Skarpt fokus på bankernes risici

​Selv om finanskrisen som sådan er afblæst, er der god grund til at huske oplevelsen med uansvarlig risikostyring i 00'erne. Trods fortsat pres på nettorenteindtægterne går det for tiden ganske udmærket for den danske banksektor, der har kompenseret med nye forretningsområder og højere gebyrindtægter og i 2015 havde den højeste indtjening siden finanskrisen.

Ikke desto mindre er det Finanstilsynets opgave at se til, at det finansielle system kan forblive stabilt, når næste krise kommer.

"Finanstilsynet skal have skærpet fokus på de risici, der ligger på sektorniveau, og vi skal fokusere mere på de risici, vi kan lokalisere i markedet, når vi gennemgår tallene", forklarer cheføkonom Niels Storm Stenbæk, der i 2016 skiftede fra Finansrådet til Finanstilsynet, hvor han leder analyser og beregninger af risici i den finansielle sektor.

"De systemiske danske pengeinstitutter er godt polstret til at kunne klare en eventuel hård recession", siger Niels Storm Stenbæk med henvisning til den seneste EBA-stresstest, der viste, at de danske banker kan modstå hård stress.

"Set fra et overordnet synspunkt er sektoren robust, og den er styrket med mere egenkapital", siger Finanstilsynets cheføkonom og henviser til, at optimismen bliver større, og bevidstheden om risiko bliver svagere i økonomiske opgangstider.

Egenkapital

Finanstilsynet er først og fremmest interesseret i, at pengeinstitutterne har en sund basisindtjening, der modsvarer omkostningerne, herunder nedskrivningerne.

"Vi blander os ikke i, om der er 5, 10 eller 100 pengeinstitutter i Danmark, så længe de er sunde virksomheder, der har høj kapitaldækning, så de kan modstå pludselige stresssituationer", siger Niels Storm Stenbæk og tilføjer, at der er pengeinstitutter, som hænger lidt og håber på bedre tider, hvor renten begynder at stige igen.

"Det er klart, at mange pengeinstitutter er i gang med at kikke på, hvordan forretningen sikres en rentabilitet, og det gælder især dem med mange nedskrivninger. Måske fordi man har øget sin risikovillighed for eksempel på fast ejendom, eller fordi kunderne har været hårdt ramt af krisen", siger han og tilføjer, at der i øjeblikket er pengeinstitutter, der har svært ved at tjene penge, så dem kikker Finanstilsynet ekstra på.

Ifølge de sidste kvartalsregnskaber tjener bankerne ganske godt, men man kan diskutere, hvor meget bankerne skal tjene. Om de skal gå efter en egenkapitalforrentning på 5, 10 eller 15 procent.

"For Finanstilsynet er det vigtigt, at der er en solid kapitaldækning i bankerne til at modstå udsving i markedet, og vi opfordrer bankerne til at tage hensyn til, at der er nye kapitalkrav på vej, så for eksempel udbyttebetalinger ikke mindsker egenkapitalen for meget", siger Niels Storm Stenbæk og tilføjer:

"Jeg ved ikke, hvad egenkapitalforrentningen skal være, men i og med at vi har en meget lav rente i øjeblikket, må afkastkravet alt andet lige også være lavere".

Ledelsens kompetencer

Der vil også fremover være plads til et vist antal og specielle banker, selvom omkostningsfokus og regulering kan sætte gang i konsolideringen. Men der er ingen tvivl om, at spørgsmålet om betalingsformidling kommer til at spille en rolle, og her er danske pengeinstitutter ret langt fremme sammenlignet med vores nabolande.

"Danske banker investerer ret meget i udvikling af digitale løsninger, og det er ikke kun, fordi banker tænker i teknologi, som kan spare omkostninger, men også fordi kunderne efterspørger det".

Forude venter formentlig skærpede kapitalkrav og andre reguleringstiltag, der kræver en oprustning af de indre kontrolfunktioner, så det også fremover er et vigtigt job at være bankdirektør.

"Man har et meget stort ansvar, og derfor har vi meget fokus på, at kompetencerne er de rigtige i ledelsen af banken, så direktion og bestyrelse giver hinanden kvalificeret modspil", siger Niels Storm Stenbæk.

Negativ rente

Den negative rente har udfordret bankernes gode gamle kerneforretning med at tjene på den såkaldte rentemarginal. En bank lever klassisk af at modtage indlån fra kunderne til en relativt lav rente og så låne penge ud til en højere rente. Men når negativ rente er blevet "business as usual", har det konsekvenser for bankens nettoindtjening.

"Det er en helt ny situation med negativ rente. I gamle dage talte vi om en naturlig realrente på 4-5 procent, mens måske er den nye ligevægt tættere på 0".

Forklaringen er ifølge Niels Storm Stenbæk i en vis grad cyklisk, men især strukturel, og væsentlige faktorer er demografi og faldende produktivitet. Det betyder for eksempel, at opsparingen er højere end investeringerne, hvilket presser renten ned.

Foreløbig har pengeinstitutterne kompenseret for de faldende nettorenteindtægter med nye forretningsområder og højere gebyrindtægter. Men nationalbanken advarede i sin seneste stabilitetsrapport om, at de store banker ikke kan forvente, at den fremtidige indtjening udvikler sig helt så positivt som de seneste år.

Den hårde regulering af danske banker og de skærpede krav til polstring får konstant skyld for at bremse bankernes muligheder for at låne penge ud og sætte gang i væksten.

"Der er ingen tvivl om, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem krav til bankerne og vækst. Men sektoren må også selv have en interesse i, at der er solid regulering og et håndfast tilsyn. Det er væsentlige faktorer bag en øget tillid til sektoren".