Petersen sig som mægler i bagvaskelsessagen mellem Jørn Astrup Hansen og bankens ledelse, repræsenteret ved bestyrelsesformand, Torben Nielsen. Fredag den 31. marts enes de to om et forlig, som betyder, at banken dropper injuriesagen mod Astrup Hansen. I en pressemeddelelse skriver banken, at den ikke vil anke TAKS afgørelse, som fratager banken fradraget på det gamle tab.

"Jørn Astrup Hansen bekræfter, at han ikke har haft til hensigt at beskylde banken eller dennes ledelse for at have forsøgt at begå skattesvig, ligesom han ikke har givet udtryk for, at banken bevidst har givet TAKS urigtige oplysninger med henblik på at opnå et skattefradrag. Jørn Astrup Hansen beklager, at bankens ledelse har opfattet kritikken som udtryk herfor", står der endvidere i pressemeddelelsen fra banken, der siden december 2015 har været et helejet datterselskab af TF Holding. Banken har netop skiftet navn til Betri Bank (Bedre Bank), da banken er en del af større finansiel koncern med navnet Betri.

Samtidig aftaler de to ikke at udtale sig offentligt om forliget. Dermed er der sat et foreløbigt punktum i sagen. Det er en lettelse for Jørn Astrup Hansen, som erkender, at det har været byrdefuldt for ham at bruge så meget tid på sagen.

Også for bankens formand har den store offentlige bevågenhed på Færøerne og mediernes dækning af sagen været en belastning.

"Jeg synes, det er meget ubehageligt at blive involveret i sådan en skattesag og nærmest at blive fremstillet i pressen som skattesvindler", siger Torben Nielsen.

Finansministeriets undersøgelse af TAKS's behandling af skattesagen skal være afsluttet senest i juni i år.